Det molekylære ur
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Der er for få eller ingen 
Det molekylære ur er en biokemisk metode der er baseret på hastigheden hvormed mutationer opsamles i organismerne. Det molekylære ur kaldes undertiden gen-uret eller det evolutionære ur.
Ved at sammenligne forandringer i arvemassen i forskellige arter kan det molekylære ur anvendes til at bestemme og analysere arternes slægtskabsforhold. Til grund for metoden ligger Charles Darwins teori om at alt liv på jorden har en fælles oprindelse, jf. livets evolution. Derfor har nærtbeslægtede organismer flere ligheder i arvemassen sammenlignet med organismer som slægtskabsmæssigt står længere fra hinanden.
Organismer i forskellige udviklingslinjer akkumulerer mutationer i en jævn og nogenlunde ens takt. Antallet af forandringer der opsamles kan derfor anvendes til at bedømme den tid der er forløbet fra det tidspunkt hvor udviklingslinjerne skiltes, eller med andre ord: Antallet af forskellige baser mellem to arter vil angive hvor længe de har været separate arter, dvs adskilte fra den oprindelige forfader.
Metoden
Metoden er baseret på den biokemiske enhed der er for alt liv med DNA, RNA og proteiner med rækkefølgen af de biokemiske byggesten, dvs. sekvensen af henholdsvis baser og aminosyrer. Ændringer i sekvenserne fremkommer som resultater af funktionsfejl i cellernes biokemiske maskineri kaldet mutationer og mutationsraten viser sig at være lineær med tiden, så slægtskabet mellem arter kan defineres ud fra større eller mindre forskelle i sekvenserne. Mutationsraten er blevet kontrolleret ved hjælp af fossile eller arkæologiske data.
Det molekylære ur blev først testet i 1962 på protein-varianter af hæmoglobin fra forskellige dyr.
Arternes slægtskabsforhold, der tidligere blev fastlagt ved hjælp af anatomiske og embryologiske data, er nu bestemt anderledes sikkert. På basis af alle data kan der nu konstrueret et "livets træ" med hidtil uset nøjagtighed.
Eksempler
For eksempel har man regnet ud at baserne ændrer sig med en hastighed af 0,56 ændringer pr. base pr. milliard år for genet for hæmoglobin.[1]
Se også
Henvisninger på dansk
- Evolutionsforskning: Nutidens metoder overgår Darwins vildeste fantasi. Videnskab.dk 2016 Arkiveret 12. marts 2017 hos Wayback Machine
- Stamtræets udvikling. Aktuel Naturvidenskab | 3| 2002 Arkiveret 12. marts 2017 hos Wayback Machine
Kilder
- ^ "Molecular Clocks. Understanding Evolution". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 11. marts 2017.
Medier brugt på denne side
A phylogenetic tree of life, showing the relationship between species whose genomes had been sequenced as of 2006. The very center represents the last universal ancestor of all life on earth. The different colors represent the three domains of life: pink represents eukaryota (animals, plants and fungi); blue represents bacteria; and green represents archaea. Note the presence of Homo sapiens (humans) second from the rightmost edge of the pink segment. The light and dark bands along the edge correspond to clades: the rightmost light red band is Metazoa, with dark red Ascomycota to its left, and light blue Firmicutes to its right.[1]
Charles Darwin's 1837 sketch, his first diagram of an evolutionary tree from his First Notebook on Transmutation of Species (1837).
Interpretation of handwriting: "I think case must be that one generation should have as many living as now. To do this and to have as many species in same genus (as is) requires extinction . Thus between A + B the immense gap of relation. C + B the finest gradation. B+D rather greater distinction. Thus genera would be formed. Bearing relation" (next page begins) "to ancient types with several extinct forms"