Dominatet

Romerske kongerige 753 f.Kr. – 509 f.Kr. Romerske republik 509 f.Kr. – 27 f.Kr. Romerriget 27 f.Kr. – 1453

Principatet Vestromerske rige Dominatet Byzantinske Rige

Almindelige magistrater

Consul Proconsul Praetor Propraetor Censor Folketribun Ædil Kvæstor

Særlige magistrater

Diktator Kavaleriets mester Militære tribuner Interrex Decemvir Triumvir

Titler og æresbevisninger

Romersk kejser Augustus Cæsar Præfekt Tetrarkiet Dux Magister militum Princeps senatus Pontifex maximus Roms præfekt Imperator Legat Liktor

Institutioner og love

Roms forfatning Det romerske Senat Folkeforsamlingen Magistrat Cursus honorum Auctoritas Romerret Mos majorum Romersk borger Imperium Potestas

Del af historieportalen

Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget. Den første fase var principatet og dominatet var den "despotiske" senere regeringsperiode. Dominatet ses som at have begyndt med Kejser Diocletian i 284 efter krisen i det tredje århundrede (235-284) og sluttede med det Vestromerske riges sammenbrud i 476, med regeringen af Justinian I (527-565) eller med Herakleios (610-641). I den østlige del af Romerriget, og især fra det tidspunkt, Justinian I, udviklede dominatet sig til autokratisk despotisme.^[1]

Udtrykket "Dominatet" stammer fra latin: dominus, dansk: ~ herre. Tiltaleformen, der allerede anvendtes af slaverne til deres ejere og herrer, blev ind imellem brugt om kejsere af det julisk-claudiske dynasti (den første dynasti). Specielt Tiberius siges at have set det som overdreven lefleri. Men det var almindeligt under Diocletian, hvilket derfor var et logisk valg som navnet for den første regent af det "tidlige" dominat siden han opgav den tidligere titel Imperator Cæsar for den nye titel Dominus Noster.

Referencer