Dortmund-Ems-Kanal

(c) Gerd W. Schmölter, CC BY-SA 3.0

Dortmund-Ems-kanalen i Dortmund.
Foto: Gerd W. Schmölter (2006)

Dortmund-Ems-kanalen er en 265 kilometer lang kanal som forbinder Ruhrområdet med Nordsøen. Kanalen blev åbnet i 1899 og går fra flodhavnen i Dortmund til flodhavnen Emden, hvor den benyttes til fragt af jernmalm og anden fragtgods. Kanalen blev bygget for at mindske godsmængden fra jernbanerne, som heller ikke kunne transportere gods fra Ruhrområdet. En anden grund var at kanalen skulle gøre kul fra Ruhrområdet mere konkurrensedygtig i forhold til importeret kul fra Storbritannien, samt at stålindustrien i den østlige del af området havde behov for jernmalm udenfra.

Kort over kanalen

Kanalen ved Münster.
Foto: Rüdiger Wölk

Den kunstige og sydlige del af kanalen ender efter 215 kilometer ved portene til Herbrum i nærheden af Meppen. Derfra går kanalen over en længde på 45 kilometer med floden Ems indtil slusen ved Oldersum. Derfra fortsætter kanalen i nye ni kilometer i en kunstig del fordi skibene fra denne tid ikke var bygget for sejlads på åbent vand som Dollart og indsejlingen til havnen i Emden. Denne del af kanalen blev tilkoblet Ems-Jade-kanalen fra Emden til Wilhelmshaven.

Kanalen blev angrebet en række gange under anden verdenskrig på grund af dens strategiske betydning, og den blev ødelagt af 617 Squadron RAF (bedre kendt som Dambusters) i september 1944 i et angreb som forårsagede betydelige skader. Selve kanalen blev repareret efter krigens afslutning. Den mest kendte bygning ved Dortmund-Ems-kanalen er skipselevatoren Henrichenburg ved Waltrop, som kunne hæve og sænke skibe omkring 14 meter. Den var i brug til 1962 og blev senere erstattet af en ny skipsheis og en ny sluse. I dag huser bygningen Westfälisches Industriemuseum.

Nogle kilometer nord for Waltrop kommer kanalen til byen Datteln, som ligger i et krydsningspunkt mellem de fire kanaler Dortmund-Ems-kanalen, Datteln-Hamm-kanalen, Wesel-Datteln-kanalen og Rhein-Herne-kanalen.

Byer langs kanalen

Dortmund, Waltrop, Datteln, Olfen, Lüdinghausen, Senden, Hiltrup, Münster, Dörenthe, Hörstel, Bevergern, Rheine, Hesselte, Lingen, Geeste, Meppen, Haren, Papenburg, Düthe, Heede, Lehe, Aschendorf, Oldersum og Emden.

Litteratur

• Emsländischer Heimatbund: 100 Jahre Dortmund-Ems-Kanal. Die Geschichte einer Wasserstraße im Emsland. Verlag des Emsländischen Heimatbundes, Sögel 1999, ISBN 3-88077-136-7
• Kösters-Kraft, Michael: Großbaustelle und Arbeitswanderung. Niederländer beim Bau des Dortmund-Ems-Kanals 1892–1900. Rasch, Osnabrück 2000, ISBN 3-932147-18-9
• Krabbe, Wolfgang R.: Arbeitssituation und soziale Lage der Arbeiter beim Bau des Dortmund-Ems-Kanals. In: Landschaftsverband Westfalen-Lippe: Das Schiffshebewerk Henrichenburg. Landschaftsverband Westfalen-Lippe, Hagen 1985, ISBN 3-921297-58-3

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dortmund-Ems-Kanal
• Dortmund-Ems-Kanal - Streckenverlauf und bauliche Entwicklung Arkiveret 22. juli 2019 hos Wayback Machine på wsa-meppen.de

Koordinater: 51°58′52.42″N 7°39′40.16″Ø / 51.9812278°N 7.6611556°Ø / 51.9812278; 7.6611556