Disneys renæssance

Roy E. Disney Animation Building åbnede i 1995, som nyt sted for Walt Disney Animation Studios.

Disneys renæssance betegner perioden fra 1989 til 1999, hvor Walt Disney Feature Animation producerede en lang række anmelderroste og økonomisk succesfulde animationsfilm, som ofte var baseret på velkendte historier. Renæssancen kom efter flere år med adskillige fejlslående filmprojekter og store økonomiske omkostninger for studiet, og sammenlignes med en lignende periode mellem 1930'erne og 1960'erne, hvor animationsstudiets grundlægger Walt Disney oplevede stor succes med en lang række succesfulde animationsfilm.[1][2]

Perioden startede med Den lille Havfrue (1989), som blev efterfulgt af Bernard og Bianca: SOS fra Australien (1990), Skønheden og Udyret (1991), Aladdin (1992), Løvernes Konge (1994), Pocahontas (1995), Klokkeren fra Notre Dame (1996), Herkules (1997), Mulan (1998), Tarzan (1999) og Fantasia 2000 (1999).[3]

Der er enighed om at renæssancen startede med Den lille Havfrue i 1989, da filmen hurtigt blev en anmelder- og publikumssucces og blev den bedste indtjenende animationsfilm nogensinde. Der var derimod uenighed om, hvornår perioden definitivt sluttede, da filmene Pocahontas (1995), Klokkeren fra Notre Dame (1996) og Herkules (1997) oplevede markant mindre succes end forgængeren Løvernes Konge (1994). I retrospektiv anses filmen Tarzan (1999) dog som afslutningen på renæssancen, da filmen blev Disneys største kommercielle succes siden Løvernes Konge.

Se også


Referencer

  1. ^ The Art of Disney: The Golden Age (1937–1961). Chronicle Books. 2014. ISBN 9781452122298.
  2. ^ Mirarchi, Chuck. October 16, 2016. "Taschen Releases Book About Disney’s Golden Age of Animation." Disney Information Station.
  3. ^ Pallant, Chris (2011). Demystifying Disney: A History of Disney Feature Animation. New York: Continuum Publishing. p. 89. ISBN 9781441150462. Hentet 13. januar 2017.

Medier brugt på denne side

Roy E. Disney Animation Building.jpg
Forfatter/Opretter: The Walt Disney Company, Licens: CC BY 2.0
Roy O. Disney Animation Building