Du, som har tændt millioner af stjerner
"Du, som har tændt millioner af stjerner" | |
---|---|
Sang | |
Genre | Aftensalme |
Tekstforfatter | Johannes Johansen |
Komponist | Erik Sommer |
Du, som har tændt millioner af stjerner er en dansk aftensang fra 1981 med tekst af Johannes Johansen og melodi af Erik Sommer.[1]
Sangen blev skrevet til FDFs landslejr i 1981[2] og fik enkelte tekstrettelser i 1982.[3] Erik Sommer havde fået i opdrag at skrive to aftensalmer til landslejren, og salmedigterne Holger Lissner og Johannes Johansen skulle skrive teksterne. Teksten fra Lissners hånd kom hurtigt, og Sommer skrev melodien til Nu går solen sin vej som salmen kom til at hedde. Johansen havde dog nær glemt at skrive sin tekst, og da FDF-ledelsen rykkede for den, skrev han den hurtigt ned. Da teksten kom til Sommer, havde han blot én dag til at skrive melodien.[4]
Teksten har 5 strofer med hver 4 verselinjer og det anvendte rimskema er AbAb.[kilde mangler]
Den blev optaget i Den Danske Salmebog i 2002[3] og i 18. udgave (2006) af Højskolesangbogen.[5] Den er nu nummer 787 i Den Danske Salmebog i afsnittet "Menneskelivet - Aften"[1][6] og nummer 591 i Højskolesangbogens 19. udgave (2020).[3] Også i Efterskolesangbogen er sangen at finde. I første udgave fra 2016 var den som nummer 175 den sidste i bogen.[7] I anden udgave forekommer den også.[8] I begge udgave er den i afsnittet "Aften".
Sangen er blevet en af de mest almindelige begravelsessalmer.[9] Prins Henrik havde valgt sangen til sin egen bisættelse i Christiansborg Slotskirke.[4] Den blev sunget som den sidste fællessalme den 20. februar 2018.[10]
Blandt udøvende kunstnere der har sunget sangen er Stine Bramsen. Hendes optagelse fra en koncert den 23. september 2018 i Koncerthuset er sammen med DR PigeKoret og Phillip Faber.[11][12] Andre indspilninger findes med blandt andre Jens-Christian Wandt,[13] Sct. Peders Koncertkor, Den Nye Salmetrio, Lene Siel, DR BørneKoret, Viborg Domkirkes Ungdomskor, Ravnsbjergkirkens Kor, Mejdal Kirkes Børnekor. Phillip Faber sang sangen med eget klaverakkompagniment i tv-programmet Morgensang med Phillip Faber i foråret 2020.[14]
En instrumentel jazzversion er indspillet af Martin Schack på klaver og Michael Olsen på tenorsaxofon.[15] Pianisten Rasmus Skov Borring har indspillet melodien til hans album Den danske Sang.[16] En anden indspillet klaverversion står Michael Bojesen for.[17]
Litteratur
- Kasper Lezuik Hansen; Mette Møller Jørgensen (2018), Højskolesangbogen i dansk, Dansklærerforeningens Hus, ISBN 978-87-7211-004-2, Wikidata Q101975906
Henvisninger
- ^ a b "Du, som har tændt millioner af stjerner". dendanskesalmebogonline.dk. Arkiveret fra originalen 11. august 2018. Hentet 15. november 2020.
- ^ "Du som har tændt millioner af stjerner", FDFs Visuelle Museum, Jomsborg, FDF, 10. april 2019, arkiveret fra originalen 2. juli 2018, hentet 15. november 2020
- ^ a b c Arne Ørtved; Jørgen Andersen, "Du, som har tændt millioner af stjerner", hojskolesangbogen.dk, arkiveret fra originalen 17. november 2020, hentet 15. november 2020
- ^ a b Dorte Washuus (7. april 2018). "Komponisten bag "Du, som har tændt millioner af stjerner": Den, der synger, er aldrig alene". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020. Hentet 18. november 2020.
- ^ "Nye sange", hojskolesangbogen.dk, arkiveret fra originalen 16. november 2020, hentet 15. november 2020
- ^ Niels Mark (5. oktober 2015). "Ugens sang: Du som har tændt millioner af stjerner". Bibzoom - Bibliotekernes Digitale Musiktjeneste. Arkiveret fra originalen 16. november 2020. Hentet 15. november 2020.
- ^ "Tematisk oversigt. Efterskolesangbogen". Arkiveret fra originalen 27. november 2020. Hentet 20. november 2020.
- ^ "Sange i 2. udgave". Arkiveret fra originalen 28. september 2020. Hentet 20. november 2020.
- ^ Lars Kamstrup (2. november 2018). "Lokale komponister fik fornem pris". Folkebladet Lemvig.
- ^ Marie Kjempff (20. februar 2018). "Plads til både smil og tårer under prins Henriks bisættelse: - Første gang vi ser Dronningen så bevæget". TV 2. Arkiveret fra originalen 21. september 2020. Hentet 18. november 2020.
- ^ "Du som har tændt millioner af stjerner. DR PigeKoret, Phillip Faber & Stine Bramsen". DR. Arkiveret fra originalen 17. november 2020. Hentet 15. november 2020.
- ^ Frederik Bjerre Andersen (25. september 2018). "Stine Bramsen må ikke synge godnatsang for sin søn. Så nu synger hun for dig i stedet". DR. Arkiveret fra originalen 14. november 2018. Hentet 19. november 2020.
- ^ "Du som har tændt millioner af stjerner". Jens-Christian Wandt via YouTube. 17. februar 2019.
- ^ "Joanna & Du som har tændt millioner af stjerner // Morgensang med Phillip Faber". DR via YouTube. 3. april 2020.
- ^ "Du som har tændt millioner af stjerner". Martin Schack via YouTube. 9. maj 2018.
- ^ "Du som har tændt millioner af stjerner. Rasmus Skov Borring". DR. Arkiveret fra originalen 27. november 2020. Hentet 19. november 2020.
- ^ "Du som har tændt millioner af stjerner (instrumental)". DR. Arkiveret fra originalen 27. november 2020. Hentet 19. november 2020.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Kim Matthäi Leland, Licens: CC BY-SA 3.0
DR PigeKoret ved julekoncerten 2014