Dukketeater

DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Det norske Agder teater med forestillingen «Prinsessen på ærten» i 2013.
Foto: Heidi Arild, Aust-Agder bibliotek og kulturformidling

Dukketeater er en form for teater, hvor der manipuleres/føres dukker. Dukkerne føres af dukkeførere.

Dukketeater i Danmark

Udenlandske dukkespillere gæstede Danmark fra midten af det 17. årh., men det danske dukketeater er forholdsvis nyt og læner sig for en stor del op ad den tyske tradition og på tekniske færdigheder og fokus. Den franske beror på en forestilling om en magisk besjæling af objektet. Da vi ikke har et dansk ord så bredtfavnende som det engelske ’puppet’, anvender vi begreber som manipulations- eller objektteater for at udtrykke nuancerne i teaterformen, som genremæssigt spænder bredt. Hollandsk-danske Ray Nusselein pustede i sidste halvdel af det 20. årh. liv i teaterformen i Danmark med begrebet ’en anden slags teater’, med det københavnske Paraplyteatret, som lukkede i 1999 efter Nusseleins tidlige død.

I moderne dukketeater er det manipulerede objekt ikke nødvendigvis en klassisk dukke. Der kan anvendes marskandiserfund, ting fra dagligdagen eller elementer som ild og vand. I nogle tilfælde anvendes dukkespilleren selv som objekt.

Uddannelse i dukketeater fås kun i udlandet. Thy Teater udbød i en forsøgsperiode en dukkemageruddannelse, men mangler i øjeblikket økonomi. Danske unge søger typisk ind på Hochschule für Schauspielkunst ’Ernst Busch’ i Berlin, Tyskland,[1] eller Akademi for Scenekunst (tidl. Akademi for Figurteater) i Fredrikstad, Norge.[2]

Dansk UNIMA er den danske afdeling af verdens ældste internationale teatersammenslutning, Union Internationale de la Marionette, som er tilknyttet UNESCO. Her findes informationer om dukketeatrets mange facetter.[3]

Der findes teaterfestivaler med fokus på dukketeater, heriblandt Teater På Kanten i Thy,[4], Festival of Wonder i Silkeborg[5] og Copenhagen Puppet FestivalVesterbro i København.

Referencer

  1. ^ "Hochschule für Schauspielkunst". Arkiveret fra originalen 3. december 2020. Hentet 20. januar 2021. 
  2. ^ "Akademi for Scenekunst". Arkiveret fra originalen 21. december 2014. Hentet 20. januar 2021. 
  3. ^ "Union Internationale de la Marionette". Arkiveret fra originalen 11. februar 2020. Hentet 20. januar 2021. 
  4. ^ "Teater På Kanten". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2020. Hentet 20. januar 2021. 
  5. ^ "Festival of Wonder". Arkiveret fra originalen 4. august 2020. Hentet 20. januar 2021. 

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

DanishView.svg
Based on - made in Inkscape.
Agder teater - Prinsessen på erten 2013 1.JPG
Forfatter/Opretter: Heidi Arild, Licens: CC BY-SA 4.0
Agder teaters forestilling "Prinsessen på erten" i Den kulturelle skolesekken 2013.
Children's museum - puppets.jpg
(c) Nationalmuseet, CC BY-SA 3.0
This image was provided to Wikimedia Commons by Nationalmuseet as part of an ongoing cooperative project. The artifact represented in the image is part of the collection of Nationalmuseet.