EHF Champions League (kvinder)

For alternative betydninger, se EHF Champions League (mænd).

EHF Champions League for kvinder

Grundlagt	1961
Region	Europa (EHF)
Antal hold	16
Nuværende mestre	Győri ETO KC (6. titel)
Mest succesfulde klub(ber)	Spartak Kyiv (13 titler)
Hjemmeside	ehfcl.eurohandball.com
2023-24

EHF Champions League for kvinder er den største europæiske turnering for nationale mesterhold i håndbold samt de bedste af de øvrige tophold. Turneringen administreres af European Handball Federation.

Siden turneringens begyndelse har tre danske hold vundet kvindernes udgave af Champions League. Først Handelsstandens Gymnastikforening (HG), der femte udgave i 1965. I 2000'erne dominerede de to danske klubber Viborg HK og Slagelse FH turneringen, som to af verdens bedste klubber på daværende tidspunkt. Slagelse FH vandt som det første hold i 2004, hvilket de fulgte op på det efterfølgende år i 2005 og sidst i 2007. Viborg HK vandt i årene 2006, 2009 og 2010 samt nået finalen i 1997 og 2001. Derudover har FIF, Helsingør IF, Ikast-Bording EH, Aalborg DH, FC Midtjylland Håndbold og Team Esbjerg nået enten finalen eller semifinalen.^[1][2]

Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1960-61 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, og i perioden indtil 1993 blev turneringen afviklet som en ren cupturnering mellem de nationale mesterhold, hvor opgørene blev afgjort over to kampe, og hvor holdene mødtes ude og hjemme. I perioderne 1963-64 og 1967-78 blev finalerne afgjort i én kamp, mens resten af finalerne ligesom de øvrige opgør blev afgjort over to kampe.

I 1993 overtog det nydannede European Handball Federation ansvaret for afviklingen af turneringen, som blev relanceret under navnet EHF Champions League, og formatet blev ændret til også at inkludere et gruppespil ligesom i fodboldens Champions League.

Fortsat havde kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester adgang til turneringen. Holdene spillede først to indledende cup-runder (1/16- og 1/8-finaler), der havde til formål at finde otte hold til det egentlige Champions League-gruppespil. I gruppespillet var de otte hold inddelt i to grupper med fire hold, der spillede en dobbelt-turnering ude-og-hjemme. De to gruppevindere gik videre til Champions League-finalen, der blev afgjort over to kampe, hvor holdene mødtes ude og hjemme.

Fra og med sæsonen 1996-97 ændredes formatet, således at gruppespillet kom til at omfatte 16 hold i stedet for som hidtil otte hold. Det betød, at 1/8-finalerne blev afskaffet, og de 16 vindere af 1/16-finalerne kvalificerede sig til gruppespillet. I gruppespillet blev de 16 hold inddelt i fire grupper med fire hold, der spillede en dobbeltturnering ude-og-hjemme. Otte hold, de fire gruppevindere og de fire -toere, gik videre til slutspillet som blev afviklet som en cupturnering med kvartfinaler, semifinaler og finale, således at alle opgør blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).

Det var fortsat kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester, der kunne deltage i turneringen, og egentlig skulle alle hold fortsat igennem mindst én indledende runde, inden de kunne træde ind i gruppespillet. Antallet af deltagende hold var i 1996-98 imidlertid under 32, så i praksis gik de højst seedede hold direkte til gruppespillet.

Dette blev imidlertid ændret fra og med sæsonen 1999-2000, hvor det indførtes, at de otte højst rangerende hold først trådte ind i turneringen i gruppespillet, mens de øvrige hold spillede om de resterende otte pladser i gruppespillet.

Fra sæsonen 2000-01 åbnedes op for at også de næstbedste hold fra de højst rangerende ligaer kunne deltage i Champions League. Samtidig udvidedes de to kvalifikationsrunder, således at de begge kom til at bestå af 16 hold.

Seksten hold deltog i kvindernes Champions League-gruppespil, hvoraf de tolv er direkte kvalificerede, mens de sidste fire deltagere blev fundet vha. to kvalifikationsrunder – i 2012-13 var der dog kun én kvalifikationsrunde.

I gruppespillet fordeltes de seksten hold i fire puljer á fire hold, der hver spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i hver pulje fortsatte til 2. gruppespil, mens nr. 3 videreførtes til Cup Winner's Cup. Nr. 4 røg helt ud af europæisk håndbold i den indeværende sæson.

I 2. gruppespil fordeltes de otte hold i to puljer á fire hold, der igen hver spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. Herefter gik nr. 1-2 i hver pulje videre til semifinalerne. Disse spilledes som ude/hjemmekampe, hvorfra den samlede vinder kvalificerede sig til finalen, som også blev afviklet over to kampe.

Fra og med sæsonen 2013-14 blev formatet for semifinalerne og finalen erstattet af et Final 4-format, som mændene havde anvendt siden 2010. I 2014 blev Final 4-stævnet afviklet i Budapest. I 2014 udvidedes det andet gruppespil til 12 hold, og samtidig indførtes kvartfinaler mellem andet gruppespil og final four.

Ved 2020-21-sæsonen valgte man så at ændre formatet igen. 16 hold placeres i to grupper á otte hold, hvorefter holdene spiller i fra september til februar i alt 14 kampe pr. hold (7 kampe hjemme, 7 kampe ude). De tredje til sjette højest rangerede hold i hver grupper kvalificeres til play-off kampe/1/8-finale i kamp om kvartfinaleplads, mens de to øverste rangerede fra hver grupper sikrer direkte kvalifikation til kvartfinalen i gruppespillet. Udvælgelsen af deltagende hold skete i form af EHF's koefficientrangliste, hvoraf de højest rangerede ligaer sikrer to hold i turneringen. Der var samtidig ingen kvalifikationsturnering forud for den endelige turnering, som tidligere set. To hold fra samme land, kunne heller ikke møde hinanden før 1/8-finalerne.^[3]

I perioden 1963-64 samt 1967-78 blev finalerne i Mesterholdenes Europa Cup for kvinder afgjort over én kamp. I alle øvrige udgaver af turneringen blev finalerne afgjort over to kampe, hvor finalisterne mødtes både ude og hjemme.

Mesterholdenes Europa Cup
Sæson	Vinder	Finaledeltager	Res.	1.kamp	2.kamp	Dansk deltagelse
1960-61	Ştiinţa Bucureşti	Dinamo Praha	13–5	8-1	5-4	–
1961-62	Spartak Praha Sokolovo	ORK Beograd	11–7	2-3	9-4	–
Sæson	Vinder	Finaledeltager	Res.	Spillested		Dansk deltagelse
1962-63	Trud Moskva	FIF	11–8	Prag		FIF (finale)
1963-64	Rapid Bucureşti	Helsingør IF	14–13	Bratislava		Helsingør IF (finale)
Sæson	Vinder	Finaledeltager	Res.	1.kamp	2.kamp	Dansk deltagelse
1964-65	HG	BP Kőbánya Spartacus	21–17	14-6	7-10	HG (vinder)
1965-66	SC Leipzig	HG	17–11	7-6	10-5	HG (finale)
Sæson	Vinder	Finaledeltager	Res.	Spillested		Dansk deltagelse
1966-67	Žalgiris Kaunas	SC Leipzig	8–7	Bratislava		FIF (kvartfinale)
1967-68	Žalgiris Kaunas	SC Empor Rostock	13–11	Bratislava		–
1968-69	Žalgiris Kaunas	Ferencvárosi TC	?–?	?		?
1969-70	Spartak Kijev	SC Leipzig	9–7	Bratislava		HG (semifinale)
1970-71	Spartak Kijev	Ferencvárosi TC	11–9	Bratislava		HG (semifinale)
1971-72	Spartak Kijev	SC Leipzig	12–8	Bratislava		FIF (1/8-finale)
1972-73	Spartak Kijev	Universitatea Timişoara	17–8	Bratislava		FIF (kvartfinale)
1973-74	SC Leipzig	Spartak Kijev	12–10	Opole		FIF (1/8-finale)
1974-75	Spartak Kijev	Lokomotiva Zagreb	14–10	Zagreb		FIF (kvartfinale)
1975-76	Radnički Beograd	Mora Swift Roermond	22–12	Beograd		HG (kvartfinale)
1976-77	Spartak Kijev	SC Leipzig	15–7	Kijev		FIF (1/8-finale)
1977-78	Berliner TSC	Vasas SC	19–14	Berlin		HG (kvartfinale)
Sæson	Vinder	Finaledeltager	Res.	1.kamp	2.kamp	Dansk deltagelse
1978-79	Spartak Kijev	Vasas SC	27–26	13-17	14-9	FIF (1/8-finale)
1979-80	Radnički Beograd	Inter Bratislava	45–29	23-10	22-19	Svendborg HK (kvartfinale)
1980-81	Spartak Kijev	Radnički Beograd	39–26	22-13	17-13	FIF (1/8-finale)
1981-82	Vasas SC	Radnički Beograd	48–41	19-22	29-19	FIF (kvartfinale)
1982-83	Spartak Kijev	Radnički Beograd	48–36	23-19	25-17	AIA Tranbjerg (1/8-finale)
1983-84	Radnički Beograd	Bayer Leverkusen	42–35	22-16	20-19	Helsingør IF (1/8-finale)
1984-85	Spartak Kijev	Radnički Beograd	41–31	13-16	18-15	Helsingør IF (1/8-finale)
1985-86	Spartak Kijev	Ştiinţa Bacău	52–45	29-23	23-22	FIF (1/8-finale)
1986-87	Spartak Kijev	Hypobank Südstadt	50–37	25-17	25-20	IF Stjernen (1/16-finale)
1987-88	Spartak Kijev	Hypobank Südstadt	33–31	16-14	17-17	Rødovre HK (1/16-finale)
1988-89	Hypobank Südstadt	Spartak Kijev	37–33	16-14	21-19	Lyngså BK (1/8-finale)
1989-90	Hypobank Südstadt	Kuban Krasnodar	59–50	29-24	30-26	FIF (1/16-finale)
1990-91	TV Lützellinden	Hypobank Südstadt	43–40	21-15	22-25	GOG (1/8-finale)
1991-92	Hypobank Südstadt	TV Lützellinden	34–32	15-14	19-18	–
1992-93	Hypobank Südstadt	Vasas SC	40–23	17-14	23-11	GOG (kvartfinale)
EHF Champions League
Sæson	Vinder	Finaledeltager	Res.	1.kamp	2.kamp	Dansk deltagelse
1993-94	Hypo Niederösterreich	Vasas SC	45–39	20-18	25-21	GOG (1/8-finale)
1994-95	Hypo Niederösterreich	Podravka Koprivnica	40–36	14-17	26-19	Viborg HK (1/8-finale)
1995-96	Podravka Koprivnica	Hypo Niederösterreich	38–37	13-17	25-20	Viborg HK (gruppespil)
1996-97	Mar Valencia	Viborg HK	58–50	35-26	23-24	Viborg HK (finale)
1997-98	Hypo Niederösterreich	Mar El Osito L'Eliana	56–47	28-21	28-26	Viborg HK (kvartfinale)
1998-99	Dunaferr SE	Krim Electa Ljubljana	51–49	25-23	26-26	Ikast F.S. (kvartfinale)
1999-2000	Hypo Niederösterreich	Kometal Gjorce Petrov	53–45	20-22	33-23	Viborg HK (gruppespil)
2000-01	RK Krim Neutro Roberts	Viborg HK	47–41	22-22	25-19	Viborg HK (finale), FIF (gruppespil)
2001-02	Kometal Gjorce Petrov	HERZ - FTC Budapest	51–49	25-27	26-22	Viborg HK og GOG (gruppespil)
2002-03	Krim ETA NR Ljubljana	Milar L'Eliana Valencia	63–58	27-30	36-28	Viborg HK og Ikast-Bording EH (semifinale)
2003-04	Slagelse FH	Krim Ljubljana	61–56	25-24	36-32	Slagelse FH (vinder), Ikast-Bording EH (gruppespil)
2004-05	Slagelse FH	Kometal Gjorce Petrov	54–43	27-23	27-20	Slagelse FH (vinder), Ikast-Bording EH og Viborg HK (kvartfinale)
2005-06	Viborg HK	Krim Ljubljana	44–43	24-22	20-21	Viborg HK (vinder), Aalborg DH (semifinale), Slagelse DT (kvartfinale)
2006-07	Slagelse DT	HC Lada Togliatti	61–53	32-24	29-29	Slagelse DT (vinder), Viborg HK og Aalborg DH (kvartfinale)
2007-08	Zvezda Zvenigorod	Hypo Niederösterreich	56–53	25-24	31-29	Slagelse DT og Viborg HK (2. gruppespil), Aalborg DH (2. kval.runde)
2008-09	Viborg HK	Győri ETO KC	50–49	24-26	26-23	Viborg HK (vinder), Ikast-Brande EH (2. gruppespil), FCK Håndbold (1. gruppespil)[4]
2009-10	Viborg HK	Oltchim Ramnicu Valcea	60–52	28-21	32-31	Viborg HK (vinder), Aalborg DH og FCK Håndbold (1. gruppespil)
2010-11	Larvik HK	SD Itxako	47–46	23-21	24-25	Viborg HK og Randers HK (1. gruppespil), KIF Vejen (2. kval.runde)
2011-12	ŽRK Budućnost	Győri ETO KC	54–54	27-29	27-25	FC Midtjylland (2. gruppespil), Viborg HK og Randers HK (1. gruppespil)
2012-13	Győri ETO KC	Larvik HK	47-43	24-21	23-22	Randers HK (2. gruppespil) og Viborg HK (1. gruppespil)
Sæson	Vinder	Finaledeltager	Res.	Spillested		Dansk deltagelse
2013-14	Győri ETO KC	ŽRK Budućnost	27-21	Budapest		FC Midtjylland (nr. 4), Team Tvis Holstebro (2. kval.runde) og Viborg HK (2. kval.runde)
2014-15	ŽRK Budućnost	Larvik HK	26-22	Budapest		Viborg HK (Kvartfinale) og FC Midtjylland (1. kval. runde)
2015-16	CSM Bucuresti	Győri ETO KC	29-26	Budapest		FC Midtjylland (Mellemrunde) og Team Esbjerg (2. kval. runde)
2016-17	Győri ETO KC	ŽRK Vardar	31-30	Budapest		FC Midtjylland (Kvartfinale) og Team Esbjerg (Mellemrunde)
2017-18	Győri ETO KC	ŽRK Vardar	27-26	Budapest		FC Midtjylland (Kvartfinale) og Nykøbing Falster Håndboldklub (Mellemrunde)
2018-19	Győri ETO KC	Rostov-Don	25-24	Budapest		Odense Håndbold (Kvartfinale) og København Håndbold (Mellemrunde)
2019-20	Aflyst pga. Coronaviruspandemien i 2019-2020.					Team Esbjerg (Kvartfinale)
2020-21	Vipers Kristiansand	Brest Bretagne	34-28	Budapest		Team Esbjerg, Odense Håndbold (1/8-finale)
2021-22	Vipers Kristiansand	Győri ETO KC	33-31	Budapest		Team Esbjerg (nr. 4), Odense Håndbold (Gruppespil)
2022-23	Vipers Kristiansand	Ferencvárosi TC	28-24	Budapest		Team Esbjerg (nr. 4), Odense Håndbold (Kvartfinale)
2023-24	Győri ETO KC	SG BBM Bietigheim	30-24	Budapest		Team Esbjerg (nr. 3), Odense Håndbold (Kvartfinale)

• EHF Champions League (mænd)
• EHF European League (kvinder)
• EHF European League (mænd)
• EHF European Cup (kvinder)
• EHF European Cup (mænd)

Portal:Håndbold

• European Handball Federation (EHF)
• EHF Champions League (kvinder)