Dzsenifer Marozsán

Dzsenifer Marozsán
Marozsán spiller for Tyskland mod Holland i 2013
Personlig information
Født18. april 1992 (32 år)
Budapest, Ungarn
Højde171 cm
PositionMidtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Olympique Lyon
Nummer10
Ungdom
1996–2003DJK Burbach
2003–20071. FC Saarbrücken
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2007–20091. FC Saarbrücken38(13)
2009–20161. FFC Frankfurt133(40)
2016–Olympique Lyon85(36)
2021OL Reign (leje)20(0)
Landshold
2004–2007Tyskland U/1512(13)
2007–2008Tyskland U/1721(21)
2009–2012Tyskland U/1912(13)
2009–2012Tyskland U/2017(6)
2010–Tyskland109(33)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. december 2021.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 22. december 2021

Dzsenifer Marozsán (født 18. april 1992 i Budapest, Ungarn) er en tysk fodboldspiller, der spiller for Olympique Lyon i Frankrig og er anfører for Tysklands landshold. Hun har tidligere spillet for 1. FC Saarbrücken og 1. FFC Frankfurt i Tysklands Frauen Bundesliga.

Karriere

Klub

Marozsán var som ganske ung et kæmpetalent, der blev sammenlignet med en af Tysklands allerstørste kvindelige spillere, Birgit Prinz. Efter at have spillet på drengehold kom hun i 2007 som blot femtenårig til at spille for Saarbrückens kvinder i Bundesligaen som den yngste nogensinde.[1]

I 2009 skiftede hun til 1. FFC Frankfurt, hvor hun var med til at vinde tyske pokalturnering i 2011 og 2014 samt Champions League i 2015. I finalen sikrede en aflevering fra Marozsán til Mandy Islacker kort inden kampens afslutning sejren til Frankfurt.[2]

I 2016 flyttede hun til Frankrig for at spille for Olympique Lyon. Skiftet gjorde hende til den bedst aflønnede kvindelige tyske fodboldspiller.[1] Allerede i sin første sæson her vandt hun såvel mesterskabet, pokalturneringen og Champions League, lige som hun blev valgt som bedste spiller i den franske liga.[3] Hun fik forlænget sin kontrakt, så den løber til 2023, men efter afslutningen af 2020-2021-sæsonen blev hun udlejet for et halvt år til den amerikanske klub OL Reign.[4]

Landshold

Hun har spillet for Tyskland på alle niveauer.[5] Hun fik debut på A-landsholdet i oktober 2010 i en venskabskamp mod Australien. Det første landsholdsmål som senior scorede hun i en EM-kvalifikationskamp mod Tyrkiet i februar 2012.

Hun kom med i den tyske trup til EM-slutrunden 2013, og hun fik spilletid i alle kampene og scorede blandt andet kampens eneste mål i semifinalen mod Sverige, inden hun var med i finalen, som Tyskland vandt 1-0 over Norge. Marozsán blev efterfølgende udpeget til all-star-holdet ved turneringen.[6]

Hun var igen med i den tyske trup til VM-slutrunden 2015, hvor Tyskland i semifinalen blev besejret af USA 0-2 og derpå tabte kampen om bronze mod England med 0-1. Her spillede hun fem af kampene.[5] Hendes mål i ottendedelsfinalen mod Sverige blev efterfølgende valgt som månedens mål af tv-stationen ARD.[1]

Ved OL 2016 i Rio de Janeiro var Marozsán nok engang med i den tyske trup, hvor tyskerne akkurat gik videre fra indledende runde, idet blot ét mål gjorde, at de var bedre end Australien. Herefter vandt de 1-0 over Kina i kvartfinalen og 2-0 over Canada i semifinalen, inden de sikrede sig guldmedaljerne med en 2-1-sejr over Sverige i finalen. Marozsán scorede i finalen det ene mål og skød det frispark, der ramte stolpen og derpå via svenske Linda Sembrant gik i mål.[7]

I efteråret 2016 blev Marozsán udpeget som ny anfører på det tyske landshold.[8] HUn blev i kåret som bedste kvindelige fodboldspiller i 2018-19-sæsonen for tredje sæson i træk.[9] Hun spillede sin landskamp nummer 100 i september 2020, da hun blev skiftet ind i en kamp mod Montenegro.[10]

Privatliv

Marozsán er født i Ungarn, men flyttede med sin familie til Tyskland i 1996, da hendes far, János Marozsán, der selv var fodboldspiller, havde skrevet kontrakt med 1. FC Saarbrücken. Da Tysklands fodboldforbund så, at Dzsenifer Marozsán var et stort talent, pressede de på i en proces, for at hun kunne få tysk statsborgerskab, så hun kunne spille på de tyske landshold. Mens hun stadig var under atten år, fik hun sammen med hele familien tysk statsborgerskab.[11]

I sommeren 2018 blev hun ramt af en lungeemboli, der kostede hende en længere pause fra fodbolden.[1]

Hæder

1. FC Saarbrücken

  • 2. Bundesliga: Vinder 2008–09
  • Frauen DFB Pokal: Toer 2007–08

FFC Frankfurt

Olympique Lyon

Tyskland

Individuel

Referencer

  1. ^ a b c d Burkhardt, Michael (10. april 2019), Dzsenifer Marozsan: 6 Fakten, die du über deutschen Fußballstar wissen musst (tysk), 90min.de, arkiveret fra originalen 16. april 2019, hentet 22. december 2021
  2. ^ McCauley, Kevin (19. august 2016), Dzsenifer Marozsán has cemented her place on top of women's soccer, sbnation.com, arkiveret fra originalen 21. april 2017, hentet 22. december 2021
  3. ^ Duret, Sebastien (16. maj 2017), #D1F - Trophées UNFP : Dzsenifer Marozsan meilleure joueuse, Sakina Karchaoui, meilleure espoir (fransk), footofeminin.fr, hentet 22. december 2021
  4. ^ Marozsan wechselt auf Leihbasis in die USA (tysk), 20. april 2021, hentet 22. december 2021
  5. ^ a b Dzsenifer Marozsán (tysk), dfb.de, hentet 22. december 2021
  6. ^ Germany No1 Angerer heads up all-star squad, uefa.com, 30. juli 2013, hentet 22. december 2021
  7. ^ Football, Women, olympedia.org, hentet 22. december 2021
  8. ^ Marozsán neue Spielführerin der DFB-Frauen (tysk), dfb.de, 21. oktober 2016, hentet 22. december 2021
  9. ^ a b "Dzsenifer Marozsan erneut Fußballerin des Jahres", Kicker (tysk), 28. juli 2019, hentet 22. december 2021
  10. ^ DFB-Neulinge bestehen im Hochrisikogebiet (tysk), n-tv.de, 22. september 2020, hentet 22. december 2021
  11. ^ Westhoff, Alex (17. juli 2017), Immer ihrer Zeit voraus (tysk), faz.net, hentet 22. december 2021
  12. ^ "Silver Ball 2008". Arkiveret fra originalen 10. august 2017. Hentet 10. august 2017.
  13. ^ "Golden Shoe 2008". Arkiveret fra originalen 10. august 2017. Hentet 10. august 2017.
  14. ^ "Golden Ball 2012". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 10. august 2017.
  15. ^ "IFFHS World's Women Best Playmaker". Arkiveret fra originalen 10. august 2017. Hentet 10. august 2017.
  16. ^ "2016 FIFPro Award". Arkiveret fra originalen 28. juli 2017. Hentet 10. august 2017.
  17. ^ "Philipp Lahm ist Fußballer des Jahres 2016/2017" (tysk). kicker.de. 23. juli 2017. Arkiveret fra originalen 4. november 2018. Hentet 23. juli 2017.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gold medal icon (G initial).svg
A gold medal icon with a "G" inscribed on it.
UEFA13 GER 10 Maroszan Dzsenifer 130711 GER-NL 0-0 211331 3704.jpg
Forfatter/Opretter: Andreas Nilsson/bilderna.it, Licens: CC BY-SA 3.0
German midfielder Dzsenifer Marozsán playing in the German Women's National Team's first game of UEFA Women's Euro 2013,0-0 against the Netherlands in Växjö.