Det Grønne Parti (USA)

Det Grønne Parti (USA)
Green Party of the United States
 
Grundlagt1991
Hovedkontor7059 Blair Road NW, Suite 104, Washington, D.C. 20012
Antal medlemmer250.682 (2013)
UngdomsorganisationYouth Caucus
StudenterorganisationCollege Greens
 
Politisk ideologiMiljøpolitik
Social retfærdighed
Græsrodsdemokrati
Pacifisme
Økologisme
Partifarve(r)grøn
 
Websitewww.gp.org

Det Grønne Parti (på engelsk: Green Party of the United States (GPUS) eller blot Green Party) er et amerikansk nationalt politisk parti grundlagt i 1984 som en sammenslutning af grønne partier i de enkelte delstater. Ved sammenslutningen blev Green Party of the United States det primære grønne parti i USA og overskyggede derved det tidligere største grønne parti Greens/Green Party USA.

Green Party of the United States anses som et af de "store" partier i USA, der udgør et alternativ til Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti, men partiet er i sammenligning med de to store partier markant mindre. Partiet opnåede offentlig bevågenhed, da Ralph Nader stillede op som partiets præsidentkandidat ved præsidentvalgene i USA i 1996 og 2000.

Partiet er ikke i dag repræsenteret i den amerikanske kongres og har ikke repræsentanter valgt som guvernører i de enkelte delstater. På delstatsniveau har Green Party i perioden indtil 2014 haft en repræsentant i Arkansas House of Representatives,[1] og har tidligere haft valgt en repræsentant i Maine House of Representatives, John Eder.

En række politikere fra Green Party er valgt til byråd og enkelte borgmesterposter i amerikanske byer.

Ideologi

Green Partys partiprogram er ideologisk baseret på fire søjler: Økologisk visdom, Social og økonomisk retfærdighed, Græsrodsdemokrati og Ikke-vold og fred. Partiet lægger vægt på miljø, ikke-hirakisk deltagende demokrati, social retfærdighed, respekt for politisk diversitet, fred og ikke-vold. Partiet har erklæret følgende "10 nøgleværdier"[2] der beskrives som ikke-autoritære, vejledende principper:

  1. Græsrodsdemokrati
  2. Social retfærdighed og lige muligheder
  3. Økologisk visdom
  4. Ikke-vold
  5. Decentralisering
  6. Lokalt baseret økonomi
  7. Lighed mellem kønnene
  8. Respekt for forskellighed
  9. Personlig og globalt ansvar
  10. Fokus mod en bæredygtig fremtid

Green Party accepterer ikke donationer fra virksomheder eller fra de amerikanske "political action committees" (PACs). Partiet vender sig stærkt imod og benytter en skarp retorik overfor enhver form for indflydelse fra erhvervslivet være sig indflydelse på regeringen, medierne og samfundet generelt.

Vælgernes geografiske fordeling

Green Party har sin stærkeste støtte på den amerikanske vestkyst, i området omkring de store søer og i det nordøstlige USA.[3] I juni 2007 var 55 ud af partiets 226 valgte politikere valgt i Californien. Andre stater, hvor der er forholdsvis stærk repræsentation er Pennsylvania (31), Wisconsin (23), Massachusetts (18) og Maine (17). Maine er den stat med flest valgt Green Party politikere valgt i forhold til befolkningsgrundlaget.[4]

Resultater ved præsidentvalg

Green Partys præsidentkandidat i 2012 Jill Stein
ValgårKandidatVice-kandidat# af alle stemmer% af alle stemmer
1996Ralph NaderWinona LaDuke684,8710.71
2000Ralph NaderWinona LaDuke2,882,9552.74
2004David CobbPat LaMarche119,8590.10
2008Cynthia McKinneyRosa Clemente161,6800.12
2012Jill SteinCheri Honkala468,907[5]0.36

Ved valgene til Kongressen (Repræsentanternes Hus og Senatet) har partiet aldrig opnået mere end 1% af stemmerne.

Valgte kandidater

Musikeren Jello Biafra har flere gange stillet op som kandidat for partiet, herunder til præsidentposten i 2000.
Malik Rahim, tidligere Black Panther Party aktivist, stillede i 2008 op til Kongressen for Green Party.

Pr. 22. august 2014 er partiet repræsenteret med 128 kandidater i byråd m.v. over hele USA[6] Embederne er ganske varierende og omfatter valg i byråd, skolebestyrelser, renovationsselskaber m.v. 23 stater har kandidater fra Green Party valgt på byrådsniveau og medlemmeer af partiet har haft borgmesterposter i Californien and New York. Den for nuværende (2014) højeste position, der varetages af et medlem valgt for Green Party er borgmesteren i Richmond i Californien, Gayle McLaughlin,[7] der har vundet to valg i byen.[8]

Partiet har haft flertallet i byrådene i enkelte byer (Fairfax, Arcata og Sebastopol, alle i delstaten Californien og New Paltz i delstaten New York).

Noter

  1. ^ Richard Winger (26. februar 2014). "Arkansas Representative Fred Smith, Elected as a Green Party Nominee in 2012, Files for Re-Election as a Democrat". Ballot Access News. Hentet 20. juni 2014.
  2. ^ "Green Party of the United States". Gp.org. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2011. Hentet 2011-01-01.
  3. ^ "2010 Election Database | Green Party of the United States Candidates for Office". Greens.org. Arkiveret fra originalen 6. januar 2009. Hentet 2010-07-19.
  4. ^ "Maine Green Registration Rises Again". Ballot Access News. 2007-03-26. Hentet 2008-06-07.
  5. ^ 2012 Presidential General Election Results, Dave Leip's Atlas of U.S. Presidential Elections accessed November 19, 2012
  6. ^ "Liste over partiets valgte kandidater". Arkiveret fra originalen 22. august 2014. Hentet 22. august 2014.
  7. ^ "Official Results of the 2006 Municipal Election Held on November 7, 2006". Richmond City Clerk's Office. 2012-01-25. Hentet 2012-01-25.
  8. ^ "Results of 2010 midterm elections are mixed bag for Mayor Bloomberg". New York Daily News. 2010-11-07. Hentet 2013-03-27.

Eksterne links

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Jello Biafra at Fusion Festival 2010.jpg
Forfatter/Opretter: Libertinus Yomango, Licens: CC BY-SA 2.0
Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine live at Fusion Festival 2010
Jill-stein-at-ttu-tn1.jpg
Forfatter/Opretter: Brian Stansberry, Licens: CC BY 3.0
Jill Stein, the Green Party's 2012 candidate for President of the United States, speaking at Tennessee Technological University in Cookeville, Tennessee.
Malik rahim.JPG
Photo of Mr. Rahim was taken at Dolores Park in San Francisco October 27, 2007. Rahim, representing Common Ground, gave a speech to an anti-war crowd who had marched from San Francisco's Civic Center.