Dreyer (månekrater)

Månekrater
Dreyer
Dreyer sattelite craters map.jpg
Dreyerkrateret med satellitekratere
Karakteristika
Bredde
Længde
 10°  0’  0’’ N
 96° 54’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter61 km [1][2]
Dybdeukendt [3][4]

Colængde ved solopgang

264° [4]
Opkaldt efterJohn L. E. Dreyer [2][5][3]
Fra periodeukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Dreyer
Moonmap from clementine data.png
Red Dot.svg
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Q space.svg
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Dreyer er et resterne af et nedslagskraterMånen. Det befinder sig på Månens bagside og er opkaldt efter den danske astronom John L. E. Dreyer (1852 – 1926).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. [2][5][7]

Omgivelser

Dreyerkrateret ligger langs den østlige rand af Mare Marginis, omtrent midtvejs mellem Ginzelkrateret mod nord og Errokrateret mod syd-sydøst. [8]

Karakteristika

Kraterranden er stærkt nedslidt af mange nedslag, som ligger over kanten. Den har en lille åbning mod syd. Satellitkrateret "Dreyer C" ligger over den nordøstlige rand, mens "Dreyer K" trænger ind i den sydøstlige side. Kraterbunden er forholdsvis jævn og uden særlige landskabstræk, men med nogle få småkratere i overfladen. I kraterets midtpunkt findes en lav central højderyg.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Dreyerkrateret har følgende satellitkratere:

DreyerLængdeBreddeDiameter
C11,2° N98,2° Ø
D10,8° N99,8° Ø27 km
J8,8° N98,2° Ø29 km
K9,0° N97,4° Ø23 km
R8,5° N94,0° Ø18 km
W11,8° N95,7° Ø30 km

Måneatlas

Se også

Navigation


Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) :"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 7. marts 2010. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Dreyer på Wikien The Moon Arkiveret 30. maj 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database:"Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 22. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside :"Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 22. marts 2009. (tysk)
  6. ^ Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine. Arkiveret fra originalen 31. maj 2018. Hentet 20. januar 2021.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). (engelsk)
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ "Lpi-måneatlas". Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. Hentet 22. marts 2009.
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. Arkiveret fra originalen 4. juli 2008. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere :Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Dreyer

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Dreyer"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi

(  )

  • Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
  • Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
  • Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
  • McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
  • Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
  • Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
  • Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
  • Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
  • Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
  • Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
  • Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.

Medier brugt på denne side

Q space.svg
Forfatter/Opretter: Rursus, Licens: CC BY-SA 3.0
Replacement for faulty (note the ring "around" Saturn!)
Red Dot.svg
Red dot, based on the image on en:.
Moonmap from clementine data.png
cylindrical map projection of the Moon. The Moon's whole surface was mapped by the Clementine spacecraft in 1994, here North is at the top. The dark floor of crater Plato is at the middle top above Mare Imbrium, while the bright floor and rays of crater Tycho is near the middle bottom below Mare Imbrium. Mare Procellarum is at the near left, and Mare Tranquillitatis is just right of centre and Mare Crisium is at the near right. The far left and far right show the contrast of the mostly cratered farside with small isolated mare.
Full Moon Luc Viatour.jpg
(c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0
Fuldmåne fotograferet i Hamois, Belgien.
Dreyer sattelite craters map.jpg
Forfatter/Opretter: Андрей Щербаков, Licens: CC BY-SA 4.0
Part of the chart LAC-64 used for the presentation
Moon-Mdf-2005.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.