Det arabiske talsystem

Det indisk-arabiske talsystems cifre i forskellige sprogs tegn. Læg mærke til hvor ens tallene ser ud for europæisk og indisk, selvom de blev ført til Europa af araberne (se også kinesiske tal)
European (descended from the West Arabic)	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9
Arabic-Indic	٠	١	٢	٣	٤	٥	٦	٧	٨	٩
Eastern Arabic-Indic (Persian and Urdu)	۰	۱	۲	۳	۴	۵	۶	۷	۸	۹
Devanagari (Hindi)	०	१	२	३	४	५	६	७	८	९
Tamil		௧	௨	௩	௪	௫	௬	௭	௮	௯

Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem. Det er opfundet af indere,^[1] formidlet til Vesten af araberne og i dag brugt vidt omkring i verden, herunder også i Kina med en speciel udformning af de kinesiske tal. Det enestående ved indernes system er opfindelsen af tegnet nul, "0", der gør det muligt at nedskrive, at en talklasse (enere, tiere, hundreder...) er tom. Erkendelsen af det tomme balancepunkt midt mellem de positive tal og de negative forudsætter en verdensforståelse, der rummer tomheden som element. I de mellemøstlige og vestlige kulturer blev verden set dualistisk, dvs. i enten godt eller ondt (+ eller ÷).

Titalssystemet som mundligt tællesystem er dog meget ældre end det nedskrevne system. Så vidt man kan se, har det været med de indoeuropæisk-talende folk, som udvandrede fra egnene ved Sortehavet. I hvert fald er talordene, hvor man tæller på fingrene, fælles for alle disse sprog, og systemet efter ti-tallet er overalt bygget på et titalsmodul – undtagen i Nordvesteuropa, hvor vi talte tæerne med. De keltisktalende folk, franskmændene og danskerne tæller stadigvæk i et tyvetalsmodul. Således bliver 50 = "halv-tredje-sinde-tyve" = "halvejs til det tredje gange tyve", 60 = tres = tre snese osv.

Man formoder, at det skyldes et ikke-indoeuropæisk befolkningsunderlag, som var stærkt nok til at påvirke indvandrerne. Dette "substrat", som det kaldes, har i øvrigt gjort, at de germanske sprog er fyldt med ord, som ikke kan spores tilbage til det oprindelige, fælles indoeuropæiske sprog.

Dog skal det bemærkes at mayaindianerne var før europæerne i anvendelse af nul som ciffer i et positionstalsystem. ^[2] ^[3] Babylonierne var dog endnu tidligere.

Kilder/referencer

^ Chapter 8: Zeroes Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine Citat: "...the symbol o--an abbreviation of the Greek word ouden, "nothing"...The case of zero is special; in Sanskrit, it was called shunya, "void, empty" (sometimes written sunya or shunya-bindu, "empty dot")...Our modern custom of indicating a missing word or line of verse by a row of dots goes back to this Indian practice...This famous text inscribed on the wall of a small temple near Gvalior [ Gwalior?] (near Lashkar in Central India) first gives the date (AD 870 in our reckoning) in words and in Brahmi numerals...Here, in the number 270, the zero first appears as a small circle..."
^ fincher.org: World History Timeline Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine Citat: "...3114 BC, Aug 13...Start of the Mayan calendar. The Mayans had 20 days in their month starting with day 0 and ending with day 19. They understood zero not only as a place holder, but as a true counting number..."
^ shaw.ca: Note on the Maya Calendar Arkiveret 2. juni 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Zero is usually indicated by a "shell" glyph...The long count is actually a modified base 20 number system: All periods except the tun are 20 times the previous period. The Maya used place holding arithmetic and the concept of zero before they were invented in the Old World..."