Dronningborg (Randers)

Dronningborg
Randers
Overblik
Kommune:Randers Kommune
Sogn(e):Dronningborg Sogn
Dronningborg Kirke
Dronningborg Kirke
DronningborgRismølleskolen.JPG
Dronningborghallen.JPG
RismølleskolenDronningborg Idrætscenter
Oversigtskort
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dronningborg. (Se også artikler, som begynder med Dronningborg)

Dronningborg er en bydel i Randers, beliggende 3 km nordøst for Randers centrum. Bydelen har navn efter Dronningborg Slot og Dronningborg Gods.

Kirke, sogn og bydel

Antallet af indbyggere i bydelen opgøres ikke særskilt, men Dronningborg Sogn har 4.039 indbyggere (2020)[1]. Først i 1954 blev Dronningborg Kirke opført.[2] Dronningborg var tidligere det "østre landdistrikt" i Sankt Mortens Sogn (Randers). Distriktet var ikke en selvstændig sognekommune, men hørte under Randers købstad.[3]

Bydelen er ikke helt sammenfaldende med sognet. Begge grænser ned mod Dronningborg Bredning i Randers Fjord, hvor Dronningborg Bådelaug ligger.[4] Randers Kommune trækker i kommuneplanen bydelens vestgrænse ved Ladegårdsbækken, der også er sognegrænse.[5] Regionshospitalet Randers med 1.800 ansatte ligger således ikke i Dronningborg selvom det ligger i kvarteret omkring Dronningborg Boulevard.

Faciliteter

Rismølleskolen har 543 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. SFO er et fritidstilbud for børn i 0.-3. klasse og benyttes af 165 børn om morgenen og 105 om eftermiddagen. Skolen har to gymnastiksale og en svømmehal.[6] Dronningborg Idrætscenter med Dronningborghallen ligger uden for byen og benyttes bl.a. af fodbold- og håndboldklubben Dronningborg Boldklub.

Bydelen rummer børnehusene Rismøllen og Himmeldalen. Center Dronningborg huser 21 plejeboliger og 18 boliger med kald.[7]

Historie

Scandia

Vognfabrikken Scandia var i sin storhedstid den største arbejdsplads i Randers. Den blev etableret på Toldbodgade i 1861 af det britiske konsortium Peto, Brassey and Betts, som anlagde de første jernbaner i Jylland. Fabrikken hed oprindeligt Hvide Mølle, fra 1869 Randers Jernbanevogn Fabrik og fra 1876 Scandia.

I 1901 beskrives Scandia og Dronningborg således: "Fabrikken „Scandia“ for Tilvirkning af Jærnbane- og Sporvognsmateriel, m. m. (den købte 1896 Ejendommen Marienlyst Ø. for Tøjhushaven,...), et Aktieselskab, opr. 1876, Aktiekapit. 950,000 Kr.; i 1900 beskæftigedes gnmstl. 376 Mand, og der afleveredes 308 Godsvogne, 37 Truckpersonvogne, 18 Personvogne, 2 Bagage-, 4 Pak-, 2 Post- og 2 Afkølingsvogne, 1 Kongevogn med Bagagevogn samt 4 Sneplove."[8] "Siden 1895 er opf. en Del Huse, til Dels beboet af Arbejdere paa Fabrikken Scandia, som nu ligger i Distriktet"[3]

Thomas B. Thrige overtog fabrikken i 1934, og hans fond ejede den indtil 1988, hvor den stadig arbejdede ihærdigt på at færdiggøre sin sidste større togleverance, DSBs IC3-tog. Herefter fulgte flere ejer- og navneskifter, senest blev den i 2001 solgt til canadiske Bombardier, som i oktober 2015 satte fabriksgrunden til salg.

Dronningborg Maskinfabrik

Dronningborg Maskinfabrik blev grundlagt i 1894. Den producerede rensemaskiner til landbruget, tærskeværker og fra 1958 mejetærskere. Den ejes i dag af amerikanske AGCO A/S og er udelukkende en samlefabrik.

Jernbanen

Randers-Hadsund Jernbane 1883-1969 gik gennem Dronningborg. I 1904 blev der oprettet et trinbræt hvor banen krydsede Dronningborg Alle, som er adgangsvej til Dronningborg Gods.[9] I maj 1952 fik Dronningborg et mere centralt beliggende trinbræt på "trekanten" mellem Udbyhøjvej og Tjærbyvej.[10]

Efter nedlæggelsen af banen overtog DSB sporet mellem Randers og Dronningborg som en del af Randers Havnebane for stadig at kunne betjene de to store godskunder Scandia og Dronningborg Maskinfabrik, som Hadsundbanen havde haft sidespor til. Sporet er åbent ud til Bombardier, hvor enkelte lejere stadig opererer. Videre frem til Dronningborg Maskinfabrik er skinnerne bevaret nogle steder. Fra Dronningborg Idrætscenter er banetracéet bevaret som en 7½ km lang sti til Spentrup.

Noter

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Dronningborg og Gimming Kirker: Indtryk fra jubilæumsfejringen". Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 1. marts 2017. 
  3. ^ a b Dronningborg distrikt i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 888
  4. ^ "Dronningborg Bådelaug". Arkiveret fra originalen 14. juni 2017. Hentet 1. marts 2017. 
  5. ^ "Kommuneplan Randers 2013 Rammer Dronningborg". Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 1. marts 2017. 
  6. ^ "Rismølleskolen". Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 1. marts 2017. 
  7. ^ "Center Dronningborg". Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 1. marts 2017. 
  8. ^ Randers i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 809
  9. ^ "Jernbanen.dk: Randers - Hadsund Jernbane". Arkiveret fra originalen 26. januar 2013. Hentet 1. marts 2017. 
  10. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Randers - Dalnyneder trb". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2016. Hentet 1. marts 2017. 

Koordinater: 56°28′28″N 10°4′56″Ø / 56.47444°N 10.08222°Ø / 56.47444; 10.08222

Medier brugt på denne side

RandersHadsund04TjærbyvejUdbyhøjvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Randers-Hadsund-banens spor er fjernet i den lille trekant mellem Tjærbyvej og Udbyhøjvej - her lå Dronningborg trinbræt fra 1952
DronningborgRismølleskolen.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Rismølleskolen i Dronningborg
Dronningborghallen.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Dronningborghallen i den nordlige udkant af Randers-bydelen Dronningborg
RandersHadsund09Dronningborg Idrætscenter.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
V for Dronningborg Idrætscenter starter en sti på Randers-Hadsund-banens tracé
DronningborgKirkeNV.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Dronningborg Kirke fra nordvest
RandersHavnebane46Bombardier.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Bag hegnet til tidligere Scandia/Bombardier kan der stadig være tog til reparation
RandersHadsund07UdbyhøjvejN.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Randers-Hadsund-banens spor fortsætter til en indhegning ved Dronningborg Maskinfabrik