Dugi Otok
| Dugi Otok | |
|---|---|
 Vestkysten af Dugi Otok | |
| Geografi | |
| [[Billede:|250px]] | |
  Dugi Otok | |
| Sted | Adriaterhavet |
| Koordinater | 44°01′N 15°01′Ø / 44.017°N 15.017°ØKoordinater: 44°01′N 15°01′Ø / 44.017°N 15.017°Ø |
| Areal | 114,44 km² [1] |
| Højeste punkt | 337 moh.[1] |
| Administration | |
| Land |  Kroatien |
| Distrikt | Zadar |
| Største by | Sali (740[2] indb.) |
| Demografi | |
| Folketal | 1.655 (2011) |
Dugi Otok (udtales [dûɡiː ǒtok]; Kroatisk for "Lang ø", italiensk: Isola Lunga) er den syvende største ø i Adriaterhavet, og en del af Kroatien. Det ligger ud for den dalmatiske kyst, vest for Zadar. Det er den største og vestligste af Zadarian-øerne og har sit navn fra dens karakteristiske form: den er 44,5 km lang med 4,8 km bred,[3] med et areal på 114 km²,[4] og den når en højde på 300 m; og mange af dens højere dele indeholder bevoksninger af strandfyr.
Den vestlige kyst er høj og barsk, og mange af byerne er samlet på den østlige side, herunder Sali, den største, Zaglav, Žman, Luka, Savar, Brbinj, Dragove, Božava, Soline, Verunić (Verona) og Veli Rat.[5] Naturparken Telašćica, dækker den sydlige del af øen og støder op til Kornati Nationalpark. Der er seks holme og klipper i Telašćica-bugten: Korotan, Galijola, Gozdenjak, Farfarikulac, Gornji Školj og Donji Školj.
Historie
Øen har været beboet siden forhistorisk tid, som det fremgår af mange arkæologiske steder, der stadig ikke er blevet fuldt ud undersøgt. De ældste fund går tilbage til palæolitikum, og adskillige bakkeforter og gravsteder er vidnesbyrd om kontinuerlig bosættelse gennem eneolitikum, bronzealderen og jernalderen.[6]
Den byzantinske kejser Konstantin 7. i det 10. århundrede nævnte den under navnet Pizuh i sit værk "De administrando imperio",[5] og senere blev det kaldt Insula Tilagus i dokumenter ("pelagos" på græsk betyder hav), og dets latinske navnet var Insula maior. I det 15. århundrede blev den registreret som Veli otok.
Den gamle og hovedbebyggelse på øen lå i det sydlige område. Det har kun haft en væsentlig beboelse siden de tyrkiske invasioner (15.-16. århundrede). Indtil da tilhørte øen Zadar-klostre og borgere.[7] I dag er der i alt 11 landsbyer på øen, og de er alle på den nordøstlige side af øen primært beskæftiget med fiskeri, selvom der tidligere også blev produceret salt her.
Landsbyen Veli Rat er også hjemsted for Veli Rat fyrtårnet, et andet spektakulært syn. Den smukke ø Dugi Otok, med middelhavsklima og gammel kroatisk kultur, modtager meget få besøgende. Øen har en gammel kirke og nogle romerske ruiner. Det er tæt på Kornati.
Beskrivelse
Mere end 1.500 hektar er dækket af vinmarker, frugtplantager og agerjord, omkring 752 hektar er græsarealer og omkring 300 hektar underskov og skovland. Vegetationen er mere udtalt i de nordlige og centrale områder af øen. Den sydøstlige del hører under Kornati Nationalpark.
Vejen fra Telašćica til Veli Rat, langs øens længde, forbinder alle bebyggelserne.[8]
Gallery
Kysten
KLipper på Dugi Otok
Mala Proversa med udssigt til Kornati øerne
Fyrtårn ved Veli Rat
Referencer
- ^ a b Ostroški, Ljiljana, ed. (December 2015). Statistički ljetopis Republike Hrvatske 2015 Statistical Yearbook of the Republic of Croatia 2015 (PDF). Statistical Yearbook of the Republic of Croatia (in Croatian and English). Vol. 47. Zagreb: Croatian Bureau of Statistics. p. 47. ISSN 1333-3305. Retrieved 27 December 2015.
- ^ "Population by Age and Sex, by Settlements, 2011 Census: Dugi Otok". Census of Population, Households and Dwellings 2011. Zagreb: Croatian Bureau of Statistics. December 2012
- ^ Džaja 2003, s. 13.
- ^ "Coastline lengths and areas of islands in the Croatian part of the Adriatic Sea determined from the topographic maps at the scale of 1 : 25 000". Geoadria.
- ^ a b "Popis mjesta Dugog Otoka". dugiotok.hr.
- ^ Čuka 2006, s. 67.
- ^ Naklada Naprijed, The Croatian Adriatic Tourist Guide, pg. 190, Zagreb (1999), ISBN 953-178-097-8
- ^ Prostorni plan Zadarske županije 2006, s. 43.
Eksterne henvisninger
- "Prostorni plan Zadarske županije" (PDF) (kroatisk). Physical Planning Institute of Zadar County. december 2006. Hentet 7. december 2001.
- Čuka, Anica (juni 2006). "Utjecaj litoralizacije na demogeografski razvoj Dugog otoka" [The influence of littoralization on demographic development of Dugi Otok island] (PDF). Geoadria (kroatisk og engelsk). 11 (1): 63-92. doi:10.15291/geoadria.104. Hentet 28. december 2015.
- Džaja, Katarina (december 2003). "Geomorfološke značajke Dugog otoka" [Geomorphological Characteristics of Dugi Otok Island, Croatia] (PDF). Geoadria (kroatisk). 8 (2): 5-44. doi:10.15291/geoadria.98. Hentet 31. oktober 2016.
|
Medier brugt på denne side
Det er let at give dette billede en kant
Forfatter/Opretter: Krešimir Bikić, Licens: CC BY-SA 3.0
Luka Telašćica Dugi otok, Croatia
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Ivana51~commonswiki assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
(c) InterPixel.de, CC BY-SA 3.0
Die Steilklippe an der Westküste von Dugi Otok, hinten links ein Stück des Salzsees im Naturpark Telascica.
Forfatter/Opretter: lecoq max, Licens: CC BY-SA 3.0
Salt lake Dugi Otok at sunset located in Croatia
(c) InterPixel.de, CC BY-SA 3.0
Der Leutchtturm Veli Rat am Nordende von Dugi Otok
Forfatter/Opretter: NordNordWest, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Croatia
(c) InterPixel.de, CC BY-SA 3.0
Dugi Otok am Südende bei der Mala Proversa, der schmalen Passage zwischen der langen Insel und Kornat.