Diskret matematik

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (marts 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet. Objekter der bliver studeret er eksempelvis tællelige mængder såsom heltal.

Diskret matematik er blevet populær i de seneste årtier da det er et grundlæggende element i datalogi. Koncepter og notationer fra diskret matematik er meget anvendelige i datalogi. De studeres og benyttes i høj grad i algoritmer og programmeringssprog.

I modsætning til diskret matematik kan nævnes infinitesimalregning, topologi og matematisk analyse.

Diskret matematik inkluderer ofte:

• Matematisk logik – studiet af ræsonnement
• Mængdelære – studiet af at samle elementer
• Talteori
• Kombinatorik – studiet af at tælle
• Grafteori
• Algoritmik – studiet af metoder til udregning
• Informationsteori
• Teori om beregnelighed og kompleksitet – studiet af algoritmers teoretiske begrænsninger
• Elementær sandsynlighedslære og Markov-kæder
• Lineær algebra – studiet af lineære ligninger
• Abstrakt algebra - studiet af abstrakte matematiske strukterer som f.eks. grupper og ringe.
• Relationer

Nogle af de områder hvor det bliver brugt inkluderer: Spilteori — Køteori — Grafteori — Kombinatorisk geometri og kombinatorisk topologi — Lineær programmering — Kryptografi (bl.a. kryptologi og kryptoanalyse) — Beregnelighed — Analyse af atonal musik.

Spire Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.