Det danske kongehus

Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.

Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.[1]

Personkreds

Til den kongelige familie regnes i dag:[2]

Majestæten

  • Dronning Margrethe (dronningens mand Prins Henrik døde 13. februar 2018)

Majestætens børn og efterslægt

Øvrige medlemmer af den kongelige familie

Verdens næstældste monarki

Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen lyder nogenlunde således[fn 1]:

  1. Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), +2050 år eller +1770 år
  2. Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,[fn 2] +1300 år
  3. Sultanatet Oman siden år 751, 1271 år
  4. Kongeriget Marokko siden år 788, 1234 år
  5. Kongeriget Norge siden år 872, 1150 år
  6. Kongeriget Sverige siden år ?

Kongen forsvarer sit land og folk

Kongens fornemste opgave var at holde landet uden for krig og ulykke; men kunne det ikke undgås, var kongens opgave at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Kun et ordnet samfund kunne gennemføre det. For ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved: en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale, hvis landet kom i nød. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valgkonger.

Prinser og prinsesser

(c) Holger Motzkau 2010, Wikipedia/Wikimedia Commons (cc-by-sa-3.0)

De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Som oftest var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert valg en person fra samme slægt, som man antog var af guddommelig oprindelse ... en germansk konge havde endnu en betydningsfuld funktion, idet han var stammens selvskrevne hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:

  • Det Oldenborgske Hus blev indført i Danmark med kong Christian I's trontiltrædelse i 1448. Han var søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping. Didrik den Lykkelige var dog også selv efterkommer af det danske kongehus, på sin fars side som efterkommer af Erik Plovpenning og på sin mors side som efterkommer af Knud den Hellige, Harald Kesja og Valdemar den Store.
    Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus. Han var søn af Christian VIII og prinsesse Charlotte Frederikke. Han døde i 1863.
    I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år.
  • Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (barnebarn af Frederik V). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje.

Specielle status i samfundet (herunder økonomi)

Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage; heraf fik prins Henrik 10% (indtil 2018) og Prinsesse Benedikte 1,5%. Herudover modtager kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og prins Joachim 3,3 mio. kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 10% af de årpenge, der tilfalder kronprins Frederik. En opgørelse der inddrager mere end blot apanage anslår, at statens udgifter til kongehuset er lige under 400 mio. kr.[3][4][fn 3] Herudover modtager bl.a. Dronning Magrethe private gaver (skattefrit).[5][6]

Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset[6]) samt ejendomsskatter.[7] Det betyder bl.a., at Dronning Magrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.

Den regerende monark kan ikke straffes i Danmark jf. grundloven.[8] Fritagelse for straf omfatter også andre medlemmer af kongehuset, bl.a. har kronprins Frederik og andre medlemmer af kongefamilien flere gange overskredet fartgrænserne uden at få forelagt et bødekrav[9]. Det må formodes at immuniteten også omfatter civile retsspørgsmål.

Ved kriminelle handlinger fordobles straffen hvis forbrydelsen er sket mod den regerende monark. Dette gælder bl.a. æreskrænkelser.[10]

Opbakning i befolkningen

Kongehuset har bred opbakning i den danske befolkning. Mere end 70% af befolkningen anslås at bakke op om Kongehuset.[11]

Kirkelige begivenheder i kongehuset

1933-1999

(I udvalg)

ÅrDatoUgedagBegivenhedKongelige personKirkeBemærkning
19338. septemberFredagBryllupArveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-MathildeFredensborg Slotskirke
193524. majLørdagBryllupFrederik IX og Dronning IngridStorkyrkan, Stockholm
194014. majLørdagDåbDronning MargretheHolmens Kirke
19551. aprilFredagKonfirmationDronning MargretheFredensborg Slotskirke
195919. martsTorsdagKonfirmationPrinsesse BenedikteFredensborg Slotskirke
196124. martsFredagKonfirmationDronning Anne-MarieFredensborg Slotskirke
196418. septemberFredagBryllupDronning Anne-Marie og Kong KonstantinMetropolis-katedralen i Athen (sv)
196710. juniLørdagBryllupDronning Margrethe og Prinsgemal HenrikHolmens Kirke
19683. februarLørdagBryllupPrinsesse Benedikte og Prins RichardFredensborg Slotskirke
196824. juniMandagDåbKronprins FrederikHolmens Kirke
196915. juliTirsdagDåbPrins JoachimÅrhus Domkirke
197224. januarMandagBegravelseFrederik IXChristiansborg Slotskirke/Roskilde DomkirkeLevede 1899-1972
197622. juniTirsdagBisættelseArveprins KnudLyngby Kirke1900-1976
198128. majTorsdagKonfirmationKronprins FrederikFredensborg Slotskirke
198210. juniTorsdagKonfirmationPrins JoachimFredensborg Slotskirke
19866. oktoberMandagBisættelsePrins GeorgHolmens Kirke1920-1986
199518. novemberLørdagBryllupPrins Joachim og Prinsesse AlexandraFrederiksborg SlotskirkeSepareret 22/10-04 & skilt 8/4-05
199521. decemberTorsdagBisættelseArveprinsesse Caroline-MathildeLyngby Kirke1912-1995
19996. novemberLørdagDåbPrins NikolaiFredensborg Slotskirke

2000-nu

ÅrDatoUgedagBegivenhedKongelige personKirkeBemærkning
200014. novemberTirsdagBegravelseDronning IngridChristiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke1910-2000
20024. oktoberFredagDåbPrins FelixMøgeltønder Kirke
200414. majFredagBryllupKronprins Frederik og Kronprinsesse MaryVor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
200621. januarLørdagDåbPrins ChristianChristiansborg Slotskirke
20071. juliSøndagDåbPrinsesse IsabellaFredensborg Slotskirke
200824. majLørdagBryllupPrins Joachim og Prinsesse MarieMøgeltønder Kirke
200926. juliSøndagDåbPrins HenrikMøgeltønder Kirke
201114. aprilTorsdagDåbPrins VincentHolmens Kirke
201114. aprilTorsdagDåbPrinsesse JosephineHolmens Kirke
201220. majSøndagDåbPrinsesse AthenaMøgeltønder Kirke
201318. majLørdagKonfirmationPrins NikolaiFredensborg Slotskirke
20171. aprilLørdagKonfirmationPrins FelixFredensborg Slotskirke
201820. februarTirsdagBisættelsePrins HenrikChristiansborg Slotskirke1934-2018
201825. juniMandagBisættelsePrinsesse ElisabethLyngby Kirke1935-2018
202115. majLørdagKonfirmationPrins ChristianFredensborg Slotskirke
202230. aprilLørdagKonfirmationPrinsesse IsabellaFredensborg Slotskirke

Se også

Fodnoter

  1. ^ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1197 år.
  2. ^ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
  3. ^ I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.

Referencer

  1. ^ "Danmarks Riges Grundlov, § 11". Retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 2015-04-07.
  2. ^ "Kongehuset.dk – den kongelige familie". Arkiveret fra originalen 30. september 2013. Hentet 22. august 2012.
  3. ^ "Kongehusets skjulte pris: Koster 386.000.000 i alt – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 21. januar 2020. Hentet 26. februar 2020.
  4. ^ "Hvorfor skal danskerne finansiere et kongehus? | Information". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
  5. ^ "Danske rigmænd bag stor gave til Dronningen: De skulle gerne holde i 100 år | BT Royale - www.bt.dk". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
  6. ^ a b "Hvad er grænsen for royale gaver – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 27. februar 2020.
  7. ^ "Kongehusets økonomi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 21. august 2012.
  8. ^ "Grundloven - Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) - retsinformation.dk". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 26. februar 2020.
  9. ^ "Hvad hvis Frederik begik mord?". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
  10. ^ Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven - retsinformation.dk
  11. ^ "Opbakning til kongehuset: Over 70 procent vil have et monarki frem for en republik - Indland". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Monarchy Of Denmark April 2010.jpg
Forfatter/Opretter: Bill Ebbesen, Licens: CC BY 3.0
Picture showing the Royal Family of Denmark during Queen Margrethe II 70th birthday, 16 April 2010
Royal Wedding Stockholm 2010 Crown Prince Frederik.jpg
(c) Holger Motzkau 2010, Wikipedia/Wikimedia Commons (cc-by-sa-3.0)
Wedding of Victoria, Crown Princess of Sweden, and Daniel Westling; Arrival of members for the Gouvernment and Swedish and foreign guests of hounour to the Riksdag's Gala Performance at Konserthuset