Det kyrilliske alfabet

Det kyrilliske alfabet
АБВГҐДЂ
ЃЕЁЄЖЅЗ
ИІЇЙЈКЛ
ЉМНЊОПР
СТЋЌУЎФ
ХЦЧЏШЩЪ
ЫЬЭЮЯ
Ikke-slaviske kyrilliske bogstaver
ӀӘҒҘҠҚҢ
ӨҮҰҺ   
Udgåede bogstaver
ҀѸѠѾѺѢꙖ
ѤѦѪѨѬѮѰ
ѲѴѶ    
Skilt fra Litauen fra 1800-tallet ("Det er strengt forbudt at tale litauisk").

Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog ( bosnisk, bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.

Oprindelse

Det kyrilliske alfabet opstod i det Bulgarske Rige i det 10. århundrede, delvist baseret på den græske majuskelskrift, delvist på det glagolitiske alfabet, der blev opfundet af to brødre fra Thessaloniki kaldet slavernes apostle, den hellige Kyrillos og den hellige Methodios, der i deres mission blandt slaverne havde brug for et slavisk skriftsprog, så de kunne oversætte bibelen. Det kyrilliske alfabet tillægges som regel St. Klement af Ohrid, en bulgarsk lærd og discipel af de to helgener, men nyere forskning godtgør, at alfabetet snarere er udviklet på Preslavs litterære skole i det nordøstlige Bulgarien, hvor man har fundet de ældste kyrilliske inskriptioner, der går tilbage til 940'erne e. Kr.

Anvendelse

Udbredelse af det kyrilliske alfabet. Lande i lysegrønt anvender officelt det kyrilliske alfabet, men gør også brug af latinsk

Det kyrilliske alfabet blev brugt sideløbende med det glagolitiske alfabet fra slutningen af 800-tallet og anvendes stadig i en række forskellige varianter. Det kyrilliske alfabet er altså ikke helt identisk på de forskellige sprog, som benytter det. Det tidlige kyrilliske alfabet havde op imod 45 forskellige bogstaver, men mange bogstaver er faldet bort ved forskellige reformer; således skrives russisk fx med 33 bogstaver, medens bosnisk kun bruger 30 bogstaver.

Peter den Store gennemførte en skriftreform som forenklede alfabetet og det danner i dag grundlaget for en række moderne slaviske sprogs alfabeter:

Derudover også et par ikke-slaviske indoeuropæiske sprogs alfabeter:

Endelig i flere ikke-indoeuropæiske sprogs alfabeter:

  • Det kasakhiske alfabet
  • Det mongolske alfabet (i konkurrence med oldmongolsk alfabet, af uigurisk herkomst)
  • Det usbekiske alfabet
  • Det turkmenske alfabet
  • Det uiguriske alfabet
  • Det tjuvasjiske alfabet
  • Det jakutiske alfabet
  • Det evenske alfabet
  • Det jukagiriske alfabet

Oversigt over det kyrilliske alfabet

Se også Hjælp:Translitteration#Kyrillisk for oversigt over den translitteration der anvendes på den danske Wikipedia.
ordinærkursivudtaletranslitteration
ISO/R 9		translitteration
engelsk		translitteration
dansk
А аА а[a]aaa
Б бБ б[b], (foran и, е, я, ю) [b']bbb
В вВ в[v], (foran и, е, я, ю) [v']vvv
Г гГ г[g], (foran и, е, я, ю) [g']ggg
Д дД д[d], (foran и, е, я, ю) [d']ddd
Е еЕ е[jæ], (efter kons.) [æ]
tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y		eye, eje, (efter kons., ь, ъ) e
Ё ёЁ ё[jo], (efter kons.) [o]ëyo, ejo, (efter ч, ш, щ) o
Ж жЖ ж[ž]žzhsj (se nedenfor)
З зЗ з[z], (foran и, е, я, ю) [z']zzs (se nedenfor)
И иИ и[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y]iii, (efter ь) ji
Й йЙ й[j]jyj
К кК к[k], (foran и, е, я, ю) [k']kkk
Л лЛ л[l], (foran и, е, я, ю) [l']lll
М мМ м[m], (foran и, е, я, ю) [m']mmm
Н нН н[n], (foran и, е, я, ю) [n']nnn
О оО о[o]
tryksvagt [a]		ooo
П пП п[p], (foran и, е, я, ю) [p']ppp
Р рР р[r], (foran и, е, я, ю) [r']rrr
С сС с[s], (foran и, е, я, ю) [s']sss
Т тТ т[t], (foran и, е, я, ю) [t']ttt
У уУ у[u]uuu
Ф фФ ф[f], (foran и, е, я, ю) [f']fff
Х хХ х[x], (foran и, е, я, ю) [x']x / chkhch
Ц цЦ ц[ts]ctsts
Ч чЧ ч[tš]čchtj
Ш шШ ш[š]šshsj
Щ щЩ щ[š:]ščshchsjtj
Ъ ъЪ ъstumt (kaldes "hårdt tegn")"  
Ы ыЫ ы[y] (den russiske vokal er kortere end den danske)yyy
Ь ьЬ ь['] (kaldes "blødt tegn")'  
Э эЭ э[æ]ėee
Ю юЮ ю[ju], (efter kons.) [u]juyuju
Я яЯ я[ja], (efter kons.) [a]jayaja

Ovenstående vejledning for translitteration til dansk er som angivet af Dansk Sprognævn i dennes publikation "Stavning af russiske navne", København, 1970.[1] Af afvigende translitterationer fra dette system ses på dansk også translitterationen af Ж ж (Dansk Sprognævn: Sj sj) til Zj zj samt af З з (Dansk Sprognævn: S s) til Z z. I begge tilfælde afspejler varianterne med Z en skelnen mellem hhv. stemt og ustemt lyd. Denne skelnen findes ikke i dansk udtale, men findes på russisk og f.eks. engelsk. Ж ж (Zj zj) og З з (Z z) afspejler dermed stemte lyde, mens Ш ш (Sj sj) og С с (S s) angiver ustemte lyde.

Noter

  1. ^ "www.dsn.dk" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 15. marts 2013. Hentet 20. april 2013.

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Cyrillic alphabet world distribution.svg
This map shows the countries in the world that use the Cyrillic alphabet
 
Cyrillic is the sole official script. (Russia, Ukraine, Belarus, Bulgaria, Kyrgyzstan, Tajikistan, Abkhazia, South Ossetia)
 
Cyrillic is co-official with another script. This may be because the official language is biscriptal (Mongolia [pending], Serbia, Bosnia, Montenegro), or because two official languages use different scripts (Kazakhstan [pending], North Macedonia, Kosovo, Transnistria)
 
Cyrillic is being officially replaced with Latin, but is still official (Uzbekistan)
 
Cyrillic has been officially replaced, but remains common as a legacy script for the official language (Turkmenistan, Azerbaijan); or is used by a large minority (Estonia, Latvia, each ca. 30%, Israel ca. 15%)
 
Cyrillic is not in widespread use
19th C. sign in Lithuania.jpg
Forfatter/Opretter: Moacir P. de Sá Pereira, Licens: CC BY 2.0

Говорить по литовски строго воспрещаеся.

Speaking Lithuanian is strictly forbidden.

These signs indicate the linguistic oppression Lithuanians underwent during the 19th Century at the hands of the Russians, especially during the Lithuanian press ban

Source: Zigmas Zinkevičius, The History of the Lithuanian Language, (Vilnius: Mokslo ir enciklopedijų leidybos institutas, 1998), 286.