Dybdepløjning

Dybdepløjning i USA

Dybdepløjning eller reolpløjning når dybt ned i jordlaget med et klo-lignende plovskær. Det anvendes i jorder med et kraftigt allag eller jorder, der lider af traktose.

I 1900-tallet dybdepløjede man store hede-områder i Danmark, da det var nødvendigt at gennembryde det hårde og vandtætte al-lag for at dyrkede jordene. Et eksempel er bl.a. jordene nord for Ølgod, hvor man i 1950erne benyttede 2 stk. bæltedrevne traktorer til at trække plovene, der gik omkring 1 meter ned. På den måde brød man igennem Al laget. Senere plantede man læhegn og i dag er der fin agerjord.

Dybdepløjninger anvendes også i visse tilfælde ved skovrejsninger.

Negative påvirkninger

Dybdepløjninger er ofte et stort problem for især arkæologien, idet vigtige arkæologiske lag i store områder herved ødelægges eller helt fjernes for altid.[1]

Noter

  1. ^ Naturgenopretning og Kulturvandalisme (kronik) Arkiveret 8. maj 2013 hos Wayback Machine Jørgen Ilkjær, dr.phil. (Moesgård Museum)
LandbrugSpire
Denne artikel om landbrug er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

04-09-12-Schaupflügen-Fahrenwalde-RalfR-IMG 1232.jpg
Forfatter/Opretter: Ralf Roletschek , Licens: CC BY-SA 2.5
Hestetrukken plov og plovmand
NRCSMO02004 - Missouri (4735)(NRCS Photo Gallery).jpg

Contractors use deep plows to try to restore fetility to flood-damaged cropland
Hjul- eller kärrårder, Nordisk familjebok.png
Hjul- eller kärrårder. En årder är ett plöjningsredskap som inte har någon vändskiva.