Dragonja

Dragonja
Dragonjas udløb i Piran-bugten
Overblik
Region	Slovenien, Kroatien
Land	Kroatien
Geografi
Udspring	Poletiči
- sted	(Koper)
- højde	315 moh.[1]
Udmunding	Adriaterhavet,
- sted	Sečovlje Saltpans
- højde	45°28′42″N 13°35′10″E m.o.h.
- koord.	45°28′42″N 13°35′10″Ø / 45.47833°N 13.58611°Ø / 45.47833; 13.58611
Fysiske kendetegn
Længde	30 km[1]
Afvandings­område	95,6 km²
Oversigtskort
Udmunding Dragonjas udspring og udmunding

Dragonja (udtalt [dɾaˈɡoːnja] ; italiensk: Dragogna) er en 30 kilometer lang flod ^[1] der løber på den nordlige del af Istrien-halvøen omkring grænsen til Kroatien. Det er en bugtende flod med et meget forgrenet afvandingsområde og en lille mængde vand. Det har et pluvialt regime^[2] og tørrer ofte ud om sommeren.^[3] Den byder på meget forskellige habitater og er hjemsted for en række dyre- og plantearter.^[4] Området langs Dragonja har været skueplads for en Kroatisk–Slovensk grænsestrid ^(en), med dens laveste del de facto grænsen til de to lande.^[5]

Flodens løb

Floden er den tredjelængste flod i Istrien efter floderne Raša og Mirna. Det er den største flod på den slovenske kyst, der løber ud i Adriaterhavet. ^[6] Det er også den eneste slovenske flod, der ikke flyder gennem bebyggelser, og som flyder i sin helhed over flysch-terrænet.^[6]

Dragonja stammer fra flere kilder i Šavrin-bakkerne og flyder mod vest til Piran-bugten, en del af det nordlige Adriaterhav.^[7] Den er forbundet af to større bifloder fra højre side (Rokava og Drnica Creeks) og en større biflod fra venstre side (Poganja Creek).

Sečovlje Saltpans Naturpark med Sečovlje Saltværk ligger ved dens udmunding. Den nedre del af Dragonja i Piran kommune har siden 1990 været beskyttet som et naturmonument.^[8]

Navn

Dragonja-floden blev først attesteret i skriftlige kilder som Argao (ablativ Argaone),^[9] og i senere kilder som Argaone (i 670), per Argaonem (i 1035), Dragugne (i 1100) og superflumine Dragone (i 1389). De moderne slovenske og italienske navne (med initial D-) er afledt af slavisk * Dorgon'a, fra Romance d- (< ad 'at') + Argaon- (med metatese). I sidste ende er navnet af førromansk oprindelse, formentlig baseret på den proto-indoeuropæiske rod * h ₂ arg'- 'skinnende'.^[10][11]

Ikke-sproglige beretninger forklarer navnet som baseret på flodens bugtende løb, der ligner en drage (italiensk: drago).^[12]

Territorial strid

I den nedre del af Dragonja er der en territorial strid mellem Slovenien og Kroatien: mens de kroatiske myndigheder hævder, at Dragonja er en grænseflod, gør Slovenien krav på en stribe territorium syd for floden.^[13] Pr. 2012, de sidste 7 km af Dragonjas løb er de facto grænsen til Kroatien og Slovenien.  Der ligger fire landsbyer og Kroatiens Plovanija-grænseovergang.^[14] Dragonja-floden blev en distriktsgrænseflod efter Anden Verdenskrig, da den jugoslavisk -administrerede zone B i det frie territorium Trieste (FTT) blev opdelt i Koper- og Buje-distrikterne. Efter opløsning af FTT i 1954 og overførsel af dets tidligere zone B til Jugoslavien, blev Koper-distriktet en del af Slovenien, mens Buje-distriktet var knyttet til Kroatien.^[15]

Referencer

1. ^ ^{a b c} Rivers, longer than 25 km, and their catchment areas Statistical Office of the Republic of Slovenia hentet 20. maj 2023
2. ^ "Pokrajinskoekološka oznaka jadranskega povodja v Sloveniji s poudarkom na kakovosti vodnih virov" [Landscape Ecological Characterization of the Adriatic Sea Basin in Slovenia with an Emphasis on Water Resource Quality]. Annales. Series historia et sociologia.
3. ^ "Dragonja". Arkiveret fra originalen 26. april 2012.
4. ^ "Možnosti sonaravnega regionalnega razvoja v porečju Dragonje z ekoremediacijami" [The Opportunities for a Natural Regional Development in the Dragonja Basin with Ecoremediations] (PDF). Ekolist: Revija o Okolju. ISSN 1854-3758. Arkiveret fra originalen (PDF) 17. december 2010.
5. ^ "Border dispute between Croatia and Slovenia Along the Lower Reaches of the Dragonja River". Acta Geographica Slovenica.
6. ^ ^{a b} "Microplanktonic and Microbenthic Algal Assemblages in the Coastal Brackish Lake Fiesa and the Dragonja Estuary (Slovenia)". Natura Croatica.
7. ^ "Dragonja". Arkiveret fra originalen den 26. april 2012. Hentet 20. maj 2023.{{cite encyclopedia}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)Trobec, Tanja. [The Dragonja]. In Šmid Hribar, Mateja; Golež, Gregor; Podjed, Dan; Kladnik, Drago; Erhartič, Bojan; Pavlin, Primož; Ines, Jerele (eds.). Enciklopedija naravne in kulturne dediščine na Slovenskem – DEDI [Encyclopedia of Natural and Cultural Heritage in Slovenia] (in Slovenian). Archived from the original on 26. april 2012. Retrieved 23. maj 2012.
8. ^ Dragonja. Arkiveret fra originalen den 26. april 2012. Hentet 20. maj 2023.{{cite encyclopedia}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)Trobec, Tanja. [The Dragonja]. In Šmid Hribar, Mateja; Golež, Gregor; Podjed, Dan; Kladnik, Drago; Erhartič, Bojan; Pavlin, Primož; Ines, Jerele (eds.). Enciklopedija naravne in kulturne dediščine na Slovenskem – DEDI [Encyclopedia of Natural and Cultural Heritage in Slovenia] (in Slovenian). Archived from the original on 26. april 2012. Retrieved 23. maj 2012.
9. ^ Kos, Milko. 1985. Srednjeveška zgodovina Slovencev. Ljubljana: Slovenska matica Ljubljana, p. 137.
10. ^ Snoj, Marko (2009). Etimološki slovar slovenskih zemljepisnih imen. Ljubljana: Modrijan. s. 122-122.
11. ^ Bezlaj, France. 1967. Eseji o slovenskem jeziku. Ljubljana: Mladinska knjiga, p. 81.
12. ^ "Dragonja". Arkiveret fra originalen den 26. april 2012. Hentet 20. maj 2023.{{cite encyclopedia}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)Trobec, Tanja. [The Dragonja]. In Šmid Hribar, Mateja; Golež, Gregor; Podjed, Dan; Kladnik, Drago; Erhartič, Bojan; Pavlin, Primož; Ines, Jerele (eds.). Enciklopedija naravne in kulturne dediščine na Slovenskem – DEDI [Encyclopedia of Natural and Cultural Heritage in Slovenia] (in Slovenian). Archived from the original on 26. april 2012. Retrieved 23. maj 2012.
13. ^ "Border dispute between Croatia and Slovenia along the lower reaches of the Dragonja River". Acta Geographica Slovenica.
14. ^ "Drnovšek: Granica na Dragonji ako se uvaži sporazum s Račanom" [Drnovšek: The border is at Dragonja if Račan agreement is respected] (kroatisk). Index.hr. 27. august 2004. Hentet 15. oktober 2012.
15. ^ "Slovenian-Croatian boundary: Backgrounds of boundary-making and boundary-breaking in Istria regarding the contemporary border dispute". Geoadria. ISSN 1331-2294.