Dolomitterne

Rosengarten, som ses her, vender mod vest og farves derfor rød i solnedgangen.

Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper. Området er en del af de italienske regioner Trentino-Sydtyrol og Veneto. Det højeste bjerg i Dolomitterne er Punta Penia, i bjergkæden Marmolada, der er 3.343 m over havet.[1][2][3]

Bjergene består hovedsageligt af hævede koralrev, som blev dannet i Tethyshavet i løbet af Trias-perioden. Bjergarten kaldes for dolomit, og den bliver brudt og forhandlet i knust form (under navnet dolomitkalk) på grund af et værdifuldt indhold af magnesiumcarbonat. Selve navnet "Dolomitterne" stammer fra den franske geolog, Deodat de Dolomieu (1750-1801). Først med hans beskrivelse af dolomit som bjergart, fik bjergkæden sit nuværende navn, mens den tidligere blot havde heddet Monti pallidi (= "Blege bjerge").

Geografi

Afgrænsningen af Dolomitterne er omstridt, men almindeligvis betragter man Pusterdalen som nordgrænse, mens Sextenerne, Kreuzbergsadlen og Piavedalen danner østgrænse, og sydgrænsen løber langs Piave, linjen Feltre-Enego og Val Sugana. Vestgrænsen består af dalene langs Adige og Iarco. Derfor hører hverken Brentamassivet, de såkaldte "Nederengadinske Dolomitter" eller "Lienzdolomitterne" til de egentlige Dolomitter.

Det er karakteristisk for Dolomitterne, at der er voldsomme skift mellem blidt bølgende sætere og de højt opstigende, stejle rygge af kalksten. Disse bjergrygge når næsten alle en højde på ca. 3.000 m, og de er ofte affladede på toppen. Tidligere fandtes der nogle bemærkelsesværdige gletsjere, men den eneste, som er tilbage i dag, er Marmolatagletsjeren.

360° panora fra Dolomitternes højeste top, Marmolada
Panoramabillede af Dolomitterne fra Kronplatz, Italien.

De vigtigste bjergtoppe

NavnmeterNavnmeter
Marmolada3343Pala di San Martino2996
Antelao3263Catinaccio (Rosengartentoppen)2981
Tofana di Mezzo3241Marmarole2961
Sorapiss3229Cima di Fradusta2941
Monte Civetta3220Fermedaturm2867
Vernel3145Cima d'Asta2848
Monte Cristallo3199Cima Canali2846
Cima di Vezzana3191Croda Grande2839
Cimon della Pala3186Torri del Vajolet (største)2821
Langkofel3181Sass Maor2816
Monte Pelmo3169Cima di Ball2783
Cima dei Tre Scarperi (Dreischusterspitze)3162Cima della Madonna (Sass Maor)2751
Piz Boè (Sellagruppen)3152Cima della Rosetta2741
Croda Rossa d'Ampezzo (Hohe Gaisl)3148Croda da Lago2701
Piz Popen3143Central Grasleitenspitze2705
Grohmannspitze (Langkofel)3111Schiara2562
Croda dei Toni (Zwölferkofel)3094Sasso di Mur2554
Cima Undici (Elferkofel)3092Cima Dodici2338
Sass Rigais (Geislerspitze)3027Monte Pavione2336
Tre Cime di Lavaredo3003Cima di Posta2235
Catinaccio d'Antermoia (Kesselkogel)3001Monte Pasubio2232
Fünffingerspitze2997

Kildehenvisninger

  1. ^ "museomarmoladagrandeguerra.com". Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
  2. ^ "canazei.com, The Marmolada". Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  3. ^ "Dolomitiunesco.info, Marmolada". Arkiveret fra originalen 3. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 46°23′N 11°51′Ø / 46.383°N 11.850°Ø / 46.383; 11.850

Medier brugt på denne side

PlanDeCorones.jpg
Forfatter/Opretter: RaminusFalcon, Licens: CC BY-SA 3.0
Panorama of Plan de Corones, Dolomiti, Italy
Marmolada Westgrat wiki mg-k.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Rosengarten (Berg).jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0