E.T.A. Hoffmann

E.T.A. Hoffmann
Information
PseudonymE. T. A. Hoffmann Rediger på Wikidata
FødtErnst Theodor Wilhelm Hoffmann Rediger på Wikidata
24. januar 1776 Rediger på Wikidata
Kaliningrad, Kaliningrad oblast, Rusland, Königsberg, Preussen Rediger på Wikidata
Død25. juni 1822 (46 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsmådeNaturlige årsager Rediger på Wikidata
DødsårsagKræft, tuberkulose Rediger på Wikidata
GravstedFriedhof III der Gemeinde Jerusalems- und Neue Kirche Rediger på Wikidata
StatsborgerKongeriget Preussen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMaria Thekla Michaelina Hoffmann Rediger på Wikidata
SprogTysk Rediger på Wikidata
GenreOpera, kortroman, novelle Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, musikkritiker, tegner, dirigent, dommer, science fiction-forfatter, dagbogsskribent, manuskriptforfatter, instruktør, skribent med flere Rediger på Wikidata
Instrumenter
Orgel Rediger på Wikidata
Kendte værker
Undine, Das Fräulein von Scuderi, Die Elixiere des Teufels, Nøddeknækkeren og musekongen, Den gyldne krukke med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
E.T.A. Hoffmanns hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ernst Theodor Amadeus Hoffmann (født 24. januar 1776, død 25. juni 1822) var en tysk forfatter, jurist, embedsmand, komponist, maler, musikkritiker, teaterleder m.m.. I sandhed et eksempel på en person med omfattende færdigheder. Mellemnavnet Amadeus tog han selv, fordi han nærede stor beundring for Mozart.

Levned

Hoffmann fødtes i en embedsmandsfamilie i Königsberg i Østpreussen. Hans forældre blev skilt da han var to år, og han flyttede med sin mor til sin mormors hus, hvor også moderens ugifte søstre stadig boede.

I skolen stiftede Hoffmann et livslangt venskab med sin klassekammerat Theodor Gottlieb von Hippel, som livet igennem hjalp i vanskelige stunder. Hoffmann forvildede sig tit ud i situationer, hvor han havde brug for støtte og penge, og så var Hippel villig til at yde hjælpen. Han var også til stede ved Hoffmanns dødsleje.

Hoffmann – Selvportræt

Hoffmann voksede op i et miljø, der var præget af den såkaldte Sturm und Drang. 1700-tallets rationalisme var ovre, og de store romantiske følelser var på vej ind. Litteraturen skulle begejstre og røre, ikke længere kun opdrage.

Men i første omgang måtte han fortsætte familietratitionen og studere jura for at blive embedsmand. Samtidig begyndte han at skrive, tegne og undervise i musik. En af hans elever var den ni år ældre Dora Hatt, der levede i et ulykkeligt ægteskab og havde fem børn. Hende blev Hoffmann forelsket i. På Hippels råd rejste Hoffmann væk fra Königsberg og fuldendte sit jurastudium i 1800 i Berlin med topkarakter. Samme år blev han Gerichtsassessor i Posen, og der giftede han sig i 1802 med Maria Thekla Michalina Rorer-Trzynska.

Hoffmanns karikatur af sig selv

Ved karnevallet omdelte maskerede personer karikaturer af byens og egnens ledende personer og militære chefer. De "skyldige" blev ikke fundet, men øvrigheden var ikke i tvivl om, at der stod en gruppe unge embedsmænd bag narrestregerne, bl.a. Hoffmann, som havde talent for den slags. Som straf blev han, som havde håbet på forfremmelse til Berlin, forflyttet mod øst til den lille by Płock.

De kunstneriske år

Årene i Płock og senere i Warszawa blev en tilskyndelse til at hellige sig komposition. Han skrev nogle syngespil og en symfoni i Es-dur og engagerede sig i det lokale musikliv. Bl.a. grundlagde han det „Musikalische Gesellschaft", som både skulle arrangere koncerter og sørge for uddannelse af musikere,

Tiden i Warszawa blev brat afbrudt, da de franske tropper i Napoleonskrigene erobrede Preussen og Polen. Embedsmændene kunne vælge mellem at underkaste sig Napoleon eller blive afskediget. Hoffmann benyttede chancen til at forsøge sig som fuldtidskunstner og rejste til Berlin, men hans arbejder vakte ikke genklang, og i efteråret 1808 måtte han lade sig engagere som teateredirktør i Bamberg. Han var nu fuldstændig uden midler, og Hippel måtte sende ham penge.

Men engagementet i Bamberg var ikke nogen succes. Ifølge den lokale presse var han en dårlig dirigent, sangerne sang falsk og den musik, han også skulle levere, faldt ikke i publikums smag, så han måtte hurtig forlade sin post. Han blev musikanmelder for Allgemeinen musikalischen Zeitung i Leipzig og samtidig begyndte han at udgive sine fortællinger.

Fra 1810 var han igen ansat ved Bamberger teatret. Denne gang som dramaturg og teatermaler. Men igen kom en ubelejlig forelskelse i vejen, og Hoffmann måtte fortrække til en stilling som musikdirektør for et operaselskab i Leipzig.

Efter Napoleons endelige nederlag i 1814 genindtrådte han i den preussiske embedsstand ved en domstol dog uden fast løn. Imens steg hans ry som forfatter. Mange af hans værker blev gedigne succeser. Hans finansielle status blev forbedret kraftigt ved hans populære småhistorier til diverse samleværker. I de år fik han opført en opera, Undine, på Nationaltheater i Berlin.

I 1816 blev han Kammergerichtsrat med fast løn, men han fortsatte med at søge stillinger som kapelmester og musikdirektør, dog uden held.

De sidste år

Det politiske klima i Preussen var afkølet, og der blev slået hårdt ned på demonstrationer og oprørske tendenser. I 1819 blev der nedsat en "Immediat-Untersuchungskommission zur Ermittlung hochverräterischer Verbindungen und anderer gefährlicher Umtriebe" (udredning af sager om højforræderi..) og Hoffmann blev indsat som medlem.

Kommissionen kom imidlertid til den konklusion, at de fleste mistænkte var anholdt og anklaget på helt utilstrækkeligt grundlag. Det var ikke et resultat, regeringen havde regnet med, for den ønskede skærpelser. Samtidig havde Hoffmann inspireret af en af de anklagede skrevet en satirisk fortælling, der gjorde grin med hans foresatte. Det blev opdaget, og han kom selv under anklage for statsfjendtlig virksomhed. Hans ven Hippel greb ind og fik sagen sat i bero, men Hoffmann var i mellemtiden blevet syg med partielle lammelser, og hans tilstand forværredes hurtigt og han døde d. 25. juni 1822.

Eftermæle

Hoffmann var en multibegavelse, med et skarpt blik for verdens tilstand.

Ausgezeichnet
Im Amte
Als Dichter
Als Tonkünstler
Als Maler

som står på hans gravsten.

Mange af tidens forfattere og kulturpersonligheder fandt ham ustabil og irriterende og mente, at hans arbejder stort set var uden værdi. Men andre og eftertiden har vurderet anderledes. Forfattere som H. C. Andersen, Heinrich Heine, Honoré de Balzac, George Sand, Victor Hugo, Charles Baudelaire, Guy de Maupassant, Aleksandr Pusjkin, Dostojevskij og Edgar Allan Poe er inspireret af hans fortællinger. Tjajkovskij skrev et af sine mest elskede værker balletten Nøddeknækkeren efter Hoffmanns historie Nußknacker und Mausekönig. Léo Delibes ballet Coppélia er skrevet efter Der Sandmann, Jacques Offenbach skrev sin opera Hoffmanns Eventyr inspireret af Hoffmanns liv og fortællinger og Robert Schumann skrev sine klaverstykker Kreisleriana efter Hoffmanns samling af samme navn.

Kilder m.m.

  • Denne artikel er en forkortet oversættelse af artiklen på den tyske Wikipedia. Den har en værkliste og omfattende henvisninger til websteder og litteratur om Hoffmann. de:E._T._A._Hoffmann

Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til:
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Medier brugt på denne side

ETA Hoffmann.jpg
VI.20. E.T.A. Hoffmann: Selbstporträt
Hoffmann Signature.gif
Signature of ETA Hoffmann
Karikatur Hoffmann.gif
  • Selbstkarikatur von E.T.A. Hoffmann public domain