Detektor (radio)
For alternative betydninger, se Detektor. (Se også artikler, som begynder med Detektor)
For alternative betydninger, se Indenfor radio er en detektor en enhed eller kredsløb, som ekstraherer information fra en moduleret radiofrekvens strøm eller spænding. Demodulationsfunktionen er uddybet i demodulator.
Termen dateres til de første tre tiår af radiokommunikation (1888-1918). I modsætning til senere radiostationer, som sender audio (et audiosignal) på en vedvarende bærebølge, sendte datidens (1888-1918) radiostationer information via radiotelegrafi. Radiosenderen blev moduleret via tænd og sluk til at producere lange eller korte perioder af radiobølger, udsendende tekstbeskeder i morsekode. Derfor behøvede radiomodtagere kun at skelne mellem tilstedeværelsen eller fraværet af et radiosignal. Enheden som udførte denne funktion i radiomodtagerkredsløb blev kaldt en detektor.[1] En mængde af forskellige detektorenheder, såsom kohærer, elektrolytisk detektor, magnetisk detektor og krystaldetektor blev anvendt under den trådløse telegrafi æra indtil overgået af elektronrørsteknologi.
Efter at audio sendinger (amplitudemodulation, AM) begyndte omkring 1920, udviklede termen sig til at betyde en demodulator, (sædvanligvis et elektronrør) som ekstraherede audiosignal fra en AM-moduleret bærebølge. Det er detektorens aktuelle betydning, selvom moderne detektorer sædvanligvis består af halvlederdioder, transistorer eller integrerede kredsløb.
Se også
Kilder/referencer
- ^ "J. A. Fleming, The Principles of Electric Wave Telegraphy and Telephony, London: Longmans, Green & Co., 1919, p. 364". Arkiveret fra originalen 16. juli 2020. Hentet 20. januar 2019.
Eksterne henvisninger
Simple blokdiagrammer og beskrivelser af centrale kredsløb for FM sendere og modtagere: [1]
Medier brugt på denne side
Drawing of a Branly coherer radio detector with a "tapper" or decoherer mechanism. Coherers were used in the first radio receivers during the wireless telegraphy era from about 1900 to 1910. The Branly coherer was a tube with two silver "plugs" or electrodes, with loose metal filings in the space between. When a radio signal from an antenna was applied across the electrodes, it caused the resistance of the filings to decrease, making the device conductive. The coherer was also connected in a DC circuit powered by a battery, with an earphone or a Morse paper tape recorder. When the coherer turned "on", it made a sound in the earphone or a mark on a paper tape, recording the code symbol received. However, the coherer remained in the conductive state after the radio signal disappeared. To prepare it to receive the next radio signal, the filings had to be mechanically disturbed to return the device to the nonconductive "off" state. This was done by a "tapper" or decoherer consisting of an electromagnet connected in the DC circuit. When the coherer turned on, the electromagnet attracted the arm with the metal ball to tap the coherer tube, returning the coherer to the nonconductive state.