Dickie Burnell
Dickie Burnell | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 26. juli 1917 ![]() Henley-on-Thames, Storbritannien ![]() |
Død | 29. januar 1995 (77 år) ![]() Henley-on-Thames, Storbritannien ![]() |
Far | Charles Burnell ![]() |
Mor | Jessie Backhouse ![]() |
Ægtefælle | Rosalind Garton (fra 1940) ![]() |
Barn | Peter Charles Desborough Burnell ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eton College, University of Oxford ![]() |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1948 - mændenes doublesculler ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Richard Desborough "Dickie" Burnell (født 26. juli 1917 i Henley-on-Thames, død 29. januar 1995 i Wallingford) var en britisk roer og olympisk guldvinder.
Rokarriere
Burnell begyndte at ro, mens han gik på Oxford Universitet inden anden verdenskrig, men dette blev afbrudt af, at han skulle gøre militærtjeneste under krigen. Da den var ovre, genoptog han roningen og vandt et prestigefyldt britisk løb i 1946 i singlesculler, inden han blev sat sammen med Bert Bushnell i dobbeltsculler.[1]
Denne duo deltog i OL 1948 på hjemmebane i London og blev nummer to i indledende heat, men vandt derpå opsamlingsheatet og deres semifinale. I finalen var det den uruguayanske duo Juan Antonio Rodríguez og William Jones, der lagde bedst ud, men faldt tilbage, og derpå blev det en kamp mellem briterne og danskerne Aage Larsen og Ebbe Parsner, og her vandt briterne med fire sekunders forspring, mens danskerne fik sølv og uruguayanerne bronze.[2]
Han roede senere andre bådtyper og var med til at vinde bronze i otter ved Commonwealth Games i 1950; i 1951 vandt han Challenge Cup i Henley Royal Regatta i dobbeltsculler.[1]
Anden karriere
Burnell blev en agtet sportsjournalist og idrætshistoriker.[1]
Familie
Richard Burnell var søn af Charles Burnell, der også var roer og vandt guld i otteren for Storbritannien ved OL 1908. De er de eneste far og søn-par, der har vundet OL-guld i roning gennem historien.[1]
Richard Burnell giftede sig med en datter af en anden britisk olympisk guldvinder i roning, Stanley Garton, der deltog i otteren ved OL 1912 i Stockholm. Deres søn roede ligeledes og deltog i Oxford vs. Cambridge Boat Race 1962.[1]
OL-medaljer
- 1948:
Guld i dobbeltsculler
Referencer
- ^ a b c d e Richard Burnell, olympedia.org, hentet 18. februar 2025
- ^ Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2025
Eksterne henvisninger
- Dickie Burnells profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Dickie Burnells profil på Olympedia (engelsk)
- Dickie Burnells profil hos Storbritanniens Olympiske Komité (engelsk)
- Dickie Burnells profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
British oarsmen at the 1950 British Empire Games, coach of England's rowers J D Beresford (left) and competitor R D Burneil, standing outside the Lake Karapiro post office. Photograph taken circa 31 January 1950 by an Evening Post photographer.