EM-holdet 1992

Peter Schmeichel var en af de bærende kræfter på EM-holdet 1992.

Danmarks EM-hold 1992 er det mest succesfulde landshold i dansk fodbolds historie. Det vandt EM-slutrunden i 1992 efter at være inviteret som erstatning for Jugoslavien, der egentlig var kvalificeret, men som var blevet udelukket fra turneringen på grund af krigen i Bosnien-Hercegovina.[1] Danmark fik tilbuddet om at træde ind i stedet for Jugoslavien, idet holdet var blevet nummer to i den kvalifikationspulje, som Jugoslavien havde vundet.

Spillere og staben omkring holdet havde ikke regnet med at skulle med til slutrunden og fik først beskeden 12 dage inden første kamp, så forberedelserne var yderst minimale.[1] På en pressekonference udtalte Flemming Povlsen: "Bare rolig. Vi er i tilstrækkelig form til 90 minutter – 30 mod England, 30 mod Sverige og 30 mod Frankrig."[1] Holdet blev ledet af træner Richard Møller Nielsen, og 20 spillere blev udtaget til EM-slutrunden.

Ved slutrunden deltog otte hold, der var fordelt i to puljer. Herfra gik de to bedste i hver pulje til semifinalerne, så mulighederne for avancement var matematisk set relativt gode. Men forventningerne til Danmark var yderst beskedne, og efter uafgjort 0-0 mod England i den første puljekamp samt nederlag på 0-1 til værtslandet var udsigterne til at slutte på andenpladsen i puljen, der gav adgang til semifinalen, ret små. En sejr på 2-1 over Frankrig i sidste puljekamp sikrede andenpladsen efter Sverige og en semifinaleplads til Danmark.

I semifinalen mødte Danmark de forsvarende europamestre fra Holland og spillede 2-2 i både ordinær spilletid og efter forlænget spilletid, hvorpå finaledeltagelsen skulle afgøres i straffesparkskonkurrence. Her scorede Danmark på alle fem forsøg, mens den hollandske stjernespiller Marco van Basten ikke formåede at score, og Danmark var meget overraskende i finalen.

Finalen stod mod de tyske verdensmestre, og Danmark var endnu engang undertippet. I en kamp, hvor tyskerne pressede på gennem det meste af kampen, lykkedes det danskerne at forsvare sig med held og dygtighed og samtidig få de chancer, der førte til 2-0 sejren. Målscorerne var John "Faxe" Jensen og Kim Vilfort.[2]

I 2008 blev holdet hædret ved at blive optaget i Fodboldens Hall of Fame.[1]

Spillerne

Den trup, der var udtaget til slutrunden, bestod af følgende spillere:[3][4][5][6][7]

NummerSpillerPositionKlubDeltagelse
mod England
Deltagelse
mod Sverige
Deltagelse
mod Frankrig
Deltagelse
mod Holland
Deltagelse
mod Tyskland
1Peter SchmeichelMålmandManchester UnitedFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletid
2John SivebækForsvarAS MonacoFuld spilletid
Gult kort
Fuld spilletidFuld spilletidFuld spilletidTil 66. minut
3Kent NielsenForsvarAGFFuld spilletidFuld spilletidTil 61. minutIkke benyttetFuld spilletid
4Lars OlsenForsvarTrabzonsporFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletid
5Henrik AndersenForsvarFC KölnFuld spilletidFuld spilletid
Gult kort
Fuld spilletidTil 70. minut
Gult kort
-
6Kim ChristofteMidtbaneBrøndby IFFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletid
7John "Faxe" JensenMidtbaneBrøndby IFFuld spilletidTil 63. minutFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletid
Scoring i 18. minut
8Johnny MølbyMidtbaneFC NantesIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttet
9Flemming PovlsenAngrebBorussia DortmundFuld spilletidFuld spilletidFuld spilletid
Gult kort
Fuld spilletidFuld spilletid
10Lars ElstrupAngrebOBIkke benyttetIkke benyttetIndskiftet 67. minut
Scoring i 78. minut
Indskiftet 57. minutIkke benyttet
11Brian LaudrupAngrebBayern MünchenFuld spilletidFuld spilletidTil 67. minutTil 57. minutFuld spilletid
12Torben PiechnikForsvarB 1903Ikke benyttetIkke benyttetIndskiftet i 61. minutFuld spilletidFuld spilletid
Gult kort
13Henrik LarsenMidtbanePisa S.C.Ikke benyttetIndskiftet 63. minutFuld spilletid
Scoring i 8. minut
Fuld spilletid
Scoring i 5. og 33. minut
Fuld spilletid
14Torben FrankAngrebLyngbyIkke benyttetIndskiftet 51. minutTil 66. minut. Gult kortIkke benyttetIkke benyttet
15Bent ChristensenAngrebSchalke 04Fuld spilletidTil 51. minutIkke benyttet--
16Mogens KroghMålmandBrøndby IFIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttet
17Claus ChristiansenForsvarLyngbyIkke benyttetIkke benyttet-Indskiftet 70. minutIndskiftet 66. minut
18Kim VilfortMidtbaneBrøndby IFFuld spilletidFuld spilletid-Fuld spilletidFuld spilletid
Scoring i 78. minut
19Peter NielsenMidtbaneLyngbyIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttet
20Morten BruunMidtbaneSilkeborgIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttetIkke benyttet

Referencer

  1. ^ a b c d "EM 92-holdet". dbu.dk. Arkiveret fra originalen 26. september 2016. Hentet 21. oktober 2016.
  2. ^ "Denmark stun Germany to complete EURO fairy tale". uefa.com. 18. april 2016. Arkiveret fra originalen 13. december 2015. Hentet 21. oktober 2016.
  3. ^ "Denmark - England". uefa.com. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 21. oktober 2016.
  4. ^ "Sweden - Denmark". uefa.com. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 21. oktober 2016.
  5. ^ "France - Denmark". uefa.com. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 21. oktober 2016.
  6. ^ "Netherlands - Denmark". uefa.com. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 21. oktober 2016.
  7. ^ "Denmark - Germany". uefa.com. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016. Hentet 21. oktober 2016.

Medier brugt på denne side

Peter Schmeichel juli 1991.JPG
Peter Schmeichel just days after signing for Man. United in 1991.