Direkte benzinindsprøjtning

En motor fra Mazda med direkte benzinindsprøjtning

Direkte benzinindsprøjtning indebærer, at benzinen under højt tryk sprøjtes direkte ind i forbrændingskamrene.

Til forskel fra traditionelle benzinmotorer med karburator eller indirekte indsprøjtning (brændstoffet indsprøjtes i indsugningen), anvendes der ved indsprøjtningen et meget højere tryk - og mulighed for et meget højere luft-brændstof forhold (magrere blanding, fx 65:1; hvor det "normale" er 14,7:1). Højere luft-brændstof forhold resulterer i betydeligt mindre brændstofforbrug ved mindre motor belastning og for samme omdrejninger per minut.

Tidspunkter for introduktion af direkte benzinindsprøjtning i forskellige biler

  • 1952: Goliath og Gutbrod, begge tidligere tyske fabrikanter.
  • 1955: Mercedes-Benz 300SL, den første sportsvogn med direkte indsprøjtning.
  • 1996: Mitsubishi introducerer to GDI-motorer i Carisma og Galant på hhv. 1,8 liter (125 HK) og 2,4 liter (150 HK).
  • 1999: Renault introducerer i Mégane Coupé en IDE-motor på 2,0 liter med 140 HK.
  • 2000: I Lupo introducerer Volkswagen en 1,4-liters FSI-motor med 105 HK, i Avensis introducerer Toyota en 2,0-liters D-4-motor med 150 HK, og i C5 og 406 introducerer hhv. Citroën og Peugeot den samme 2,0-liters HPi-motor med 140 HK.
  • 2002: Alfa Romeo 156 introduceres med en 2,0-liters JTS-motor med 165 HK.
  • 2003: Opel Signum introduceres med en 2,2-liters motor med direkte benzinindsprøjtning og 155 HK.
  • 2003: Volkswagen introducerer i Golf V en 2,0-liters FSI-motor med 150 HK.
  • 2005: Volkswagen introducerer en turboladet version af 2,0 FSI motoren med 200 HK.

De forskellige bilmærkers forkortelse for denne motortype

Se også

Medier brugt på denne side

Mazda SKY-G in Tokyo Motor Show 2009.jpg
Forfatter/Opretter: Photo: Qurren (talk), with IXY Digital 10 compact digital camera., Licens: CC BY-SA 3.0
Mazda SKY-G (next-generation direct injection gasoline engine) in Tokyo Motor Show 2009.