Diploma of Education

Diploma of Education (forkortes ofte DipEd) er en titel, der bruges i de angelsaksiske lande for en efteruddannelse i pædagogik. Idet den er postgraduat, altså bygger videre på en faglig grunduddannelse, bruges også formen P.G.Dip.Ed. – Post-Graduate Diploma of Education – og H.Dip.Ed. – Higher Diploma of Education.

I grove træk svarer Dip.Ed. til det danske pædagogikum, og det danske Undervisningsministerium angiver, at Dip.Ed. er den mest anvendelige og forståelige betegnelse for pædagogikum i internationale sammenhænge.

Der findes ingen officiel dansk forkortelse; derfor anbefaler Undervisningsministeriet at bruge Dip.Ed. også i danske sammenhænge, når dette anses for formålstjenligt.

Eksempler

  • "Jens Hansen, cand.scient., Dip.Ed." i Danmark.
  • "Jens Hansen, M.Sc., Dip.Ed." i udlandet.
SkoleSpire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Nuvola apps edu miscellaneous.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni, traced User:Stannered, Licens: LGPL
Icon from Nuvola icon theme for KDE 3.x.