Drew Ginn

Drew Ginn
FødtDrew Cameron Ginn Rediger på Wikidata
20. november 1974 (47 år) Rediger på Wikidata
Leongatha, Victoria, Australien Rediger på Wikidata
Højde195 cm Rediger på Wikidata
Vægt85 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedScotch College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRoer, cykelrytter Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 2012 - mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1996 - mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 2008 - mændenes toer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 2004 - mændenes toer uden styrmand,
UCI Oceania Tour, 2010 med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen australske sportsmedalje (22. juni 2000),
Thomas Keller-medaljen (2014),
Medal of the Order of Australia (26. januar 1997) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Drew Cameron Ginn (født 20. november 1974 i Leongatha) er en australsk tidligere roer og cykelrytter, tredobbelt olympisk guldvinder og femdobbelt verdensmester i roning.

Roning

Ginn begyndte sin karriere i otteren, hvor han var med til VM i 1995, men uden større succes.[1]

Bedre blev det, da han kom med i den australske firer uden styrmand som erstatning for Andrew Cooper. Båden havde vundet guld ved OL 1992 og var derfor blandt favoritterne ved OL 1996. Australien med James Tomkins, Nick Green og Mike McKay og Ginn vandt planmæssigt deres indledende heat, men i en meget tæt semifinale måtte de nøjes med en tredjeplads, som dog var nok til kvalifikation til finalen. Her lykkedes det australierne at vinde med næsten et halvt sekund ned til franskmændene på andenpladsen fulgt af Storbritannien på tredjepladsen.[2]

Det næste år var Ginn tilbage i otteren, hvis bedste resultat var en bronzemedalje ved VM i 1997. Herefter skiftede han til toer uden styrmand, hvor han sammen med Mike McKay vandt sølv ved VM 1998. Året efter blev han sat sammen med James Tomkins, og sammen vandt de VM i toer uden styrmand 1999.[1] Det var også meningen, at de to skulle ro til OL 2000 i Sydney, men Ginn døjede med en rygskade på det tidspunkt, så han måtte se på, mens Tomkins sammen med Matthew Long roede sig til bronzemedaljer.[3]

Efter en pause på to år på grund af skaden[4] vendte Ginn tilbage i toeren hos Tomkins, men ved VM i 2002 måtte de nøjes med en fjerdeplads. Til gengæld vandt de guld året efter.[1] Ved OL 2004 i Athen var Ginn og Tomkins derfor favoritter, og de levede op til værdigheden ved at vinde både det indledende heat, semifinalen og finalen. I finalen kom de i mål næsten to sekunder foran de kroatiske brødre Siniša og Nikša Skelin, der fik sølv, fulgt af sydafrikanerne Donnie Cech og Ramon di Clemente.[5]

Ginn fortsatte i toeren uden styrmand efter OL, men nu med Duncan Free, og disse to vandt VM i 2006 og 2007.[1] Endnu engang var den australske båd derfor blandt favoritterne ved OL 2008 i Beijing. Ginn og Free vandt da også både deres indledende heat og semifinaleheatet. I finalen var de over to sekunder hurtigere end canadierne David Calder og Scott Frandsen, der igen var over fire sekunder foran newzealænderne Nathan Twaddle og George Bridgewater.[6] Dermed vandt Ginn sin tredje olympiske guldmedalje i lige så mange forsøg.

Hans sidste OL blev i 2012 i London, hvor han var tilbage i fireren uden styrmand sammen med William Lockwood, James Chapman og Josh Dunkley-Smith. Australierne vandt deres indledende heat og blev nummer to i semifinalen, slået med næsten et sekund af den britiske båd. Dette gentog sig i finalen, hvor briterne vandt guld, mens Australien fik sølv med et forspring på over to sekunder til USA på tredjepladsen.[7] Efter OL 2012 indstillede Ginn sin aktive rokarriere.

Landevejscykling

Efter OL i 2008 kastede Ginn sig over landevejscykling, hvor han hurtigt fik succes, særligt i enkeltstart. Således vandt han Oceaniensmesterskabet i enkeltstart 2009, men han nedtonede sin præstation, idet han noterede sig, at de to bedste på samme strækning blandt U/23-rytterne havde bedre tider end han.[8] Ved de australske mesterskaber i januar 2010 blev han nummer seks i enkeltstarten.[9]

Hædersbevisninger

Ginn modtog Order of Australia-medaljen i 1997 og Australian Sports Medal i 2000. Sammen med James Tomkins blev han udnævnt til årets mandlige roer hos FISA i 2003, og det blev han også i 2007, denne gang sammen med Duncan Free. I 2014 fik han Thomas Keller-medaljen,[10] og i 2018 blev han optaget i Sport Australia Hall of Fame.[4]

Resultater

OL-medaljer

VM-medaljer

Referencer

  1. ^ a b c d Drew Ginn, worldrowing.com, arkiveret fra originalen 11. januar 2021, hentet 10. maj 2021
  2. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 10. maj 2021
  3. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 10. maj 2021
  4. ^ a b ‘Persistence beats resistance’ for Ginn who will join Oarsome Foursome teammates in the Sport Australia Hall of Fame, sahof.org.au, 10. oktober 2018, hentet 10. maj 2021
  5. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 7. maj 2021
  6. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 7. maj 2021
  7. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 10. maj 2021
  8. ^ Johnson, Greg, Ginn not overplaying Oceania success, cyclingnews.com, hentet 10. maj 2021
  9. ^ Johnson, Greg (6. januar 2010), Meyer makes TT title his own, cyclingnews.com, arkiveret fra originalen 9. januar 2010, hentet 10. maj 2021
  10. ^ 2014 Thomas Keller Medal – Drew Ginn (AUS), worldrowing.com, hentet 10. maj 2021

Eksterne henvisninger

  • v
  • d
  • r
De Olympiske Ringe
  • v
  • d
  • r
De Olympiske Ringe

Medier brugt på denne side

Med 1.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Med 2.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Med 3.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Olympic flag.svg
Olympic Movement flag

Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.