Didier Deschamps

Didier Deschamps
Deschamps i marts 2018 som træner for Frankrig
Personlig information
Fulde navnDidier Claude Deschamps
Født15. oktober 1968 (55 år)
Bayonne, Frankrig
Højde1,74 m
PositionDefensiv midtbane
Klubinformation
Nuværende
Frankrig-(landstræner)
Ungdom
1976–1983Bayonne
1983–1985Nantes
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1985–1989Nantes111(4)
1989–1994Marseille123(6)
1990–1991Bordeaux (leje)29(3)
1994–1999Juventus124(4)
1999–2000Chelsea27(1)
2000–2001Valencia13(0)
Total427(17)
Landshold
1988–1989Frankrig U/2118(0)
1989–2000Frankrig103(4)
Træner for
2001–2005Monaco
2006–2007Juventus
2009–2012Marseille
2012–Frankrig
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Didier Deschamps (født 15. oktober 1968) er en tidligere fransk fodboldspiller og nuværende fodboldtræner for Frankrigs fodboldlandshold. Han nåede i perioden 1989-2000 at spille ikke mindre end 103 landskampe med fire scoringer. På klubplan spillede han fra 1989-1994 for en række franske hold, men var engageret hos Juventus fra 1994-1999. Han repræsenterede den engelske klub Chelsea F.C. fra 1999-2000 og det spanske hold Valencia CF fra 2000-2001. Deschamps er den blot tredje træner i historien, der har vundet VM som både spiller og træner.[1] Derudover har Deschamps som den første nogensinde både stået i en VM-, EM-, og Champions League-finale som både spiller og træner.

Han var cheftræner for det franske hold Monaco FC fra 2001 til september 2005 hvor han stoppede på grund af en dårlig start på sæsonen og uoverensstemmelser med klubbens præsident.[2]

I juni 2006 overtog Didier Deschamps trænersædet i Juventus. Deschamps lignede en mand der havde alt under kontrol i Juventus, hvilket blev understreget den 19. maj 2007 hvor Deschamps og Juventus med en 5-1 sejr over Arezzo fik Juventus tilbage i den bedste italienske række Serie A.[kilde mangler] Blot en uge efter at Deschamps havde rykket op med Juventus valgte Deschamps dog at stoppe i Juventus. Rygterne gik på at han også i Juventus kom i uoverensstemmelser med klubbens ledelse,[3] hvilket klubben dog selv har afvist.[4]

Der skulle gå to år før Deschamps igen var at finde på en trænerbænk. Deschamps blev i maj 2009 udnævnt som cheftræner for Marseille. Deschamps blev enige med Marseille om at forlade klubben 2. juli 2012 efter en dårlig sæson hvor klubben endte på en skuffende 10. plads i ligaen.[kilde mangler]

Ugen efter Deschamps havde forladt Marseille blev han præsenteret som ny landstræner for Frankrig. En stilling han stadig bestrider i dag. Deschamps var træner for det franske landshold, da franskmændene genvandt VM-titlen i 2018.

Referencer

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. august 2018. Hentet 16. juli 2018.
  2. ^ "Monaco FC accepterer trænerens opsigelse". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2015. Hentet 10. juni 2016.
  3. ^ "Deschamps resigns as Juve coach". BBC Sport. 26. maj 2007. Arkiveret fra originalen 8. juni 2007. Hentet 26. maj 2007.
  4. ^ "www.juventus.com". Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 30. september 2007.

Eksterne henvisninger

FodboldSpire
Denne biografi om en fransk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Didier Deschamps in 2018.jpg
Forfatter/Opretter: Кирилл Венедиктов, Licens: CC BY-SA 3.0
Сборная России проиграла французам
Football France.png

Football symbol