Diplomuddannelse

Disambig bordered fade.svgDenne artikel handler om diplomuddannelser i Danmark. For andre betydninger, se Diplom.


En diplomuddannet (engelsk: Diploma Graduate) er en person, der har gennemført en videregående diplomuddannelse (engelsk: Diploma Programme) i voksenuddannelsesregi på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet i Danmark – og som dermed har opnået en diplomgrad (engelsk: Diploma Degree), der er på samme niveau som en mellemlang videregående uddannelse (MVU), herunder en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse.


Diplomuddannelser i Danmark

Diplomuddannelserne er videregående uddannelser, der læses på de danske professionshøjskoler og universiteter og udbydes efter Lov om åben uddannelse. Diplomstudierne er normeret til 1 års fuldtidsstudier, svarende til 60 ECTS-point. De danske diplomuddannelser er tilrettelagt som videregående deltidsuddannelser fordelt over 2-3 år, idet undervisningen hovedsageligt foregår i weekenden eller om aftenen; dog skal en diplomstuderende have afsluttet sin diplomuddannelse senest 6 år fra studiestart. Diplomuddannelserne svarer til og er på samme niveau som de danske mellemlange videregående uddannelser (MVU), herunder professionsbachelor- og universitetsbacheloruddannelserne. Enhver diplomuddannelse skal afsluttes med et større afgangsprojekt kaldet diplomprojekt, diplomspeciale eller diplomafhandling. Diplomuddannelserne adskiller sig fra de øvrige videregående uddannelser ved at være brugerbetalte med priser fra 16.000 kr. til 105.000 kr.

For at blive optaget som studerende på et dansk diplomstudium kræves som minimum følgende:

En diplomuddannelse kan både tages som prægraduat grunduddannelse (hvor man f.eks. bygger oven på sin nuværende korte videregående uddannelse eller videregående voksenuddannelse) eller som postgraduat videreuddannelse (hvor man f.eks. supplerer sin nuværende mellemlange videregående uddannelse). En afsluttet diplomeksamen giver adgang til masteruddannelser på universiteterne.

Ifølge Undervisningsministeriets officielle beskrivelse af de danske diplomuddannelser "skal en diplomuddannet gennem faglige og personlige kompetencer kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. ... på bachelorniveau". [1]

Pr. 1. oktober 2008 udbyder de danske professionshøjskoler og universiteter tilsammen 111 diplomuddannelser, som er inddelt i nedenstående 18 fagområder. Derudover er det muligt at gennemføre en fleksibel diplomuddannelse, hvor man selv sammensætter enkeltfag og moduler fra de forskellige diplomuddannelser.

  1. Billedkunst og formgivning
  2. Energi, miljø, natur og kemi
  3. Erhvervssprog
  4. Fagpædagogik/didaktik
  5. Idræt og friluftsliv
  6. It
  7. Journalistik, kommunikation og turisme
  8. Musik og drama
  9. Offentlig administration
  10. Organisation, ledelse og udvikling
  11. Psykologi og psykiatri
  12. Pædagogik
  13. Samfund og kultur
  14. Socialt arbejde
  15. Sundhed og sygdom
  16. Teknik og teknologi
  17. Vejledning
  18. Virksomhed, økonomi og afsætning

Liste over diplomuddannelser i Danmark

Undervisningsministeriets liste over samtlige godkendte diplomuddannelser i Danmark:

Billedkunst og formgivning

Energi, miljø, natur og kemi

  • Teknisk diplomuddannelse (TD) i bioteknologi, procesteknologi og kemi
  • Teknisk diplomuddannelse (TD) i humanøkologi
  • Teknisk diplomuddannelse (TD) i parkvirksomhed (parkdiplom, TDP)
  • Diplomuddannelsen i Energi og Miljø

Erhvervssprog

  • Erhvervssproglig diplomuddannelse (ED) i engelsk
  • Erhvervssproglig diplomuddannelse (ED) i fransk
  • Erhvervssproglig diplomuddannelse (ED) i spansk
  • Erhvervssproglig diplomuddannelse (ED) i tysk

Fagpædagogik/didaktik

Idræt og friluftsliv

It

Journalistik, kommunikation og turisme

  • Diplomuddannelse i journalistik
  • Diplomuddannelse i journalistisk arbejde: Analytisk journalistik
  • Diplomuddannelse i journalistisk arbejde: Den digitale journalistik
  • Diplomuddannelse i journalistisk arbejde: Kommunikation og informationsjournalistik
  • Diplomuddannelse som turistfører (turistføreruddannelse med diplom)

Musik og drama

Offentlig administration

  • Diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer
  • Diplomuddannelse i offentlig forvaltning
  • Skattefaglig diplomuddannelse

Organisation, ledelse og udvikling

Psykologi og psykiatri

Pædagogik

Samfund og kultur

  • Diplomuddannelse i kriminologi
  • Diplomuddannelse i kulturformidling til børn og unge
  • Merkantil diplomuddannelse i Leisure Management
  • Tværfaglig diplomuddannelse i globalisering og social forandring

Socialt arbejde

  • Diplomuddannelse i familieterapi
  • Diplomuddannelse i social formidling
  • Social diplomuddannelse
  • Social diplomuddannelse i tværfagligt samarbejde
  • Social diplomuddannelse på børne- og ungeområdet
  • Social diplomuddannelse: Praktikvejleder til socialrådgiveruddannelsen
  • Tværfaglig diplomuddannelse i rusmiddel
  • Tværfaglig diplomuddannelse i tværfagligt ældrearbejde

Sundhed og sygdom

  • Ernæringsdiplomuddannelse i ernæring og sundhed
  • Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i kost, ernæring og sundhed
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i biomedicin og medicinsk laboratorieteknologi
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i klinisk jordemoderpraksis
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i klinisk kvalitetsudvikling
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i klinisk radiografi
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i klinisk sygepleje
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i oral helse
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i rehabilitering og habilitering
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD) i sundhedsfremme og forebyggelse

Teknik og teknologi

  • Teknisk diplomuddannelse (TD) i automation
  • Teknisk diplomuddannelse (TD) i stærkstrømsteknologi
  • Teknisk diplomuddannelse (TD) i vedligehold
  • Teknologisk diplomuddannelse (TD)

Vejledning

Virksomhed, økonomi og afsætning

Referencer

Eksterne kilder, links og henvisninger