Dunderland Station
Dunderland Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Norge | ||
Adresse | Dunderland, 8630 Storforshei | ||
Kommune | Rana | ||
Jernbane | Nordlandsbanen | ||
Nabostationer | Lønsdal Station, Skonseng Station | ||
Afstand | 543,05 km fra Trondheim S | ||
Meter over havet | 127,2 | ||
Åbningsdato | 1. maj 1945 | ||
Transport | |||
Togforbindelser | Regionaltog, fjerntog | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Dunderland Station (Dunderland stasjon) er en jernbanestation på Nordlandsbanen, der ligger i Rana kommune i Norge. Stationen består af nogle få spor, en perron med et læskur og en stationsbygning i rødmalet træ. Stationen er desuden center for sneberedskab og har remise og drejeskive. Stigningen mod Saltfjellet begynder ved stationen.
Stationen åbnede 1. maj 1945, da banen blev forlænget dertil fra Grønfjelldal. Den fungerede som endestation, indtil det næste stykke af banen til Lønsdal åbnede 10. december 1947.
Stationsbygningen blev opført i 1947 efter tegninger af Gudmund Hoel og M. Løken. Den toetages bygning er opført i træ og rummede oprindeligt ekspedition, telegraf, ventesal og restaurant i stueetagen samt en tjenestebolig på første sal. Desuden er der en enetages tilbygning, der oprindeligt fungerede som pakhus. Den tresporede remise blev opført i beton i 1955 efter tegninger af J. Kristiansen. Derudover er der 15 overnatningsbygninger, funktionærboliger og banevogterboliger, der blev opført fra 1946 til 1955, blandt efter tegninger af G. Nordtvedt. De er nu solgt fra til private.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 132-133. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, (red.) (1993). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Nordlandsbanen 2. NSB Arkitektkontoret. s. 173-224.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dunderland Station
- Bane Nors informationsside om Dunderland Station
- Dunderland Station i Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase
- Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase: Nordlandsbanen
Koordinater: 66°27′N 14°50′Ø / 66.45°N 14.84°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Røed 22:16, 5 June 2006 (UTC), Licens: CC BY-SA 2.5
no:Dunderland stasjon on no:Nordlandsbanen, Norway