DitoBus

Bus fra DitoBus på Movias linje 660R ved Vordingborg Station.

DitoBus Gruppen er et dansk busselskab med hovedsæde i Holbæk.

DitoBus blev startet i 1950 af Gerda og Poul Verner Hansen Boers. I 1962 var det første gang Dito-navnet optrådte, da Poul Verner Hansen Boers tog en partner ind. De skrev DI-TO’s Turistfart på siden af deres Büssing, og selvom partnerskabet ophørte kort efter, da Poul Verner Hansen Boers købte partneren, forblev firmanavnet Dito's Turistfart, indtil det i 2001 blev justeret til DitoBus. I 1996 døde Poul Verner Hansen Boers, og firmaet blev overtaget af Ib og Niels Gregers Boers. Året efter blev det besluttet at flytte fra Ugerløse til Holbæk.

DitoBus Gruppen består af 3 selskaber

  • DitoBus Linjetrafik, der kører rutekørsel for Movia.
  • DitoBus Excursions, der udfører turistkørsel med busser fra 19 til 78 passagerer.
  • Torkilstrup Bus, der udfører speciel rutekørsel for Movia og flere kommuner.

Siden skisæsonen 2000/2001 udføres desuden kørsel med "Skiekspresbus" til diverse franske skisportssteder.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Movia bus line 660R at Vordingborg Station 01.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Movia bus line 660R at Vordingborg Station in Denmark.