Drot og marsk

Drot og marsk er en opera af Peter Heise med libretto af Christian Richardt efter Carsten Hauchs skuespil Marsk Stig (1850). Operaen blev uropført på Det Kongelige Teater i København den 25. september 1878.

Heise kaldte selv operaen et tragisk musikdrama, idet han brød med datidens faste operaskabelon for at skabe et sammenhængende musikdrama i tidens nye stil. Handlingen er baseret på historien om Marsk Stig og mordet på Erik Klipping i Finderup Lade. Ideen til operaen kom fra Hauchs skuespil, som Peter Heise havde skrevet en ouverture til i 1858. I librettoen, som blev udgivet i 1876, er Christian Richardt ofte gået tilbage til de danske folkeviser. Operaen er den danske opera fra det 19. århundrede, som har holdt sig bedst på Det Kongelige Teaters repertoire. I 2006 kom operaen med i den danske kulturkanon for partiturmusik.

Roller

RolleStemmetypeOriginalbesætning, 25. september 1878 (Dirigent: -)
Kong ErikTenorEmil Poulsen
Marsk StigBasNiels Juel Simonsen
Fru IngeborgSopranDoris Erhardt Hansen
Rane JohnsenTenorHarald Christoffersen
Grev JakobBasbaryton
Jens GrandBasbaryton
Arved BengstenTenor
AaseSopranSophie Keller

Synopsis

Operaen er baseret på de historiske begivenheder, der førte til mordet på Erik Klipping i 1286. Kongen er en uforbederlig skørtejæger, og da han forfører Ingeborg, gift med Marsk Stig, arrangerer marsken en sammensværgelse mod kongen. Marsk Stig forvises, og Ingeborg begår selvmord.

Diskografi

Kilder

Medier brugt på denne side

Heise PA.jpg
Peter Arnold Heise (11. februar 1830 - 12. september 1879) var dansk romantisk komponist. Han er mest kendt for at have skrevet musik til nogle kendte og populære sange fra Højskolesangbogen.