Dolomitterne

Rosengarten, som ses her, vender mod vest og farves derfor rød i solnedgangen.

Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper. Området er en del af de italienske regioner Trentino-Sydtyrol og Veneto. Det højeste bjerg i Dolomitterne er Punta Penia, i bjergkæden Marmolada, der er 3.343 m over havet.^[1][2][3]

Bjergene består hovedsageligt af hævede koralrev, som blev dannet i Tethyshavet i løbet af Trias-perioden. Bjergarten kaldes for dolomit, og den bliver brudt og forhandlet i knust form (under navnet dolomitkalk) på grund af et værdifuldt indhold af magnesiumcarbonat. Selve navnet "Dolomitterne" stammer fra den franske geolog, Deodat de Dolomieu (1750-1801). Først med hans beskrivelse af dolomit som bjergart, fik bjergkæden sit nuværende navn, mens den tidligere blot havde heddet Monti pallidi (= "Blege bjerge").

Geografi

Afgrænsningen af Dolomitterne er omstridt, men almindeligvis betragter man Pusterdalen som nordgrænse, mens Sextenerne, Kreuzbergsadlen og Piavedalen danner østgrænse, og sydgrænsen løber langs Piave, linjen Feltre-Enego og Val Sugana. Vestgrænsen består af dalene langs Adige og Iarco. Derfor hører hverken Brentamassivet, de såkaldte "Nederengadinske Dolomitter" eller "Lienzdolomitterne" til de egentlige Dolomitter.

Det er karakteristisk for Dolomitterne, at der er voldsomme skift mellem blidt bølgende sætere og de højt opstigende, stejle rygge af kalksten. Disse bjergrygge når næsten alle en højde på ca. 3.000 m, og de er ofte affladede på toppen. Tidligere fandtes der nogle bemærkelsesværdige gletsjere, men den eneste, som er tilbage i dag, er Marmolatagletsjeren.

360° panora fra Dolomitternes højeste top, Marmolada

Panoramabillede af Dolomitterne fra Kronplatz, Italien.

De vigtigste bjergtoppe

Kildehenvisninger

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dolomitterne

Koordinater: 46°23′N 11°51′Ø / 46.383°N 11.850°Ø / 46.383; 11.850