Dennis Flydtkjær

Dennis Flydtkjær
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
15. september 2011
Ordfører­skaber
List
    • Skatteordfører 2011-2022
    • IT-ordfører 2011-2015
    • Turismeordfører 2019-2022
    • Medieordfører 2020-2022
    • Idrætsordfører 2020-2022
    • Færdselsordfører 2019-2022
ValgkredsVestjyllands Storkreds
Personlige detaljer
Født13. marts 1978 (46 år)
Videbæk, Danmark
Politisk partiDanmarksdemokraterne (fra august 2022)
Dansk Folkeparti (til juni 2022)
Links
http://www.dennisf.dk/
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Dennis Flydtkjær (født 13. marts 1978 i Videbæk[1]) er en dansk politiker som har været medlem af Folketinget siden 2011. Han har siden august 2022 repræsenteret Danmarksdemokraterne. Tidligere var han medlem af Dansk Folkeparti som han forlod i juni 2022. Flydtkjær var viceborgmester i Herning Kommune 2014-1017 og kandidat ved EU-Parlamentsvalget 2009.

Baggrund

Dennis Flydtkjær blev født i 1978 i Videbæk som søn af Karl Ove Pedersen og Inge Flydtkjær. Han er gift med Rikke Stræde Flydtkjær Sammen har parret 3 børn.

Familien bor i Snejbjerg ved Herning.[2]

Flydtkjær gennemgik en HHX-uddannelse på Ringkøbing Handelsskole fra 1996 til 1998 og en uddannelse som datamatiker fra Erhvervsakademi Midtjylland (Ikast Handelsskole) fra 2000 til 2002.[3] I 2000 var han kontorelev i Silkeborg,[3] og videre it-supporter hos Velfac A/S fra 2003 til 2005.[2] Fra 2006 og indtil 2012 har han været ejer af virksomheden Pronamic A/S som producerer elektroniske regnmålere.[4]

Politisk karriere

Flydtkjær var folketingskandidat for Dansk Folkeparti fra 2004. Ved folketingsvalget 2005 stillede han op i Ringkøbingkredsen i Ringkøbing Amtskreds. Han blev ikke valgt men var midlertidigt folketingsmedlem som stedfortræder for Christian H. Hansen fra 23. maj til 2. juni 2006.[5]

Ved folketingsvalget 2007 stillede han op i Silkeborg Sydkredsen. I valgperioden efter valget var han igen midlertidigt stedfortræder for Christian H. Hansen i over et år fra 20. november 2008 til 31. januar 2010.[5]

Han stillede op for Dansk Folkeparti ved EU-Parlamentsvalget 2009 og fik 1.485 stemmer.[6]

Ved folketingsvalget 2011 blev han med 3980 personlige stemmer valgt som ordinært folketingsmedlem for første gang.

Han var Dansk Folkepartis skatteordfører fra 2011 til 2022.[5]

Ved kommunalvalget 2013 var Dennis Flydtkjær Dansk Folkepartis spidskandidat i Herning Kommune. Her blev han med 2200 personlige stemmer, den i kommunen der fik næstflest personlige stemmer, kun overgået af Venstres borgmester Lars Krarup.[7] Flydtkjær blev valgt ind med to andre partikollegaer, og ved konstitueringen satte han sig på posten som 2. viceborgmester.[8]

Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015 fik Dennis Flydtkjær 9.097 personlige stemmer.[9]

Dennis Flydtkjær har været politisk næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom, samt medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.[5]

Flydtkjær meddelte 25. juni 2022 at han havde meldt sig ud af Dansk Folkeparti.[10] Han var løsgænger i Folketinget til august 2022 hvor han skiftede til Danmarksdemokraterne og også blev folketingskandidat for Danmarksdemokraterne i Vestjyllands Storkreds.[11] Ved Folketingsvalget 2022 fik han 7.501 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.[12]

Referencer

  1. ^ CV Arkiveret 27. juli 2007 hos Wayback Machine, altinget.dk
  2. ^ a b Dennis FlydtkjærFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  3. ^ a b Dennis Flydtkjær. "Om Dennis Flydtkjær". Arkiveret fra originalen 9. juni 2009. Hentet 13. marts 2009.
  4. ^ Jesper Kildebogaard (30. september 2011). "Dansk Folkeparti udnævner datamatiker til it-ordfører". Version2. Arkiveret fra originalen 1. januar 2012. Hentet 25. marts 2013.
  5. ^ a b c d Dennis Flydtkjær (DD), Folketinget, hentet 19. august 2022
  6. ^ "Europa-Parlamentsvalg søndag 7. juni 2009. Valgte kandidater og stedfortrædere". Danmarks Statistik. 12. juni 2009. Arkiveret fra originalen 11. maj 2014. Hentet 2022-08-19.
  7. ^ "Kommunalvalg d. 19. november 2013". KMD. 20. november 2013. Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 10. december 2013.
  8. ^ Ivan Kristensen (20. november 2013). "Sådan endte valget i Herning Kommune". Lokal-avisen.
  9. ^ "Folketingsvalget 2015". Arkiveret fra originalen 12. marts 2017. Hentet 23. juni 2015.
  10. ^ David Rue Honoré (25. juni 2022). "Dennis Flydtkjær forlader Dansk Folkeparti". TV 2. Hentet 25. juni 2022.
  11. ^ Mathias Bach Søndergaard (17. august 2022). "13 DF'ere og 11 Venstre-folk: Her er Danmarksdemokraternes 30 folketingskandidater". altinget.dk. Hentet 18. august 2022.
  12. ^ Martin Orvad; Kåre Rolf Hansen (2. november 2022), "Find de personlige stemmetal her: Hvilke kandidater er inde og hvem er ude?", tvmidtvest.dkWikidata Q115398924

Eksterne henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker
Artiklen om politikeren Dennis Flydtkjær kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Crystal personal.svg
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man
Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpg
Portrait of George Washington (1732–99)