Dronningebusk
Dronningebusk | |
---|---|
(c) Sten, CC BY-SA 3.0 | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Dipsacales (Ærteblomst-ordenen) |
Familie | Linnaeaceae (Linnæa-familien) |
Slægt | Kolkwitzia (Dronningebusk-slægten) |
Art | K. amabilis |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dronningebusk (Kolkwitzia amabilis) er en løvfældende busk med overhængende vækst.
Beskrivelse
Barken er først lysebrun og ru. Senere bliver den sandfarvet og lidt furet. Gamle grene har bark, som skaller af i store, hvide flager. Knopperne er modsatte, smalle og spidse. Bladene er ægformede med lang spids og spredt-tandet rand. Begge sider er lyst matgrønne. Høstfarven er brun til rød. Blomsterne sidder i små bundter i bladhjørnerne. De er klokkeformede og lyserøde med tæt behåring. Frugterne er stivhårede nødder med lange frøhaler. Modne frø ses ikke i Danmark.
Rodnettet består af kraftige, vidt udbredte hovedrødder og mange, fine siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 3 × 3 m (20 × 20 cm/år).
Hjemsted
Dronningebusk vokser på tørre, solåbne bjergskråninger i Hupeh-provinsen i det vestlige Kina, hvor bunden er porøs og næringsrig, og hvor der er tørre, kolde vintre.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).