Don Giovanni

Don Juan (italiensk originaltitel: Il dissoluto punito ossia Don Giovanni (på dansk: Den straffede vellystning)) er en opera komponeret af Mozart, med libretto af Lorenzo da Ponte. Operaen blev førsteopført i Prag den 29. oktober 1787.

Handlingen udspiller sig i Spanien efter år 1600.

Operaen hæver sig langt over de mange andre operaer, der er baseret på legenden om Don Juan. Operaen hører til i kategorien dramma giocoso (spøgefuldt drama), en genre der forener det tragiske og det komiske.

Den danske filosof Søren Kierkegaard forsikrede i Enten-Eller, at Mozarts Don Giovanni er det største kunstværk, der nogen sinde er skabt.

Handling

Operasangeren Francisco d'Andrade i rollen som Don Giovanni, maleri af Max Slevogt
Det Kongelige Teaters opera primadonna i midten af det 19. århundrede var Leocadie Gerlach, her som Donna Anna over for kammersanger Christian Hansen. Maleri af Otto Bache.
Fulda Symfoniorkester under ledelse af Simon Schindler spiller ouverturen fra operaen (6:49).

Don Juan er en skruppelløs kvindebedårer, som – sammen med sin tjener Leporello – kaster sig ud i alle slags eventyr med det ene formål at erobre kvindehjerter. En anden opfattelse af Don Juan er, at han er en oprører, som kæmper for sin individualisme i et hierarkisk opbygget samfund,[1] og at det netop er denne selvstændighed, som virker attråværdig på kvinderne omkring ham, så de forfører ham, og ikke omvendt.

I sit forsøg på at erobre Donna Anna forklæder Don Juan sig som hendes forlovede, idealisten Don Ottavio. Donna Anna gennemskuer ham; hendes far, il Commendatore ("Kommandanten"), kommer til, og Don Juan dræber faderen.

Donna Anna får Don Ottavio til at sværge, at han vil hævne hendes fars død.

Donna Elvira, en svigtet tidligere elskerinde, møder Don Juan og Leporello. Don Juan lader Leporello trøste hende med arien "Madamina, il catalogo è questo". Denne listearie er en lang opremsning af de kvinder, Don Juan har forført (... og i Spanien, tusind og tre...), og den har lagt navn til "en leporello" = en "harmonika"bog.

Don Juan planlægger en fest, som han vil holde sammen med Zerlinas og Masettos bryllup. Han forsøger at røve Zerlina; hun får dog råbt om hjælp og bliver reddet. Don Juan lader Leporello tage skylden, men de må begge flygte fra festen.

Leporello er forelsket i Donna Elviras kammerpige, men hende får Don Juan også et godt øje til. Leporello bestikkes derfor til at bytte klæder med Don Juan, så denne kan komme til at forføre hende. Mens Leporello er iført Don Juans klæder, fanges han af Donna Anna, Donna Elvira, Masetto og Don Ottavio, og et større drama udspiller sig.

Slutningen af denne opera skal ikke afsløres her, men den er både dramatisk og poetisk retfærdig.

Dette referat af handlingen gør det ikke klart hvad der retfærdiggør, at Don Giovanni er blevet kaldt "operaernes opera". De største operakomponister har vidst, at drama er andet og mere end digterens ord i tekstbogen. Et vigtigt moment er det, når personer – bevidst eller ubevidst – fortier eller fordrejer sandheden. Donna Anna er et eksempel herpå: Hun vedbliver at bedyre sin kærlighed til Ottavio, men hvad hun ikke tør sige åbent, kommer frem i musikken: at kun Giovanni har lært hende, hvad erotisk lidenskab er. Det er derfor berettiget at anse Anna for den dramatisk–psykologiske hovedperson – den som gennemgår en udvikling. Titelpersonen Giovanni er den samme fra begyndelsen til enden, og det er ikke tilfældigt, at den arie, som især karakteriserer ham, synges af Leporello (se ovenfor).

Noter

  1. ^ Se f.eks. Camus, Albert. Sisyfos-myten, s. 70-77. Gyldendal, Danmark, 1992, ISBN 87-00-12918-6.

Se også

Eksterne links

Medier brugt på denne side

Croce-Mozart-Detail.jpg
Detail of the face of Wolfgang Amadeus Mozart. Part of the painting where Mozart is seen with Anna Maria (Mozart's sister) and father, Leopold, on the wall a portrait of his deceased mother, Anna Maria.
Wolfgang Amadeus Mozart - Don Giovanni - Overtüre.ogg
Forfatter/Opretter: Wolfgang Amadeus Mozart, Licens: EEF OAL-1
Overture to Don Giovanni, K. 527 by Wolfgang Amadeus Mozart, premiered 29 October 1787.

Performed by the Fulda Symphonic Orchestra. Full information from http://www-plan.cs.colorado.edu/henkel/fso/cd1/INDEX:

ARTIST=Fulda Symphonic Orchestra, Conductor: Simon Schindler
CONDUCTOR=Simon Schindler
ENSEMBLE=Fulda Symphonic Orchestra
LOCATION=Fürstensaal des Fuldaer Stadtschlosses
DATE=2000-04-09 (recorded)
GENRE=classical
LICENSE=EFF Open Audio License (https://www.eff.org/IP/Open_licenses/eff_oal.php)
COMPOSER=
Wolfgang Amadeus Mozart  (1756–1791)  wikidata:Q254 s:en:Author:Wolfgang Amadeus Mozart q:en:Wolfgang Amadeus Mozart
 
Wolfgang Amadeus Mozart
Alternative navne

Joannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart, Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart, Johannes Chrysostomus Wolfgang Gottlieb Mozart, Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophil Mozart, Wolfgango Amadeo Mozart, Wolfgang Amadè Mozart, Wolfgang Amade Mozart,

Wolfgang Gottlieb Mozart
Beskrivelse komponist, musikpædagog, pianist, musiker, organist og violinist
Fødsels- og dødsdato 27. januar 1756 Edit this at Wikidata 5. december 1791 Edit this at Wikidata
Fødsels- og dødssted Salzburg Wien
Arbejdsperiode Classical period (First Viennese School)
Arbejdssted
Autoritetsdata
Otto Bache - Primadonna Leocadi Gerlach og kammersanger Christian Hansen i “Don Juan”.png
For 15 years in the middle of the 19th century, Leocadie Gerlach was the female star of the opera at the Royal Theater of Copenhagen. The role of Donna Anna in Don Giovanni was one of her acclaimed performances.