Direkte og indirekte valg

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Et direkte valg er et valg, hvor vælgerne stemmer direkte på nogen, mens et indirekte valg er et valg hvor vælgerne stemmer på en gruppe, og den gruppe så stemmer på nogen. Et valgmandskollegium er en type indirekte valg.

For eksempel er Folketinget direkte valgt, fordi vælgernes stemmer afgør hvordan Folketinget bliver sammensat.

Eksempler

Eksempler på direkte valg

I de fleste lande er parlamentet direkte valgt, men mange lande med tokammersystem har et direkte valgt underhus og et indirekte valgt overhus.

Eksempler på indirekte valg

I lande med positiv parlamentarisme er det normen, at premierministeren bliver indirekte valgt af parlamentet.

USAs præsident bliver udpeget af valgmandskollegiet. Hver stat har et antal valgmandsstemmer, der afhænger af befolkningsstørrelse, med i alt 538. Hvert fjerde år i november afholdes der en "general election", hvor vælgerne stemmer på hvem de gerne vil have som præsident. Baseret på, hvilken kandidat der får flest stemmer i hver stat, fordeles valgmandsstemmerne mellem kandidaterne. Senere, i december, mødes valgmændene for at stemme om hvem der bliver præsident, og i januar mødes Kongressen for at optælle valgmændenes stemmer og certificere valget. Det er valgmændene i december, og ikke "general election"-resultatet i november, der afgør hvem der bliver præsident.

Kilder

v d r Valg, herunder politiske valg i Danmark og folkeafstemninger Valg i Danmark Amtsrådsvalg Europa-Parlamentsvalg Folketingsvalg Kommunalvalg Landstingsvalg Regionsrådsvalg Ungdomsråd Ældreråd Menighedsråd Andre valg Konklave Stortingsvalg (Norge) Riksdagsvalg (Sverige) Præsidentvalg (USA) Kredstyper Enkeltmandskreds Opstillingskreds Storkreds Valgkreds Landsdel Personer, partier og lister Direkte og indirekte valg Kandidat Kandidatliste Kernevælger Listeforbund Løsgænger Marginalvælger Partibogstav Politisk parti Sofavælger Stiller Valgbestyrelse Valgforbund Valgkommission Valgmand Valgmandskollegium Valgliste Valgobservatør Tilforordnet vælger Vælgerforening Fysisk udstyr og lokaliteter Afstemningssted Brevstemme Stemmeboks Stemmerum Stemmeseddel Valgkort Valgsted Vælgererklæring Metoder Ballotering D'Hondts metode Flertalsvalg i enkeltmandskredse Fordelingstallet Opgørelse af folketingsvalg Sainte-Laguës metode Spærregrænse Stedlig mandatfordeling Største brøks metode Valgmetode Diverse Afstemning Blank stemme Brevstemme Clearingaftale Dobbeltmandat Dronningerunde Folkeafstemning Folketingsvalgloven Hemmelig afstemning Kredsmandat Listestemme Mandat Meningsmåling Partiliste Partistemmer Sideordnet opstilling Sprænge partilisten Stemmehemmelighed Stemmeoptælling Stemmeprocent Stemmespild Suppleringsvalg Tillægsmandat Ugyldig stemme Urafstemning Valg Valgbar Valgflæsk Valgfusk Valgløfte Valgplakat Valgret Vælgervandring

Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.