Divisionen 2014-15
Divisionen | |
---|---|
Sæson | 2014-15 |
Mester | Rødovre SIK |
Andenplads | Amager Ishockey |
Tredjeplads | Odense IK |
Antal hold | 14 |
Kampe spillet | 249 |
Totalt antal mål | 1.825 (7,33 pr. kamp) |
Topscorer | Jimmi Oor, Amager Ishockey 63 point (32 mål, 31 assists) |
Største hjemmesejr | 14−1 Hvidovre IK - IC Gentofte Stars 19. september 2014 13−0 Amager Ishockey - Gladsaxe Bears 19. februar 2015 |
Største udesejr | 2−12 IC Gentofte Stars - Rødovre SIK 14. november 2014 |
Største antal mål | 17 Odense IK - Rungsted IK (13−4) 6. december 2014 |
Flest sejre i træk | 12 – Herning IK 4. januar - 18. februar 2015 |
Flest tabte i træk | 13 – Gladsaxe Bears 25. september - 29. november 2014 |
Højeste tilskuerantal | 1.300 Hvidovre IK - Rødovre SIK 20. marts 2015 |
Tilskuergennemsnit | 117 tilskuere pr. kamp |
Divisionen | |
Divisionen 2014-15 var turneringen om mesterskabet på niveau 2 i dansk ishockey i 2014-15. Turneringen havde deltagelse af 14 hold – reserveholdene for de ti hold i Metal Ligaen samt fire førstehold. Den indledtes med et grundspil, hvor de 14 hold hver spiller 32 kampe. Herefter gik nr. 1-8 videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, som alle blev spillet bedst af 5 kampe, samt en bronzekamp bedst af tre kampe. Holdene spiller udelukkende om mesterskabet på andet niveau i ligasystemet. Der var ingen automatisk oprykning til Metal Ligaen.
Mesterskabet blev vundet af Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, som i finalen i slutspillet besejrede Amager Ishockey med 3-0 i kampe. Rødovre SIK havde kvalificeret sig til slutspillet ved at blive nr. 3 i grundspillet, og i kvartfinalen besejrede holdet klart Esbjerg IK med 3-0 i kampe. Semifinaleserien mod lokalrivalerne fra Hvidovre IK blev til gengæld historisk tæt. Rødovre SIK vandt serien med 3-1 i kampe, men alle fire kampe var uhyre jævnbyrdige, og tre af dem måtte afgøres i straffeslagskonkurrence, og sæsonrekorden på 1.300 tilskuere blev netop sat i seriens fjerde kamp i Frihedens Idrætscenter. I finalen mod grundspillets nr. 2, Amager Ishockey, vandt Rødovre SIK den første kamp på hjemmebane med 6-4, hvorefter de efterfølgende to udekampe begge eftertrykkeligt blev vundet med 8-2.
Grundspillet var blevet vundet suverænt af Herning IK, som imidlertid i kvartfinalen overraskende tabte med 0-3 i kampe til grundspillets nr. 8, Odense IK. Fynboerne endte til gengæld med bronzemedaljerne efter at have vundet bronzekampen over Hvidovre IK med 2-1 i kampe.
Stillinger og resultater
Grundspil
Grundspil | |
---|---|
Mester | Herning IK |
Antal hold | 14 |
Kampe spillet | 222 |
Totalt antal mål | 1.625 (7,32 pr. kamp) |
Topscorer | Nikolaj Pagh, Herning IK 62 point (37 mål, 25 assists) |
Største hjemmesejr | 14−1 Hvidovre IK - IC Gentofte Stars 19. september 2014 13−0 Amager Ishockey - Gladsaxe Bears 19. februar 2015 |
Største udesejr | 2−12 IC Gentofte Stars - Rødovre SIK 14. november 2014 |
Største antal mål | 17 Odense IK - Rungsted IK (13−4) 6. december 2014 |
Flest sejre i træk | 12 – Herning IK 4. januar - 18. februar 2015 |
Flest tabte i træk | 13 – Gladsaxe Bears 25. september - 29. november 2014 |
Højeste tilskuerantal | 500 – Hvidovre IK - Herning IK 30. januar 2015 |
Tilskuergennemsnit | 87,9 tilskuere pr. kamp |
Grundspillet blev spillet i perioden 3. september 2014 – 19. februar 2015. De 14 hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 26 kampe til hvert hold. Derudover var holdene inddelt i to regionale grupper bestående af de syv hold vest for Storebælt og de syv hold øst for Storebælt. Hver af de regionale grupper spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav yderligere seks kampe til hvert hold. Dvs. at hvert hold i alt spillede 32 kampe.
De otte bedste hold i grundspillet gik videre til slutspillet.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Kampen mellem Rødovre SIK og Rungsted IK, der skulle have været spillet den 20. januar 2015, blev vundet af Rødovre uden kamp og tæller derfor med i stillingen som en hjemmesejr på 5-0.[1] Kampen mellem Rungsted IK og Amager Ishockey, der skulle have været spillet den 6. februar 2015, blev vundet af Amager Ishockey uden kamp og tæller derfor med i stillingen som en udesejr på 5-0.[2] Disse to kampe er ikke regnet med i statistikkerne i faktaboksene til højre i artiklen over antal spillede kampe og antal scorede mål.
Slutspil
Slutspil | |
---|---|
Mester | Rødovre SIK |
Antal hold | 8 |
Kampe spillet | 27 |
Totalt antal mål | 200 (7,41 pr. kamp) |
Topscorer | Lukas Lundvald Nielsen, Odense IK 20 point (11 mål, 9 assists) |
Største hjemmesejr | 10−1 Amager Ishockey - Frederikshavn IK 28. februar 2015 |
Største udesejr | 2−8 Amager Ishockey - Rødovre SIK 27. marts og 29. marts 2015 |
Største antal mål | 13 Hvidovre IK - Rødovre SIK (6−7 GWS) 20. marts 2015 |
Højeste tilskuerantal | 1.300 Hvidovre IK - Rødovre SIK 20. marts 2015 |
Tilskuergennemsnit | 357 tilskuere pr. kamp |
De slutspilskampe, der endte uafgjort, blev afgjort i sudden death. Hvis dette ikke frembragte en afgørelse inden for fem minutter, blev kampene afgjort i straffeslagskonkurrence.
Kvartfinaler
De otte hold i slutspillet spillede først kvartfinaler, hvor holdene mødtes i serier, der bestod af bedst af fem kampe. Placeringerne i grundspillet afgjorde hvilke hold, der mødtes i kvartfinalerne, idet holdene blev parret 1-8, 2-7, 3-6 og 4-5. Vinderne af kvartfinaleserierne gik videre til semifinalerne.
|
Semifinaler
De fire vindere af kvartfinalerne spillede om to pladser i finalen i to serier bedst af fem kampe. Holdene blev parret, således at det bedst placerede hold i grundspillet, Amager Ishockey, mødte det dårligt placerede hold i grundspillet, Odense IK, i den ene semifinale, mens de sidste to hold mødtes i den anden.
|
Bronzekamp
De to tabende semifinalister spillede om bronzemedaljerne i en serie bedst af tre kampe.
|
Finale
De to vindere af semifinalerne spillede om mesterskabet i en serie bedst af fem kampe.
|
Kilder / eksterne henvisninger
- Metal Ligaen Arkiveret 23. februar 2014 hos Wayback Machine
- Danmarks Ishockey Union Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
- DIU Stats - Division 1 2014-15 Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine
- DIU Stats - Division 1 Playoff 2014-15 Arkiveret 26. februar 2015 hos Wayback Machine
Noter
- ^ "DIU Stats - Kamprapport - Kamp nr. 177". Arkiveret fra originalen 10. februar 2015. Hentet 10. februar 2015.
- ^ "DIU Stats - Kamprapport - Kamp nr. 123". Arkiveret fra originalen 16. februar 2015. Hentet 16. februar 2015.
Se også
|
Medier brugt på denne side
arrow l
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow l.svg → File:Arr l.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
arrow r
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow r.svg → File:Arr r.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
Pictograms of Olympic sports - Ice hockey