Dysgrafi
| Dysgrafi Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Dysgrafi |
| Medicinsk fagområde | Psykomotorik, neuromedicin  |
| ICD-9 | 315.2, 784.61, 784.69 |
| MedlinePlus | 001543 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Dysgrafi er en vanskelighed i forhold til at skrive, primært i forhold til håndskrivning, men også i forhold til at udtrykke sig sammenhængende.[1] Dysgrafi er en transskriptionsvanskelighed, hvilket betyder, at det er en skrivevanskelighed, der forringer håndskriften, ortografisk kodning (ortografi, lagringsprocessen med skrevne ord og behandlingen af disse ord) og fingersekventering (bevægelsen af muskler, der er påkrævede i skriveprocessen).[2] Der er ofte overlap med andre indlæringsvanskeligheder så som talevanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser eller dyspraksi.[3] I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV) er dysgrafi karakteriseret som en indlæringsvanskelighed, hvor en persons skriftlige udtryksform er under det niveau, der forventes af en person i forhold til alder, intelligens og passende uddannelse. DSM udtrykker ikke klart, om der kun refereres til de motoriske færdigheder i skriveprocessen, eller om det også omfatter de ortografiske færdigheder og stavning.[3]
Ordet dysgrafi stammer fra de græske ord dys der betyder forringet og grafi der betyder skrevet i hånden.[2]
Der er mindst to trin i skriveprocessen: Det lingvistiske og det motoriske trin. Det lingvistiske trin involverer forståelse af auditive og visuelle informationer og overføre dem til skrevne ord. Det foregår gennem gyrus angularus, der angiver de lingvistiske regler, som guider skrivningen. Det motoriske trin er hvor den motoriske del af skrevne ord og grafem kommer til udtryk. Dette trin formidles af Exners skriveområde i frontallappen.[4]
Folk med dysgrafi kan ofte skrive på et vist niveau og kan erfare vanskeligheder med andre finmotoriske færdigheder så som at binde snørebånd. Dysgrafi påvirker dog ikke alle finmotoriske færdigheder. Personer med dysgrafi har ofte ualmindelig svært ved håndskrift og stavning,[2] som på skift kan give skrivevanskeligheder.[3] De kan mangle basale grammatiske- og skrivefærdigheder (fx have svært ved bogstaverne p, q, b og d) og de vil ofte skrive de forkerte ord, når de prøver at skrive deres tanker ned på papir. Vanskeligheden kommer frem når barnet første gang introduceres for skrivning.[2] Voksne, teenagere og børn kan alle have dysgrafi.[5]
Dysgrafi skal holdes adskilt fra agrafi, som er et erhvervet tab af evnen til at skrive, det kan være et resultat af en hjerneskade, et slagtilfælde eller en tiltagende sygdom.[6]
Kilder
- ^ Chivers, M. (1991). "Definition of Dysgraphia (Handwriting Difficulty). Dyslexia A2Z. Retrieved from http://www.dyslexiaa2z.com/learning_difficulties/dysgraphia/dysgraphia_definition.html Arkiveret 20. september 2016 hos Wayback Machine
- ^ a b c d Berninger, V.W.; B.J. Wolf (2009). Teaching students with dyslexia and dysgraphia: Lessons from teaching and science. Baltimore, Maryland: Paul H. Brooks Publishing Co. s. 1–240. ISBN 978-1-55766-934-6.
- ^ a b c Nicolson RI, Fawcett AJ (januar 2011). "Dyslexia, dysgraphia, procedural learning and the cerebellum". Cortex. 47 (1): 117-27. PMID 19818437. doi:10.1016/j.cortex.2009.08.016.
- ^ Roux FE, Dufor O, Giussani C; et al. (oktober 2009). "The graphemic/motor frontal area Exner's area revisited". Annals of Neurology. 66 (4): 537-45. PMID 19847902. doi:10.1002/ana.21804.
- ^ NCLD Editorial Staff. (2010). "What is Dysgraphia?" National Center for Learning Disabilities. Retrieved from http://www.ncld.org/ld-basics/ld-aamp-language/writing/dysgraphia Arkiveret 7. august 2012 hos Wayback Machine.
- ^ "agraphia". the Free Dictionary by Farlex. Arkiveret fra originalen 1. juni 2013. Hentet 7. juli 2013.
|
Medier brugt på denne side