Det kimer nu til julefest

"Det kimer nu"
Sang
Skrevet i1817
Udgivet i sang?
Komponeret i1850
Udgivet i musik?
GenreJulesalme Rediger på Wikidata
AmbitusLille none Rediger på Wikidata
Tekstforfatter(e)N.F.S. Grundtvig
Komponist(er)Carl Christian Nicolaj Balle

Det kimer nu
(Wikisource)

Det kimer nu (også kaldt Det kimer nu til julefest) er en dansk julesalme med tekst af N.F.S. Grundtvig i 1817 og melodi af Carl Christian Nicolaj Balle i 1850.

Tekst

Teksten går tilbage til Martin Luther i 1535. N.F.S. Grundtvig skrev sin danske version i 1817, og den er siden i 1852 bearbejdet. Salmebogens version har ni strofer med hver fire verselinjer.[1] Rimskemaet for enderimmene er aabb.

Syvende strofes "blev Jakobs stjerne til en sol" henviser til Fjerde Mosebog, kapitel 24, vers 17,[1] hvor det hedder "En stjerne træder frem fra Jakob, / en herskerstav rejser sig fra Israel, / den skal knuse Moabs tindinger / og issen på alle Set-sønnerne."[2]

Melodi

Vesterbølles præst Carl Christian Nicolaj Balle lod sig til melodien inspirerer af den specielle klang fra kirkens gamle klokke fra 1420. Da kirken fik ny klokken i 2008 bar den julesalmens første verselinje som inskription.[3]

Udgivelser

Julesalmen findes i den danske 2003-version af salmebogen som nummer 94 under afsnittet Troen på Guds Søn - Jesu fødsel.[1] I Højskolesangbogens 19. udgave er den nummer 241.[4]

Indspilninger

Shubidua har indspillet en noget speciel version af salmen, hvor de rapper sig igennem 7 strofer. Den udkom som B-side på deres single Rap jul i 1973.

Referencer

  1. ^ a b c "Den Danske Salmebog Online - Salme 94". Arkiveret fra originalen 26. december 2015. Hentet 25. december 2015.
  2. ^ "Bibelen Online". Arkiveret fra originalen 17. marts 2013. Hentet 25. december 2015.
  3. ^ "Vesterbølle historie. Vesterbølle: fra én by over to byer til én by". Vesthimmerlands Museum. Arkiveret fra originalen 26. december 2015. Hentet 25. december 2015.
  4. ^ "Det kimer nu til julefest".

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side