Duncan 2. af Skotland

Duncan 2. af Skotland
Konge af Skotland
Regerede1094
RegentDuncan 2.
ÆgtefællerEthelreda af Northumbria
BørnWilliam FitzDuncan, Jarl af Moray
FarMalcolm 3.
MorIngibiorg af Halland
Fødtca. 1060
Død12. november 1094
HvilestedDunfermline Abbey
  • v
  • d
  • r

Duncan 2. af Skotland (gælisk: Donnchad mac Máel Coluim; moderne gælisk: Donnchadh mac Mhaoil Chaluim) (ca. 1060 - 12. november 1094) var konge af skotland fra foråret 1094 til 12 november 1094. Han var søn af Malcolm III og hans første kone Ingibiorg Finnsdottir af Halland, datter af Finn Arnasson af Vrjar, Jarl af Halland.[1]

Tidlige liv

Den unge Duncan blev i 1072 sendt til England, hvor han derefter tilbragte de næste 15 år, som følge af underskrivningen af Abernethy-traktaten.[2] Han var gidsel af Vilhelm erobreren for at sikre hans fars fremtidige gode opførsel.[3]

CitatFranskmændene gik ind i Skotland og tog kongen af Skotlands søn som gidselCitat
fra Ulster-annalerne[4]

Han blev derfor tidligt udsat for den nyankomne normanniske kultur. Hans far, som havde mange sønner, synes ikke at have gjort noget for at opnå Duncans tilbagevenden. Ved Vilhelm 2. Rufus regeringstid var Duncna formentlig medlem af det normanniske hof i stedet for et gidsel, og han blev slået til Ridder af den engelske konge.[5]

Tronbestigelse

Duncans fars valgte efterfølger var Duncans halvbror Edmund, der - sammen med Malcolm 3. - døde i en kamp under invasionen af Northumbria i 1093. Malcolm blev efterfulgt af sin bror Donald 3. (Domnall bán Mac Donnchada), og Malcolm's andre sønner sluttede sig til deres halvbror Duncan i England.[6]

Duncan modtog Vilhelm 2.'s stiltiende støtte til det skotske kongerige, men den engelske konge havde ikke udvidet den direkte støtte, da han planlagde en kampagne i Normandiet. Ledsaget af hans anglo-Normanske tilhængere, og måske af den ældste af hans halve brødre, besejrede Duncan let Donald 3. i begyndelsen af sommeren 1094.[5][7] Men Duncan blev betragtet som handler på vegne af Vilhelm 2. og han fik meget lidt støtte i Skotland. Tilbagetrækningen af Vilhelm's tropper senere på året efterlod Duncan og kongeriget meget udsat. Han blev myrdet af Mormaer af Mearns den 12 november 1094, formentlig under ordrer fra Donald. Efter mordet genoptog Donald 3. og Edmund deres fælles regeringstid.[7]

Familie

Duncan giftede i ca. 1090/94 Ethelreda af Northumbria. Hun var datter af Gospatrick, jarl af Northumbria og Dunbar, et oldebarn af Malcolm 2. Hun blev begravet i Dinfermline Abbey sammen med sin mand.[8] Børn af ægteskabet:

  1. William. Han adopterede efter navnet FitzDuncan, og siges at være blevet skabt jarl af Moray. Han blev Lord Skipton og Craven, Jure uxoris. Han giftede Alice le Meschin, datter af William le Meshin, Lord af Copeland, af Cecilia de Rumely, Lady af Skipton og Craven. She efterfulgte hendes mor som Lady af Skipton og Craven. De havde sammen 4 børn.[9]

Referencer

  1. ^ Alison Weir, Britain's Royal Families: The Complete Genealogy (London, U.K.: The Bodley Head, 1999), side 185
  2. ^ King Duncan II Arkiveret 13. januar 2019 hos Wayback Machine, Undiscovered Scotland. Hentet d. 16. november 2019
  3. ^ Duncan II Arkiveret 8. oktober 2019 hos Wayback Machine, Scottish Monarchs, English Monarchs. Hentet d. 16. november 2019
  4. ^ Annals of Ulster, 1072.8, s. 510
  5. ^ a b Duncan II (May-November 1094) Arkiveret 16. november 2019 hos Wayback Machine, ScotClans. Hentet d. 16. november 2019
  6. ^ Duncan, A.A.M., The Kingship of the Scots 842–1292: Succession and Independence. Edinburgh University Press, Edinburgh, 2002. ISBN 0-7486-1626-8
  7. ^ a b Duncan II (r.1094) Arkiveret 16. november 2019 hos Wayback Machine, The Royal Family, Det Britiske Kongehus' hjemmeside. Hentet d. 16. november 2019
  8. ^ Alison Weir, Britain's Royal Families: The Complete Genealogy (London, U.K.: The Bodley Head, 1999), page 186
  9. ^ Alison Weir, Britain's Royal Families: The Complete Genealogy (London, U.K.: The Bodley Head, 1999), page 188-189
Efterfulgte:
Donald 3.		Konge af Skotland
1094		Efterfulgtes af:
Edgar


Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Duncan II of Scotland (Holyrood).jpg
The head and shoulders of the monarch are depicted within a painted oval, turned half to the left. He is shown to be wearing a dark jacket with full grey sleeves, three gold trefoil-shaped clasps and a brooch at his neck. De Wet has portrayed him with a long nose and slightly wavy hair. This portrait is one of ninety-three bust-lengths commissioned to decorate the Great Gallery at Holyroodhouse, Edinburgh. It is painted by Jacob de Wet II, a Dutch artist working in Scotland from 1673. Together with eighteen full-lengths these portraits illustrate the genealogy of the royal house of Scotland from Fergus I (who ascended the throne in 330 BC) to James VII (who abdicated in 1689). De Wet’s iconographic scheme was based on well-known chronicles of Scottish history by the Renaissance humanists Hector Boece (Scotorum Historiae, 1527) and George Buchanan (Rerum Scoticarum Historia, 1582). The inscriptions on the paintings correspond with Buchanan’s list of Scottish kings: from left to right, these are the number and name of the king followed by the date of accession. The dates however are considerably muddled, by a later restorer or perhaps even the artist himself. Both real and legendary, their purpose was to proclaim the authority of the Stuarts as divinely appointed rulers of Scotland. Commissioned and paid for by the Scottish Privy Council, the series was intended to convey the power and greatness of the country’s governing body as much as that of their king. With no authentic likenesses on which to base his portraits of medieval kings, de Wet made extensive use of an earlier set by the Scottish artist George Jamesone, of which twenty-six survive in private collections. From this limited basis the resulting series appears rather repetitious. Much more important than their aesthetic merit therefore was the symbolic power of painting an extremely long royal lineage stretching more than two millennia. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia (translation from 1751): ‘usurped the Crown … A rash and foolish Prince. He was slain by the Macpenair, the Thane of Earl of the Mearns, when he had reigned little more than a Year’. Number 88 in the series. Inscribed DVNCANVS.2. 109.

Provenance

Commissioned by the Scottish Privy Council in the name of Charles II.