Di Manes

Forkortelsen D.M. for "Diis Manibus" øverst på kristen gravsten fra det 3. århundrede.

Di Manes (eller Manes, de afdødes ånder) var betegnelsen for dødekulten i romersk religion. Romerske gravsten bar ofte inskriften D.M. for Dis Manibus, viet til Manes. Di manes blev også brugt om underverdenen og blev i særlig grad dyrket under Parentaliafesten i februar.

I kejsertiden overtog romerne i stigende grad de græske og etruskiske forestillinger om et egentligt dødsrige, og de døde blev nu mere individuelle, men betegnelsen manes var stadig i flertal.

Se også

• Dødekult
• Lar

v d r Guder og andre i den Romerske mytologi Guder og Gudinder: Aurora Bacchus Bellona Ceres Cupido Diana Fama Faunus Flora Fortuna Janus Juno Jupiter Juventas Luna Mars Merkur Minerva Neptun Pax Pluto Proserpina Quirinus Roma Saturn Silenus Sol Tellus Venus Vesta Victoria Vulkan Æolus Mindre guder: Di Manes Genius Larer Penater Helte: Cincinnatus Cloelia Horatius Romulus og Remus Æneas Andre: Coriolanus Castor og Pollux Lucretia Sibylle Tarpeia Rhea Silvia Romerske gudenavne vs. græske

v d r Romersk religion Praksis Ofring Kalender Kejserkult Templer Sibyllinske bøger Guder i statskulten Jupiter Venus Mars Diana Interpretatio graeca Guder i privatkulten Lar Genius Di Manes Penater Helte Romulus og Remus Æneas Fester Fasti Saturnalia Lupercalia Parentalia Præster Augur Flamen Haruspex Pontifex maximus Rex Nemorensis Rex Sacrorum Vestalinde Kultfællesskaber Gnosticisme Mysteriereligion Neoplatonisme Stoicisme Urkristendommen Begivenheder Kristenforfølgelse Augustus' reformer