Dies irae
Dies irae (latin: "Vredens dag" på middelalderlatin: Dies ire) er indledningsordene til en berømt latinsk hymne fra middelalderen, antagelig komponeret i første halvdel af 1200-tallet af Thomas af Celano[1], eller Latino Malabranca Orsini[2] Hymnen hørte indtil 1970 med til liturgien i forbindelse med dødsmessen i den Katolske kirke. Den blev optaget i requiem i løbet af det 13. århundrede og blev godkendt som fast bestanddel af dødsmessen af Trentinerkoncilet (1545–1563).
Hymnen findes også i mange nyere arrangementer og indspilninger og citeres i adskillige musikværker også af nyere dato. Den bruges ofte i filmmusik, bl.a. i Carl Th. Dreyers film Vredens dag (1943), som er opkaldt efter den[3] og i talrige gyserfilm mm.[4].
Teksten begynder således: Dies irae! dies illa
Solvet saeclum in favilla:
Teste David cum Sibylla!
Vredens dag! Hin store dag! Da
verden blir i aske lagt,
som sagt af David og Sibylla!
Se også
Referencer
- ^ Gads Musik Leksikon (Gads Forlag, 2003), bind 2, side 1006
- ^ "Scritti vari di Filologia" Arkiveret 18. oktober 2012 hos Wayback Machine- The catholic encyclopedia, Rom: New advent, 1901, s. 488
- ^ Nicolas Barbano: På sporet af "Dødsmessen" (Lydsporet nr. 7, 1992)
- ^ Nicolas Barbano: Hammer’s Day of Wrath (Little Shoppe of Horrors nr. 12, 1994)
|
Medier brugt på denne side
