Europamesterskabet i kvindehåndbold 2008 var det ottende kvinde-EM i håndbold gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af EHF, og slutrunden blev spillet i Makedonien i december 2008 med deltagelse af 16 hold. Forsvarende europamester er Norge efter sejren ved EM 2006 i Sverige. Norge vandt titlen for tredje gang i træk og for fjerde gang i alt.
Mesterskabet har deltagelse af 33 nationer. Heraf var seks nationer direkte kvalificeret til slutrunden, mens de øvrige 27 nationer spillede om de resterende ti ledige pladser i en særlig kvalifikationsturnering, der var inddelt i to faser. Først spillede de 16 lavest rangerede hold i kvalifikationsrunden om ni pladser i playoff-kampene. I playoff-kampene, hvor elleve seedede hold trådte ind i turneringen, spilledes der så om de ti slutrundepladser.
Ud over EM-titlen spiller holdene endvidere om to af Europas pladser ved VM-slutrunden i Kina i 2009. De to VM-pladser går til EM's to højst placerede hold, bortset fra Rusland, der som forsvarende verdensmestre allerede er kvalificeret til VM-slutrunden. De 13 hold, som ikke kvalificerer sig direkte til VM, får en ekstra chance i de europæiske playoff-kampe i juni 2009. Norge og Spanien tog de to direkte VM-billetter.
Slutrunde
Slutrunden spilles i Makedonien i perioden 2. – 14. december 2008 og har deltagelse af 16 hold. To byer er udpeget til værtsbyer for kampene: Ohrid og Skopje. Slutrunden afvikles efter samme format som EM 2006.
Hold
Makedonien var som værtsland automatisk kvalificeret til slutrunden sammen med de fem bedste hold fra sidste EM: Norge, Rusland, Frankrig, Tyskland og Ungarn.
Lodtrækning
De 16 hold, der kvalificerede sig blev inddelt i fire grupper med fire hold. Den 11. juni 2008 offentliggjorde EHF de fire seedningslag med fire hold i hver. Seedningslagene fik følgende sammensætning:
Seedningslag 1 |
---|
Norge | Rusland | Frankrig | Tyskland |
| Seedningslag 2 |
---|
Ungarn | Sverige | Kroatien | Portugal |
| Seedningslag 3 |
---|
Spanien | Østrig | Danmark | Makedonien |
| Seedningslag 4 |
---|
Ukraine | Serbien | Hviderusland | Rumænien |
|
Hver gruppe kom til at bestå af et hold fra hvert seedningslag. Lodtrækningen, der foregik den 20. juli 2008 i Ohrid, gav følgende gruppesammensætning:
Gruppe A |
---|
Frankrig | Ungarn | Danmark | Rumænien |
| Gruppe B |
---|
Norge | Portugal | Spanien | Ukraine |
| Gruppe C |
---|
Rusland | Sverige | Østrig | Hviderusland |
| Gruppe D |
---|
Tyskland | Kroatien | Makedonien | Serbien |
|
Indledende runde
De 16 deltagende lande spiller først en indledende runde med 4 grupper á 4 hold. De tre bedste hold fra hver gruppe går videre til hovedrunden om placeringerne 1-12.
Hovedrunde
De tre bedste hold fra hver indledende gruppe gik videre til hovedrunden, hvor holdene fra gruppe A og B samledes i gruppe I, mens holdene fra gruppe C og D blev samlet i gruppe II. Resultaterne fra indbyrdes kampe mellem hold fra samme indledende gruppe blev ført med over til hovedrunden. De to bedste hold i hver gruppe går videre til semifinalerne, mens treerne går videre til kampen om 5.-pladsen.
Slutspil
Slutspilskampene spilles i Skopje
Dato | Kamp | Res. |
---|
Kamp om 5.pladsen |
13.12 | Rumænien - Kroatien | 36-33 |
Semifinaler |
13.12 | Spanien - Tyskland | 32-29 |
Norge - Rusland | 24-18 |
Bronzekamp |
14.12 | Rusland - Tyskland | 24-21 |
Finale |
14.12 | Norge - Spanien | 34-21 |
Medaljevindere
Guld | Sølv | Bronze |
---|
Norge | Spanien | Rusland |
| | |
Samlet rangering
EM 2008 |
---|
Guld | Norge | Sølv | Spanien | Bronze | Rusland | 4. | Tyskland | 5. | Rumænien | 6. | Kroatien | 7. | Makedonien | 8. | Ungarn |
| EM 2008 |
---|
9. | Sverige | 10. | Ukraine | 11. | Danmark | 12. | Hviderusland | 13. | Serbien | 14. | Frankrig | 15. | Østrig | 16. | Portugal |
|
Kvalifikation
Kvalifikationsrunde
De 16 lavest rangerede hold spillede om ni pladser i playoff-kampene. Holdene var inddelt i tre grupper med fem eller seks hold, hvorfra de tre bedste hold i hver gruppe gik videre til playoff. Kampene i denne runde blev spillet i perioden 27. november – 2. december 2007.
Gruppe 1 | Kampe | Mål | Point |
---|
Litauen | 5 | 161-107 | 9 | Island | 5 | 151-131 | 8 | Hviderusland | 5 | 171-122 | 7 | Bosnien-Herc. | 5 | 128-134 | 4 | Grækenland | 5 | 118-170 | 2 | Israel | 5 | 098-163 | 0 |
| Gruppe 2 | Kampe | Mål | Point |
---|
Slovakiet | 4 | 132-100 | 7 | Montenegro | 4 | 128-107 | 6 | Portugal | 4 | 119-115 | 5 | Schweiz | 4 | 092-113 | 2 | Aserbajdsjan | 4 | 090-126 | 0 |
|
Gruppe 3 | Kampe | Mål | Point |
---|
Tjekkiet | 4 | 143-890 | 8 | Tyrkiet | 4 | 132-880 | 6 | Italien | 4 | 127-114 | 4 | Bulgarien | 4 | 100-135 | 2 | Letland | 4 | 073-149 | 0 |
| |
Playoff
Elleve seedede hold spillede sammen med de ni hold fra kvalifikationsrunden om ti ledige pladser ved slutrunden i Makedonien. De tyve hold blev sammensat i ti playoff-opgør, der blev afviklet over to kampe (ude og hjemme) og hvorfra vinderne kvalificerede sig til slutrunden. De tyve hold blev inddelt i følgende tre seedningslag inden lodtrækningen.
Lodtrækningen til playoff-kampene blev foretaget i Lillehammer i Norge lørdag den 26. januar 2008 i forbindelse med mændenes EM-slutrunde. De seks hold fra seedningslag 1 og tre af holdene fra seedninglag 2 fik alle en modstander fra seedningslag 3, og den sidste kamp kom da til at stå mellem de to resterende hold fra seedningslag 2. De ti playoff-opgør fik følgende sammensætning, og kampene blev spillet weekenderne 31. maj – 1. juni og 7. – 8. juni 2008.
Kamp | Samlet | 1.kamp | 2.kamp |
---|
Slovakiet - Ukraine | 51-58 | 27-28 | 24-30 |
Island - Rumænien | 46-70 | 23-37 | 23-33 |
Italien - Østrig | 53-65 | 27-29 | 26-36 |
Hviderusland - Slovenien | 54-50 | 29-25 | 25-25 |
Spanien - Litauen | 54-49 | 24-19 | 30-30 |
Sverige - Tjekkiet | 54-44 | 25-19 | 29-25 |
Polen - Portugal | 61-63 | 37-28 | 24-35 |
Tyrkiet - Danmark | 44-45 | 25-24 | 19-21 |
Montenegro - Kroatien | 63-66 | 40-35 | 23-31 |
Holland - Serbien | 52-54 | 24-23 | 28-31 |
Det var en stor overraskelse, at Portugal, som aldrig tidligere havde kvalificeret sig til en EM-slutrunde, samlet vandt over Polen, som blev nr. 8 ved EM 2006.
Kilder / eksterne henvisninger
Koordinater: 42°01′N 21°24′Ø / 42.01°N 21.4°Ø / 42.01; 21.4