Dr. Strangelove
Dr. Strangelove | |
---|---|
Lionel Mandrake (Peter Sellers) | |
Overblik | |
Originaltitel | Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb |
Genre | Komediefilm, krigsfilm, satirefilm, film baseret på romaner, sort komedie-film |
Instrueret af | Stanley Kubrick |
Manuskript af | Stanley Kubrick Terry Southern Peter George |
Baseret på | Red Alert |
Medvirkende | Peter Sellers George C. Scott Sterling Hayden Slim Pickens |
Fotografering | Gilbert Taylor |
Klip | Anthony Harvey |
Scenografi | Ken Adam |
Musik af | Laurie Johnson |
Produceret af | Stanley Kubrick |
Distributør | Columbia Pictures, Vudu, Netflix |
Udgivelsesdato | 29. januar 1964 |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 96 minutter |
Oprindelsesland | Storbritannien, USA |
Sprog | Engelsk Russisk |
Nomineringer og priser | |
BAFTA-prisen for bedste film, BAFTA-prisen for bedste britiske film, Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film, Hugo Award for Best Dramatic Presentation, United Nations Awards, New York Film Critics Circle Award for Best Director | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Dr. Strangelove (fuldstændig titel: Dr. Strangelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben) er en film fra 1964, produceret i England og løst baseret på bogen Red Alert. Den er instrueret af Stanley Kubrick, og har Peter Sellers i tre roller. Filmen er en satire over den kolde krig, og er blandt de 60 højest vurderede film hos imdb.com [1].
Filmen omhandler atomkrig udløst ved et uheld, da en gal amerikansk general beordrer sin enheds B-52-bombefly til at kaste deres atombomber over Sovjetunionen og dermed medvirker til at udløse dommedag.
Handling
Filmen begynder med, at den psykotiske brigadegeneral Jack D. Ripper (Sterling Hayden) i et forsøg på at beskytte amerikanernes "værdifulde kropsvæsker" beordrer sin base isoleret fra omverdenen. Samtidig benytter han en kode "R", der bevirker, at samtlige B-52 bombefly fra hans enhed, der er på vingerne, skal angribe Sovjetunionen. Heriblandt er "The Leper Colony" under ledelse af Major T.J. "King" Kong (Slim Pickens), som er en nationalistisk texaner.
Præsident Merkin Muffley (Peter Sellers) møder op i kommandorummet i Pentagon, hvor han får at vide af den bombeglade general Buck Turgidson (George C. Scott), at flyene ikke kan kaldes tilbage uden en kode på tre bogstaver, som kun Ripper kender. Trods modstand fra generalerne, beordrer Muffley, at der straks skal sendes en hærenhed af sted for at invadere Rippers base. Den russiske ambassadør møder kort efter op i kommandorummet, hvor han panisk fortæller, at enhver atomeksplosion på russisk jord vil sætte gang i en såkaldt dommedagsmaskine, der vil udrydde alt menneskeliv. En tidligere nazistisk videnskabsmand, den kørestolsbundne dr. Strangelove (Peter Sellers), bekræfter muligheden for, at dette er teknisk muligt.
Samtidig angribes Rippers base, og han forsvarer den med sit maskingevær. Efter en længere træfning indser brigadegeneralen foran sin næstkommanderende Lionel Mandrake (Peter Sellers igen), at alt ser håbløst ud, hvorfor han begår selvmord. Mandrake har forsøgt at forhindre aktionen og bliver anholdt af oberst "Bat" Guano, som først antager, at Mandrake har myrdet Ripper. Efter en længere ordveksling indvilliger han dog i at hjælpe Mandrake, der har fundet koden til tilbagekaldelsen af flyene, med at komme i kontakt med præsidenten ved at skyde en Coca-Cola-automat åben, så Mandrake kan få tilstrækkeligt med mønter til at betjene en mønttelefon.
Alle flyene tilbagekaldes af præsidenten, da koden er afsløret. Major Kongs fly er imidlertid beskadiget af antiluftskyts, hvorefter det fortsætter mod et andet mål end det oprindelige. Det viser sig dog, at bombelugen ikke kan udløses, og major Kong forsøger derfor selv at reparere udløsningsmekanismen. Dette resulterer i filmens måske mest kendte scene, hvor Kong sidder overskrævs på en atombombe og vinker med sin hat, som sad han på en rodeotyr. Herefter sker den store eksplosion, som automatisk udløser gengældelsen med dommedagsbomben.
I filmens sidste minutter fortæller dr. Strangelove med et strejf af nostalgi fra sin tid hos nazisterne om, hvordan amerikanerne kan overleve den radioaktive ødemark ved at bo i mineskakter og kun medbringe de stærkeste eksemplarer af racen og have ti kvinder for hver mand. Tanken ophidser ham faktisk så meget, at han har problemer med at styre sin mekaniske armprotese, som af sig selv udfører den nazistiske "heil"-hilsen, og til sidst rejser han sig fra sin kørestol og skriger "Mein Führer, jeg kan gå!", hvorefter en montage af atomeksplosioner afslutter filmen.
Medvirkende
Blandt de medvirkende kan nævnes:
- Peter Sellers som præsident Merkin Muffley / Dr. Strangelove / Lionel Mandrake
- George C. Scott som general Buck Turgidson
- Sterling Hayden som brigadegeneral Jack D. Ripper
- Slim Pickens som major T.J. "King" Kong
- Keenan Wynn som 'Bat' Guano
- Peter Bull som den russiske ambassadør Alexi de Sadesky
- James Earl Jones som løjtnant Lothar Zogg
- Tracy Reed som Miss Scott
Trivia
- Peter Sellers var oprindeligt også tiltænkt rollen som major "King" Kong, men da han uheldigvis brækkede benet under indspilningerne, måtte denne plan opgives. Desuden hævdes det, at han trods sin sans for sprog havde problemer med majorens brede Texas-dialekt.
- Under filmens afslutningsscener spilles "We'll Meet Again", der var Vera Lynns store succes fra 2. verdenskrig.
Udgivelse
Filmen var oprindeligt planlagt med premiere 12. december 1963, men på grund af mordet på John F. Kennedy 20 dage forinden mente man, at det var upassende, så premieren blev udskudt til 29. januar 1964. Desuden blev bynavnet "Dallas", hvor præsidenten var blevet myrdet, ændet til "Vegas" i major Kong's bemærkning "Gee, a guy could have a swell weekend in Vegas with all this stuff" efter gennemgangen af indholdet af besætningens overlevelsesudstyr. Ændringen blev lavet som en eftersynkronisering af den færdige filmoptagelse, og læbernes bevægelse passer derfor ikke til ordet.
Filmen var nomineret til fire af de store Oscar-priser, men opnåede ingen af dem. Tre af dem gik til My Fair Lady. Til gengæld vandt filmen flere europæiske filmpriser, herunder BAFTA Award, den britiske pendant til Oscar'en. Filmen fik en Bodil i 1964 som bedste europæiske film.
Seksuelle antydninger i filmen
Filmen er fyldt med seksuelt orienterede vittigheder og hentydninger, og blandt andet har flere af navnene i filmen seksuelle referencer. Her følger nogle eksempler:[2]
- Jack D. Ripper (Jack the Ripper) var en psykopatisk engelsk morder, der især var kendt for at myrde prostituerede.
- Mandrake betyder på dansk alrune. Denne plante regnes til tider som et afrodisiakum.
- Buck Turgidson: "Buck" betyder buk (f.eks. gedebuk), og "turgid" betyder opsvulmet.
- Merkin Muffley: "Merkin" er en kønsbehårings-paryk, og "muff" er slang for de kvindelige kønsorganer og kvindelig kønsbehåring.
- Ambassadør Desadeski er en direkte reference til Markis de Sade, ophavsmand til begrebet sadisme.
- Strangelove betyder perverteret kærlighed.
Derudover er der en række indirekte referencer til den menneskelige forplantning:
- Fly, der parrer sig
- Strangeloves ukontrollable arm. Armen er enten en mekanisk protese, eller også lider han af Alien Hand Syndrome
- Kings ridt overskrævs på bomben
- Colamaskinen, der sprøjter dåser ud (eller ikke kan!)
Referencer
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- ^ Dr. Strangelove på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ "filmsite.org". Arkiveret fra originalen 22. juni 2006. Hentet 21. juni 2006.
Eksterne henvisninger
Wikiquote har citater relateret til: |
- Dr. Strangelove på Internet Movie Database (engelsk)
- Dr. Strangelove på Filmdatabasen
- Dr. Strangelove på Scope
- Dr. Strangelove i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Dr. Strangelove på AlloCiné (fransk)
- Dr. Strangelove på MovieMeter (nederlandsk)
- Dr. Strangelove på AllMovie (engelsk)
- Dr. Strangelove hos American Film Institute (engelsk)
- Dr. Strangelove hos British Film Institute (engelsk)
- Dr. Strangeloves profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
Se også
Priser | ||
---|---|---|
Foregående: Morderenglen | Bedste ikke-europæiske film 1964 | Efterfølgende: 7 dage i maj |
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Det danske medieråd - free for use, Licens: CC0
Approval of the film for admittance of children from the age of 11
Peter Sellers as President Merkin Muffley in Stanley Kubrick's 1964 film, Dr. Strangelove.
Peter Sellers as Group Captain Lionel Mandrake in Stanley Kubrick's 1964 film, Dr. Strangelove. Sellers is sitting at the console of an w:IBM 7090 computer with w:IBM 729 magnetic tape drives in the background.
Dr. Strangelove trying to resist his alien hand.