Dolfin-klassen

Dolfin-klassen
INS Dolfin langs kaj i Israel
INS Dolfin langs kaj i Israel
Klasseoversigt
TypeUndervandsbåd
Bruger(e)Naval Ensign of Israel.svg Heyl Ha'Yam
VærftHowaldtswerke-Deutsche Werft, Kiel, Tyskland
Byggeperiode1994 – 2000
Planlagte enheder6
Byggede enheder5
Operative enheder4
Tekniske data
DeplacementSerie 1: 1.900 tons neddykket
Serie 2: 2.300 tons neddykket
LængdeSerie 1: 57,30 meter
Serie 2: 68,0 meter
Bredde6,80 meter
Dybgang6,20 meter
Testdybde350 meter
Fremdrift1× Siemens elektromotor
3× MTU 16V 396 SE 84 dieselmotorer
Desuden et luftuafhængig fremdrivningssystem i serie 2.
Fart20 knob neddykket
11 knob under snorkling
Rækkevidde8.000 sømil (ved 8 knob uddykket)
420 sømil neddykket
Udholdenhed30 dage
Besætning30 mand
Sensorpakke1× Elta navigationsradar
1× Atlas Elektronik CSU 90 sonar
1× Atlas Elektronik PRS-3 sonar
3× FAS-3 sonar
Elbit Timnex 4CH(V)2 ESM-system
Missiler5× UGM-84C Harpoon
Torpedoer6× 533 mm torpedorør til maks. 16 STN Atlas DM2A4 Seehecht torpedoer
650 mm torpedorør
MinerKan medbringes i stedet for torpedoer.

Dolfin-klassen er en diesel-elektrisk ubåd udviklet og bygget af Howaldtswerke-Deutsche Werft AG (HDW) i Tyskland for Heyl Ha'Yam. Den er baseret på eksportubådsklassen 209, men er blevet bygget større og er blevet væsentligt ændret i forhold til den oprindelige 209-klasse. Dolfin-klassen er uden sammenligning de dyreste aktiver i Israel Defense Forces og er betragtet som værende mellem de mest sofistikerede og kapable konventionelle ubåde i verden.[1]

Ubådene

De første to ubåde (Dolfin og Leviathan) blev doneret af Tyskland og den tredje (Tekumah) blev købt af Israel. De første to enheder blev leveret i 1997 og den sidste i 1999. Under Golfkrigen (1991) blev tyske firmaer beskyldt for at støtte Iraks kemiske våbenprogram, hvilket førte til store protester i både Tyskland og Israel. For at dæmpe Israels bekymringer,[2] og holde tyske værfter beskæftiget,[3] besluttede daværende Forbundskansler Helmut Kohl at donere en støttepakke til Israel indeholdende konstruktionen af to ubåde.[4][5]

I 2006 underskrev Israel en kontrakt med HDW om anskaffelsen af yderligere to ubåde[4] Disse to ubåde er en opgraderet version af Dolfin-klassen med et "luftuafhængigt fremdrivningssystem", som det på den tysk/italienske 212-klasse submarines.[4] Den 6. juli 2006 besluttede den tyske regering at betale et forskud på konstruktionen, omkring 170 mio. euro, så ubådene står færdig i 2012.[6] De to ubåde koster tilsammen omkring 1,3 milliarder euro, hvoraf Tyskland har betalt godt en tredjedel.[2] Både Israel og Tyskland har nægtet at kommentere et potentielt salg af yderligere en enhed af denne type.[7]

Dolfin-klassen erstattede den aldrende Gal-klasse som havde været i tjeneste siden slutningen af 1970'erne.

Bevæbning

Ubådene er udrustet med seks 533 mm torpedorør, hvorfra der også kan affyres UGM-84 Harpoon. Ubådene er desuden udrustet med fire 650 mm torpedorør. Ubådene er også i stand til at medbringe miner.[8]

Jane's Defence Weekly rapporterer at Dolfin-klassen formentligt er bevæbnet med kernevåben, hvilket gør Israel i stand til at slå tilbage på et eventuelt atomangreb på landet.[9][10] Rapporter om de fire 650 mm torpedorør antager at ubådene er i stand til at affyre Popeye Turbo krydsermissiler med atomsprænghoveder med en rækkevidde på op til 1500 kilometer.[11][12] Disse store torpedorør kan formentligt også benyttes til at aflevere og opsamle specialstyrker.[8]

Patruljer

Ifølge nyhedsopdateringer er ubådenes normale operationsområde i Middelhavet.[13] Efter at have stationeret en ubåd i Rødehavet i juni 2009, hvilket israelske medier tolkede som en advarsel til Iran,[14] besluttede den israelske flåde i maj 2010 at holde mindst en ubåd udrustet med atomvåben i området permanent som modsvar til Irans formodede anskaffelse af ballistiske missiler og dets atomvåbenprogram.[10]

Yderligere anskaffelser

I 2006 underskrev Israel en kontrakt med ThyssenKrupp om anskaffelsen af yderligere to undervandsbåde fra datterselskabet HDW.[4] Disse to nye undervandsbåde skulle være en opgraderet version med et deplacement der var 28 procent tungere end de første tre enheder i Dolphin-klassen og var udstyret med et luftuafhængigt fremdrivningssystem (AIP) i stil med den tyske Type 212A-klasse.[4] Den 6. juli 2006 besluttede Tysklands regering at finansiere forskuddet til produktionen af de to enheder i den 2. serie, omkring 170 millioner euro.[15] De to undervandsbåde koster, med alt inklusiv, omkring 1,3 milliarder euro hvoraf en tredjedel var finansieret af Tyskland.[2] I 2010, benægtede både Israel og Tyskland at der fandt drøftelser sted omkring produktionen af en sjette enhed.[16] Dog bestilte Israel i 2011 en 6. undervandsbåd i klassen som efter sigende blev købt for 1 milliard USD uden tilskud fra Tyskland.[17] I juli 2011 under et møde mellem den tyske forsvarsminister Thomas de Maizière, den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og Israels forsvarsminister Ehud Barak, kom man frem til en aftale om et tysk tilskud på 135 mio USD af de 500-700 mio USD som blev den endelige pris på den 6. undervandsbåd.[18][19] Der Spiegel rapporterede senere at Tyskland havde truet med at trække sig fra aftalen efter udvidelsen af en række israelske bosættelser.[20] Amos Gilad fra det israelske forsvarsministerium afkræftede dette rygte og fastslog at kontrakten fortsatte som planlagt.[21] Tyske kilder fortalte at ubådshandelen kun fortsatte som en betingelse for at Israel optøede det palæstinensiske selvstyres frosne økonomiske midler.[22]

Skibe i klassen

PennantNavnSerieKølen lagtSøsatIndgåetSkæbneKaldesignal
-DolphinSerie 17. oktober 199412. april 199627. juli 1999I tjeneste-
-LeviathanSerie 112. april 199525. april 199715. november 1999I tjeneste-
-TekumaSerie 112. december 199626. juni 199825. juli 2000I tjeneste-
-TaninSerie 22007maj 201230. juni 2014I tjeneste-
-RahavSerie 2200829. april 2013ultimo 2015Under udrustning-
-Ikke navngivetSerie 22012-Forventet 2018Under konstruktion-

Referencer

  1. ^ Plushnick-Masti, Ramit (25. august 2006). "Israel Buys 2 Nuclear-Capable Submarines". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 10. januar 2019. Hentet 2010-05-01.
  2. ^ a b c Dan Williams (25. november 2009). "Israel seeks discount on two German warships". Reuters. Arkiveret fra originalen 11. februar 2011. Hentet 19. februar 2011.
  3. ^ "Weapons of Mass Destruction: Submarines". Arkiveret fra originalen 4. juni 2011. Hentet 12. marts 2011.
  4. ^ a b c d e "German-Israeli Dolphin AIP Sub Contract Signed". Defense Industry Daily. 22. august 2006. Arkiveret fra originalen 7. juni 2011. Hentet 19. februar 2011.
  5. ^ Captain(Res.) I. Fogelson, Captain(Res.) M. Keisary, Commander(Res.) R. D. Koehler (1999-12-11). "The Dolphin Project". Zahal (Israel military store). Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 19. februar 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ Weinthal, Benjamin (18. januar 2010). "First German-Israeli cabinet set to meet". The Jerusalem Post. Arkiveret fra originalen 4. juni 2010. Hentet 19. februar 2011.
  7. ^ Yaakov, Katz (23. juli 2010). "MOD: No talks with Germany over sub". The Jerusalem Post. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. Hentet 23. juli 2010.
  8. ^ a b "SSK Dolphin Class Attack Submarine, Israel". naval-technology.com. SPG Media. Arkiveret fra originalen 14. maj 2011. Hentet 2011-02-19.
  9. ^ Alon Ben-David (1. oktober 2009). "Israel seeks sixth Dolphin in light of Iranian 'threat'". Jane's Defence Weekly. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2009. Hentet 2009-11-03.
  10. ^ a b Uzi Mahnaimi (30. maj 2010). "Israel stations nuclear missile subs off Iran". The Sunday Times. London. Arkiveret fra originalen 6. maj 2011. Hentet 2011-02-19.
  11. ^ "Popeye Turbo". Federation of American Scientists. Arkiveret fra originalen 4. marts 2011. Hentet 2011-02-19.
  12. ^ "Popeye Turbo". GlobalSecurity.org. Arkiveret fra originalen 30. december 2017. Hentet 2011-02-19.
  13. ^ "Israeli sub sails Suez, signaling reach to Iran". Reuters. 3. juli 2009. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2009. Hentet 12. marts 2011.
  14. ^ "Israel sends sub as 'a warning'". The New Zealand Herald. 6. juli 2009. (Webside ikke længere tilgængelig)
  15. ^ Weinthal, Benjamin (18. januar 2010). "First German-Israeli cabinet set to meet". The Jerusalem Post. Arkiveret fra originalen 4. juni 2010. Hentet 30. august 2015.
  16. ^ Katz, Yaakov (23. juli 2010). "MOD: No talks with Germany over sub". The Jerusalem Post. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. Hentet 30. august 2015.
  17. ^ Shiffer, Shimon (5. maj 2011). "Israel buys Dolphin submarine". Ynetnews.com. Arkiveret fra originalen 21. september 2015. Hentet 30. august 2015.
  18. ^ "Waffendeal: Deutschland subventioniert U-Boot für Israel". Der Spiegel (tysk). 17. juli 2011. Arkiveret fra originalen 21. april 2012. Hentet 30. august 2015.
  19. ^ JPost.com Staff (18. juli 2011). "'Germany to finalize sale of Dolphin submarine to Israel'". The Jerusalem Post. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2012. Hentet 30. august 2015.
  20. ^ "Settlement Protest: Germany Threatens To Halt Submarine Sale to Israel". Der Spiegel. 31. oktober 2011. Arkiveret fra originalen 3. januar 2012. Hentet 30. august 2015.
  21. ^ "Sixth Submarine: "The Contract Continues"". israeldefense.com. 31. oktober 2011. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2013. Hentet 30. august 2015.
  22. ^ "Report: Israel concession on Palestinian funds forced by German submarine deal". Haaretz. 4. december 2011. Arkiveret fra originalen 26. marts 2015. Hentet 30. august 2015.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Naval Ensign of Israel.svg
Naval ensign of Israel
I.n.s. dolfin-03.JPG
Forfatter/Opretter: shlomiliss, Licens: CC BY 3.0
i.n.s. dolfin