Dråbe

En dråbe vand.

En dråbe er en lille (kugleformet) væskemængde, f.eks. i form af regndråber eller dryp fra en vandhane, et utæt tag eller andet, hvor væskegennemstrømningen er så ringe, at der ikke dannes en kontinuerlig stråle. Om der dannes dråber eller en stråle afhænger blandt andet af væskens overfladespænding og viskositet.

Regndråber

Regndråber dannes ved, at varm og fugtig luft stiger til vejrs, og møder den køligere luft i de højere luftlag. Herved afkøles den fugtige luft, og kan ikke længere indeholde så meget vand i (usynlig) dampform, hvorfor det overskydende vand kondenserer, og bliver til skyer bestående af bittesmå vanddråber. Når vanddråberne bliver så store og tunge, at de ikke længere kan holde sig svævende, falder de ned fra skyerne som regndråber.

I en regnbuehimmelen dannes de kromatisk farvede ringe ved, at solens hvide lys brydes i bittesmå regndråber som i et prisme.

Dosering med dråber

Når man har brug for præcis dosering af meget små væskemængder, f.eks. i forbindelse med drypning af øjne eller ører, bruger man ofte dråber som praktisk måleenhed, idet doseringen sker med en pipette eller en flaske forsynet med en særlig dryptud eller dryphætte, hvormed det er nemt at kontrollere hvor mange dråber, der doseres med.

Kviksølv og dråber

Det flydende og sølvskinnende tungmetal kviksølv er bl.a. interessant derved, at det kan danne små kuglerunde dråber, der kan trille, og ikke opsuges af underlaget. Knuser man sådan en kugle, dannes der øjeblikkeligt bittesmå kuglerunde dråber, der også kan trille. De små dråber kan også nemt trilles sammen igen til én større. På grund af kviksølvets giftighed frarådes det dog kraftigt, at man selv eksperimenter med dette derhjemme.

Meget tyktflydende væsker

Et forsøg, der startede i 1944, endelig vist at selv en væske der er to millioner gange mere tyktflydende end honning kan dryppe og lave en dråbe.[1]

Se også

Referencer

  1. ^ "For første gang nogensinde: Verdens kedeligste forsøg topper foran kamera. Videnskab.dk". Arkiveret fra originalen 17. februar 2014. Hentet 4. august 2013.

Eksterne henvisninger


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Science-template.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Science stub icon.
Water drop animation enhanced small.gif
Forfatter/Opretter:
  • Original: Chris 73
  • Derivative work: [[:User:|Gmaxwell]]]]
, Licens: CC BY-SA 3.0
Animation of a water drop on a faucet (tap). The image consists of 18 individual images, out of a series of ca. 300 images. The animation is not a series of the same drop, but different pictures of different drops arranged to make them look like a series of pictures of one drop.
This version was exposure and position registered. The non-moving parts were sync. averaged to reduce noise. Interframe differences were suppressed to reduce file size. Then this was scaled for display size because the mediawiki scaling of animated gifs is non-optimal.