Diprotodontia
| Planteæderpungdyr | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Dyr |
| Række | Rygstrengsdyr |
| Klasse | Pattedyr |
| Underklasse | Pungdyr |
| Orden | Diprotodontia Owen, 1866 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Diprotodontia er en stor orden af pungdyr med omkring 130 arter fra Australien, Ny Guinea og andre øer i Sydøstasien og Oceanien. Gruppen indbefatter blandt andet kænguruer, koala og vombat. I underkæben findes to store fortænder.[1] De fleste arter er planteædere. På dansk anvendes derfor undertiden navnet planteæderpungdyr om ordenen.
Beskrivelse
Arterne i ordenen adskiller sig fra andre pungdyr ved tænderne og ved fodens knogler. Det videnskabelige navn Diprotodontia betyder "to fortænder" (græsk: διπρωτός diprotos, "to foran" og οδοντος odontos "tænder"). Det sigter til, at to store fortænder er dominerende i underkæben. I underkæben kan desuden findes yderligere et par mindre fortænder.[1] I overkæben har de oftest 6 fortænder (med undtagelse af familien vombatter). Den anden og tredje tå på baglemmerne er sædvanligvis sammenvoksede.[1]
Af de nulevende arter findes de mindste i familien fjerhalepungmus (Acrobatidae) med en vægt mindre end 15 gram. Den største art, rød kæmpekænguru, kan veje op til 90 kg.[1] Uddøde medlemmer af ordenen som slægten Diprotodon nåede endda en vægt på 2.800 kg.[2]
I familierne klatrepungdyr, snohalepungegern og dværgflyvepungegern findes arter med flyvehud.
Klassifikation
Ordenen opdeles i følge Wilson & Reeder (2005) i tre underordener med i alt 11 familier.[3]
- Macropodiformes
- Hypsiprymnodontidae (moskuspungdyr, 1 art)
- Potoroidae (kængururotter eller rottekænguruer, 10 arter)
- Macropodidae (kænguruer, 61 arter)
- Phalangeriformes
- Burramyidae (dværgpungsyvsovere eller dværgpossummer, 5 arter)
- Phalangeridae (pungaber, 26 arter)
- Petauridae (klatrepungdyr, 11 arter)
- Pseudocheiridae (snohalepungegern eller snohalepossummer, 17 arter)
- Acrobatidae (dværgflyvepungegern eller fjerhalepungmus, 2 arter)
- Tarsipedidae (snabelpungdyr eller honningpungdyr, 1 art)
- Vombatiformes
- Phascolarctidae (pungbjørne, 1 art)
- Vombatidae (vombatter, 3 arter)
Noter
- ^ a b c d Nowak, R. M. (1999) s. 84 online
- ^ Ice Age Marsupial Topped Three Tons, Scientists Say, 2003-09-17.
- ^ Wilson & Reeder, red. (2005). "DIPROTODONTIA". Mammal Species of the World (engelsk). Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN 0-8018-8221-4.
Litteratur
- Ronald M. Nowak: Walker's Mammals of the World. Johns Hopkins University Press, Baltimore 1999. ISBN 0-8018-5789-9
- D. E. Wilson, D. M. Reeder: Mammal Species of the World. Johns Hopkins University Press, Baltimore 2005. ISBN 0-8018-8221-4
- Torben W. Langer, Australiens dyr. Lademann 1972, ISBN 87-15-08078-1
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Friendly_Female_Koala.JPG: Quartl
- Mahogany_glider.jpg: Original uploader was Pfinge at fr.wikipedia
- Ailurops_ursinus_Naemundung_2_North_Sulawesi.JPG.JPG: Sakurai Midori
- Eastern_Grey_Kangaroo_Young_Waiting.JPG: Quartl
- derivative work: Daniele Pugliesi (talk)
Clockwise from upper left: female koala (Phascolarctos cinereus) at Billabong Koala and Aussie Wildlife Park, Port Macquarie, New South Wales, Australia; mahogany glider (Petaurus gracilis); young eastern grey kangaroo (Macropus giganteus) at Lone Pine Koala Sanctuary, Brisbane, Australia; Sulawesi bear cuscus (Ailurops ursinus) at Grand Naemundung Animal Collection, Tandurusa, North Sulawesi, Indonesia (All these marsupials are from the order Diprotodontia)