Donetsk

Donetsk
ukrainsk: Донецьк
russisk: Донецк
ByflagByvåben
Overblik
LandUkraine Ukraine
BorgmesterOleksandr Lukjantjenko[1]
OblastDonetsk oblast Donetsk
GrundlagtGrundlagt: 1869
Byrettigheder: 1917[2]
Postnr.83000—83490
Telefonkode622, 623 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)AH Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggertal953.217[3] (2013)
 - Areal385[4] km²
 - Befolkningstæthed2.663 pr. km²
Storbyområde2.009.700 (2004)
Andet
TidszoneUTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.169 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.mer.dn.ua
Oversigtskort

Donetsk[5] (ukrainsk: Донецьк ukrainsk udtale: [doˈnɛt͡sʲk], tr. Donetsk, russisk: Донецк, russisk udtale: [dɐˈnʲɛtsk], tr. Donetsk; tidligere navne: Aleksandrovka, Yuzovka, Stalino). Donétsk er en industriby i det østlige Ukraine ved floden Kalmius. Byen er formelt set hovedstad i Donetsk oblast (der dog i praksis administreres fra Kramatorsk) og historisk den uofficielle hovedstad og største by i den store økonomiske og kulturelle region, Donbækkenet. Byen Donetsk er er naboby til Makiivka og sammen med andre omkringliggende byer danner de et stort spredt byområde. Donetsk er et stor økonomisk, industrielt og videnskabeligt center i Ukraine med en høj koncentration af virksomheder og en veluddannet arbejdsstyrke.

Historie

Donetsk blev grundlagt i 1869, da den walisiske forretningsmand John Hughes byggede et stålværk og flere kulminer i den sydlige del af det Russiske Kejserrige ved Oleksandrivka (ukrainsk: Олександрівка). Byen fik oprindeligt navnet Hughesovka (russisk: Юзовка; ukrainsk: Юзівка).[6] I begyndelsen af 1900-tallet havde Hughesovka omkring 50.000 indbyggere,[7] og fik bystatus i 1917.[2] Den centrale bydel "Hughezovka" er opkaldt efter den engelske koloni, og bydelens britiske oprindelse afspejles i dens planlægning og arkitektur.

I det uafhængige Ukraine

Ved præsidentvalget i 2004 stemte flertallet i Donetsk for Viktor Janukovitj, som blev udråbt som vinder af valget af den centrale valgkommission. Valget blev senere underkendt af retten. Ved omvalget blev Janukovitj taber af valget. Under det ukrainske parlamentsvalg i 2006 fik det Janukovitj-ledede parti, Regionernes Parti, flest stemmer i Donetsk oblast.

Efter Euromajdan, og påvirket af Krims statsråds bebudede folkeafstemning om Krims fremtid, stemte oblast-rådet i Donetsk for at gennemføre en folkeafstemning om oblastens fremtid.[8] Den 3. marts stormede en række mennesker Donetsk oblasts administrationsbygning, flagede med russiske flag og råbte "Rusland" og "Berkut er helte!". Politiet gjorde ikke modstand.[9] Senere på ugen fordømte myndighederne i Donetsk folkeafstemningen om oblastens status,[10] og politiet generobrede administrationsbygningen.[11][12]

Den 7. april 2014 overtog pro-russiske aktivister atter kontrollen med Donetsks regeringsbygning, erklærede Donetsks uafhængighed af Ukraine i form af Folkerepublikken Donetsk, og anmodede Rusland om at sende tropper for at beskytte dem mod Ukraines regering.[13] Den 30. september 2022 underskrev Ruslands præsident Vladimir Putin et dekret, der hævdede at annektere fire regioner i det sydlige og østlige Ukraine, herunder Donetsk oblast, i Den Russiske Føderation. Denne annektering anses af det globale samfund som et brud på international lov.[14]

Geografi og klima

Donetsk ligger i Ukraines steppelandskab, omgivet af spredte skove, bakker, floder og søer. Det nordlige opland anvendes hovedsageligt til landbrug. Kalmiusfloden forbinder byen med det Azovske Hav 95 km mod syd, der er et populært rekreativt område for indbyggerne i Donetsk. Et bredt bælte af landbrugsjord omgiver byen.

Byen strækker sig 28 km fra nord til syd og 55 km fra øst til vest. Der er 2 nærliggende vandreservoirer: Nizjnokalmiusk reservoiret (60 ha), og Donetsk sø (206 ha). Ud over Kalmius løber 4 mindre floder gennem Donetsk, blandt andet Asmolivka (13 km), Tjerepasjkina (23 km) og Bakhmutka. Byen har mere end 100 slaggebjerge, der er efterladenskaber efter den intensive minedrift i området.[15]

Donetsk klima er moderat fastlandsklima[16] (Køppen: Dfb). De gennemsnitlige temperaturer er -4 °C i januar og 22 °C i juli. Det gennemsnitlige antal dage med nedbør om året er 162 dage med op til 556 millimeter om året.[16]

Demografi

Donetsk har en befolkning på over 950.000(2013)[3] og et storbyområde med over 2.000.000(2011) indbyggere. Byen er den femtestørste i Ukraine.[17]

Ifølge folketællingen i 2001[18] er 56,9% af indbyggerne i Donetsk oblast ukrainerne mens 38,2% er russere.

Nationale sammensætning

Den nationale sammensætning i Donetsk by adskiller sig væsentligt fra sammensætningen i oblasten.

Tal ifølge den ukrainske folktælling fra 2001:[17]

#Nationalitetantal(%)
1Russere493.39248,15
2Ukrainere478.04146,65
3Hviderussere110981,15
4Grækere11.0150,99
5Jøder5.0870,50
6Tatarer4.9870,49
7Armeniere4.0500,40
8Aserbajdsjanere2.0980,20
9Georgiere2.0730,20
andre13.0011,27
I alt1.024.678100,00

Det russiske sprog er dominerende i Donbas, selv etniske ukrainere anser russisk som deres første sprog. Mens de fleste indbyggere i det centrale og vestlige Ukraine taler ukrainsk, er flertallet af beboerne i Donetsk russisktalende ukrainere eller russere. Indbyggernes modersmål i Donetsk ifølge den ukrainske folktælling fra 2001:[19]

Kendte personer fra Donetsk

  • Viktor Janukovitj (Ukraines præsident 2010-2014)
  • Sergij Arbuzov (Ukraines premierminister jan.-febr. 2014)
  • Mykola Azarov (Ukraines premierminister marts 2010-jan. 2014)

Venskabsbyer

Donetsk er venskabsby med[20]:

Kilder

  1. ^ Donetsk byråd Arkiveret 24. marts 2014 hos Wayback Machine (ukrainsk) hentet 23. marts 2013
  2. ^ a b "From the history of the city". Donetsk Byråd (engelsk). Arkiveret fra originalen den 20. oktober 2007. Hentet 21. oktober 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ a b "Det centrale statistiske kontor i Ukraine". Arkiveret fra originalen 1. juli 2014. Hentet 21. oktober 2013.
  4. ^ "Pagt for Donetsk kommune". Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 21. oktober 2013.
  5. ^ Dansk Sprognævns skrifter 4 (København 1970) : Stavning af russiske navne, Navneliste Arkiveret 9. marts 2016 hos Wayback Machine, hentet 11. august 2016
  6. ^ Yuz er en russisk eller ukrainsk omskrivning af Hughes
  7. ^ Befolkningen bestod hovedsageligt af tilflyttere fra de omkringliggende russiske områder
  8. ^ "Донецкий облсовет проголосовал за референдум". Gazeta.ua. Arkiveret fra originalen 3. marts 2014. Hentet 2014-03-03.
  9. ^ "В Донецке несколько сотен радикалов с криками "Россия" штурмуют ОГА". Gazeta.ua. Arkiveret fra originalen 3. marts 2014. Hentet 2014-03-03.
  10. ^ "Новости Донбасса :: The authorities of Donetsk region don't want a referendum and they opposed "foreign scenarios" – video report". Arkiveret fra originalen 15. marts 2014. Hentet 9. april 2014.
  11. ^ Ukrainian flag again flies over Donetsk regional HQ Arkiveret 1. december 2008 hos Wayback Machine, Reuters (Mar 6, 2014)
  12. ^ Ukrainian Officials in East Act to Blunt Pro-Russian Forces Arkiveret 25. marts 2014 hos Wayback Machine, The New York Times (MARCH 7, 2014)
  13. ^ Radyuhin, Vladimir (7. april 2014). "Donetsk proclaims independence from Ukraine". The Hindu. Arkiveret fra originalen 8. april 2014. Hentet 7. april 2014.
  14. ^ "Russia-Ukraine war live: Putin annexes Ukrainian regions; Kyiv applies for Nato membership". The Guardian. 30. september 2022.
  15. ^ "Was there a ghetto in Donetsk?". Newspaper "Gorod" (russisk). Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 7. maj 2007.
  16. ^ a b "Weather in Donetsk". rospogoda.ru (russisk). Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 5. maj 2007.
  17. ^ a b "Results / General results of the census / Number of cities". 2001 Ukrainian Census. Arkiveret fra originalen 9. januar 2006. Hentet 28. august 2006.
  18. ^ "Results / General results of the census / National composition of population / Donets'k region". 2001 Ukrainian Census. Arkiveret fra originalen 3. februar 2006. Hentet 28. august 2006.
  19. ^ "фіційна сторінка Всеукраїнського перепису населення". Arkiveret fra originalen 16. januar 2018. Hentet 4. oktober 2014.
  20. ^ Donetsk venskabsbyer Arkiveret 4. juli 2014 hos Wayback Machine (ukrainsk) hentet 25. marts 2014

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side