Dominik Kaiser

Dominik Kaiser
Kaiser in 2016
Personlig information
Født16. september 1988 (35 år)
Mutlangen,[1] Vesttyskland
Højde1,72 m[2]
PositionMidtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Indstillet karrieren
Ungdom
––TGSV Waldstetten
0000–20041. FC Normannia Gmünd
2004–2007VfL Kirchheim/Teck
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2007–20091. FC Normannia Gmünd61(8)
2009–20121899 Hoffenheim II66(7)
2010–20121899 Hoffenheim10(0)
2012–2018RB Leipzig167(34)
2018–2020Brøndby IF53(11)
2020–2022Hannover 9651(3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. september 2021.

† Kampe (mål).

Dominik Kaiser (født 16. september 1988) er en tidligere tysk professionel fodboldspiller, der bl.a. har spillet for RB Leipzig, Brøndby IF og Hannover 96 som midtbanespiller.[3] I perioden fra han kom til RB Leipzig i sommeren 2012 til han forlod klubben i 2018 opnåede Kaiser rekorden for flest spillede kampe for klubben.

Karriere

Tidlig karriere

Han blev født i Mutlangen, Vesttyskland, og voksede op i Waldstetten, og spillede for forskellige klubber, som TGSV Waldstetten, 1. FC Normannia Gmünd og VfL Kirchheim/Teck , inden han vendte tilbage til 1. FC Normannia Gmünd i 2007.[4] Indtil han var 17 spillede Kaiser tennis, hvorefter han besluttede at stoppe for at koncentrere sig fuldt ud om fodbold.[5] Da han stoppede med at spille tennis, blev han betragtet som en af de bedste af Tysklands tennisforbund.[6]

Kaiser fik sin debut for 1. FC Normannia Gmünd, da han kom på banen som indskifter i anden halvleg i et 3-0-nederlag mod Alemannia Aachen i første runde af DFB–Pokal.[7] Siden han fik sin debut for 1. FC Normannia Gmünd, blev Kaiser en stamspiller for sit hold i Oberliga Baden-Württemberg.

Brøndby

I 2018 skiftede Kaiser til Brøndby, hvor han blev hentet ind af sin tidligere træner i RB Leipzig, Alexander Zorniger, der tidligere havde udtalt, at Kaiser er hans yndlingsspiller.[8][9]

En af hans mest bemærkelsesværdige scoringer kom i finalen af DBU Pokalen i 2019, hvor han udlignede til 1-1 mod FC Midtjylland, i en kamp som man dog tabte efter straffesparkskonkurrence.[10]

Kaiser nåede dog ikke mere end halvandet år i Brøndby, da klubben i vintervinduet i 2020 valgte at sælge ham til Hannover 96, efter man ikke kunne blive enige om en forlængelse af den kontrakt, som stod til at udløbe i sommeren 2020.[11]

Hannover 96

Kaiser ankom midt i 2019/20 sæsonen af 2. Bundesligaen og nåede 16 ligakampe i sin første sæson for klubben. Han fik sin debut for klubben den 28. januar 2020, da han blev skiftet ind efter 59 minutter mod SSV Jahn Regensburg i en kamp, som blev tabt 1-0.[12]

I sommeren 2020, efter blot 6 måneder i klubben, udnævnte cheftræner Kenan Koçak ham som anfører efter at Marvin Bakalorz var skiftet til Denizlispor.[13]

I sommeren 2022 udløb hans kontrakt med Hannover 96 og parterne gik hver til sit efter 72 ligakampe med 5 mål til følge.

Karrierestop

Efter at have gået klubløs i nogle måneder, annoncerede Kaiser i december 2022 overfor tyske medier, at han stoppede karrieren.[14]

Han gik dog ikke uden job længe, da han i februar 2023 annoncerede, at han skulle arbejde i RB Leipzigs scouting- og talentafdeling.[15] Derved vendte han tilbage til klubben, hvor han tilbragte størstedelen af sin karriere.

Personlige liv

Kaiser har en ældre bror, Steffen, der er i Esslingen i den kommunale lægeklinik, som læge i intern medicin. Da han voksede op, var Kaiser fan af Bayern München.[16] Han har fortalt, at han går i kirke.[17]

Udover fodbold, dyrker Kaiser også judo.[18]

Referencer

  1. ^ "Dominik Kaiser". worldfootball.net. Arkiveret fra originalen 5. september 2011. Hentet 21. februar 2012.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. marts 2019. Hentet 9. marts 2019.
  3. ^ "Dominik Kaiser" (tysk). fussballdaten.de. Arkiveret fra originalen 21. marts 2015. Hentet 21. februar 2012.
  4. ^ "DOMINIK KAISER: DER TAUSENDSASSA" (tysk). TSG 1899 Hoffenheim Official Website. 14. september 2010. Arkiveret fra originalen 1. januar 2018. Hentet 1. januar 2018.
  5. ^ "Der ungewöhnliche Weg" (tysk). Spox. 17. maj 2016. Arkiveret fra originalen 30. december 2017. Hentet 1. januar 2018.
  6. ^ "BILD-BESUCH BEIM RB-KAPITÄN IN WALDSTETTEN: Hier wurde der kleine Kaiser groß" (tysk). Bild.de. 5. juli 2016. Arkiveret fra originalen 2. januar 2018. Hentet 1. januar 2018.
  7. ^ "Erfolgreicher Buchwald-Einstand" (tysk). kicker.de. 5. august 2007. Arkiveret fra originalen 31. december 2017. Hentet 1. januar 2018.
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. juni 2018. Hentet 28. maj 2021.
  9. ^ Kæmpe signing: Brøndby henter Bundesliga-profil | BT Fodbold - www.bt.dk
  10. ^ https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/fcm-vinder-pokalfinale-i-straffedrama-mod-brondby-se-alle-malene-og-straffesparkskonkurrencen-her
  11. ^ Dominik Kaiser skifter til Hannover 96
  12. ^ Jahn Regensburg vs. Hannover 96 - 28 January 2020 - Soccerway
  13. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. november 2021. Hentet 21. marts 2023.
  14. ^ Tidligere Brøndby-stjerne stopper karrieren | Tipsbladet.dk
  15. ^ Stoppede i 2022: Her er Dominik Kaisers nye job | Tipsbladet.dk
  16. ^ "Mega-Prämie für Leipzig-Kapitän" (tysk). Bild.de. 21. november 2016. Arkiveret fra originalen 2. januar 2018. Hentet 1. januar 2018.
  17. ^ "So feiern die Bundesliga-Stars Weihnachten" (tysk). Bild.de. 24. december 2017. Arkiveret fra originalen 2. januar 2018. Hentet 1. januar 2018.
  18. ^ "Dominik Kaiser holt sich Wettkampfhärte auf der Judomatte" (tysk). Leipziger Volkszeitung. 20. april 2016. Arkiveret fra originalen 25. juni 2018. Hentet 1. januar 2018.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Dominik Kaiser.jpg
Forfatter/Opretter: Christian Bier, Licens: CC BY-SA 4.0
Dominik Kaiser bei der Aufstiegsfeier RB Leipzig 2016