Drømmekage
Drømmekage er en kage lavet af sukker, smør, æg og mel med tyk glasur af brun farin og kokosmel. Kagen er velkendt i Danmark og indtog en delt fjerdeplads, sammen med flødeskumskagen, som den mest populære i en undersøgelse af avisen metroexpress.[1] Drømmekagen kan også fremstilles af et blandingsmix, der kan købes i mange af landets fødevarebutikker.
Historie
Denne artikel eller dette afsnit indeholder muligvis passager med førstehånds- eller originalforskning. |
Drømmekagen er af bagværksfirmaet Amo blevet markedsført som drømmekagen fra Brovst.[2] Men det er ikke helt korrekt, da den nærmere bestemt kan føres tilbage til landsbyen Klokkerholm i Vendsyssel. Her lærte Jytte Andersen opskriften af sin mormor Marie Nielsen Højgaard boende på Østergaard, hvor kagen i familien var kendt som Østergaardkagen.[3] Hun medbragte kagen og opskrift til en bagekonkurrence i Brovst, arrangeret i 1960 af husmoderforeningen. Hun opdagede et halvt år senere hos den lokale købmand, at Amo havde optrykt hendes mormors opskrift under navnet Drømmekage fra Brovst.[4] I den originale opskrift piskes sukker og æg over et dampbad for at gøre kagen ekstra luftig og langtidsholdbar. Senere research ved journalist[kilde mangler] Marie Holm viser, at det er tænkeligt at opskriften ikke er dansk, men stammer fra USA, hvor husmoder Margaret Hill fra Iowa allerede i begyndelsen af 1900-tallet nedskrev en opskrift på 'Lazy Daisy Cake', som har en slående lighed med det, der i dag er kendt som drømmekagen.[5]
Referencer
- ^ Nordjyske-dk Arkiveret 8. november 2019 hos Wayback Machine Uhm - se Danmarks mest populære kage - 23-05-2016 Hentet 08-11-2019
- ^ "Drømmekage fra Brovst". Amo. Arkiveret fra originalen 1. januar 2017. Hentet 21. december 2016.
- ^ "Drømmekagen er slet ikke fra Brovst". Coop. Hentet 21. februar 2022.
- ^ "Drømmekagen" (podcast). Radio24syv. 16. november 2016. Hentet 21. december 2016. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Marie Holm: "Drømmekagen er ikke fra Brovst og faktisk slet ikke fra Danmark". Politiken.dk 15. marts 2023
Eksterne henvisninger
Se opskrift på Drømmekage i WikiKogebogen |
- Radio24syv dokumentar Drømmekagen (Webside ikke længere tilgængelig)
- Drømmekagen er ikke fra brovst - Artikel fra Samvirke Arkiveret 25. maj 2016 hos Wayback Machine
Denne artikel om mad eller drikke kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: heb@Wikimedia Commons (mail), Licens: CC BY-SA 2.5
Icon-size (45x45px) food
A fork, plate, and knife, commonly used to represent food.
Exclamation mark for ambox use