Dybdepløjning
Dybdepløjning eller reolpløjning når dybt ned i jordlaget med et klo-lignende plovskær. Det anvendes i jorder med et kraftigt allag eller jorder, der lider af traktose.
I 1900-tallet dybdepløjede man store hede-områder i Danmark, da det var nødvendigt at gennembryde det hårde og vandtætte al-lag for at dyrkede jordene. Et eksempel er bl.a. jordene nord for Ølgod, hvor man i 1950erne benyttede 2 stk. bæltedrevne traktorer til at trække plovene, der gik omkring 1 meter ned. På den måde brød man igennem Al laget. Senere plantede man læhegn og i dag er der fin agerjord.
Dybdepløjninger anvendes også i visse tilfælde ved skovrejsninger.
Negative påvirkninger
Dybdepløjninger er ofte et stort problem for især arkæologien, idet vigtige arkæologiske lag i store områder herved ødelægges eller helt fjernes for altid.[1]
Noter
- ^ Naturgenopretning og Kulturvandalisme (kronik) Arkiveret 8. maj 2013 hos Wayback Machine Jørgen Ilkjær, dr.phil. (Moesgård Museum)
Spire Denne artikel om landbrug er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ralf Roletschek , Licens: CC BY-SA 2.5
Hestetrukken plov og plovmand
Hjul- eller kärrårder. En årder är ett plöjningsredskap som inte har någon vändskiva.
Contractors use deep plows to try to restore fetility to flood-damaged cropland