Deniz Serinci

Deniz Serinci
Deniz Serinci.png
Personlig information
Født3. august 1985 (36 år)
Esbjerg
NationalitetDanmark Dansker
BopælKøbenhavn[1]
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBachelor i historie, Aarhus Universitet, 2009
Kandidat i journalistik, Syddansk Universitet, 2013
Beskæftigelsejournalist, forfatter, foredragsholder
Eksterne henvisninger
Deniz Serincis hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Deniz Berxwedan Serinci (født 3. august 1985 i Esbjerg[2]) er en dansk journalist, forfatter, foredragsholder og debattør med dansk-kurdisk baggrund. Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.[3][4][5]

Baggrund

Deniz Serincis forældre var kurdere, som kom til Danmark fra Tyrkiet i 1969. Han er født og opvokset i Esbjerg. Fra 2006 - 2009 studerede han ved Aarhus Universitet, hvor han tog en bachelorgrad i historie. Under studietiden boede han på Hejredalskollegiet i Gellerup og arbejdede samtidig som gadeplansmedarbejder i det kriminalitetsforebyggende Unge4unge-projekt, som han en tid var administrativ leder for.[1] I 2013 blev han kandidat i journalistik (cand.public.) fra Syddansk Universitet i Odense. Han skrev speciale om de danske mediers dækning af muslimske kvinder. Her undersøgte han systematisk italesættelsen i ca. 1600 artikler i en række danske dagblade i perioden 1999-2013.[6][7] I 2014 - 15 tog han en efteruddannelse som seniorleder i anti-radikalisering.[2] Han har siden især arbejdet som freelancejournalist for en række medier, bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Weekendavisen, dagbladet Information, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Radio24Syv og Point of View International.[2][8]

Stifter og redaktør for Jiyan.dk

Serinci stiftede i 2010 netavisen Jiyan.dk, der er det første dansk-kurdiske medie. Han har siden været redaktør for det dansksprogede netmedie, der er blevet en populær nyhedskilde blandt målgruppen. Jiyan.dk skriver dels om dansk-kurdere i Danmark, dels om kurdiske forhold i udlandet og lægger vægt på at følge danske journalistiske traditioner for kritik og uafhængighed af alle parter.[9]

Forfatterskab

Serinci har skrevet flere bøger om mellemøstlige og kurdiske forhold:

  • "Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS)" (Bogforlaget Frydenlund, 2015) beskriver Islamisk Stat opståen og udvikling og verdenssamfundets, bl.a. Danmarks, indsats mod den militante organisation.[10]
  • "Slave hos Islamisk Stat" (Gyldendal, 2017) fortæller den 27-årige irakiske ezidikvinde Ghaliyas historie, da hun og hendes søster tages til fange af krigere fra Islamisk Stat, indtil det lykkes dem at flygte.[11]
  • "Kurdistan" (Forlaget Mellemgaard, 2018) er en populærhistorisk fremstilling af Kurdistans historie.
  • "Tyrkiet 1923-2018 – fra Atatürk til Erdogan" (Frydenlund, 2. udgave 2018) beskriver Tyrkiets historie siden den tyrkiske republiks grundlæggelse i 1923.[12]
  • "Fængslet - i Erdogans Tyrkiet" (Forlaget Kontrovers, 2018) om kupforsøget i Tyrkiet i 2016 og dets følger.[13]
  • "Med nye øjne" (Mellemgaard, 2019), skrevet sammen med Ahmed Akkari, handler om at forstå islam på en moderne og demokratisk måde.[14]

Serinci har desuden bidraget til antologierne "Kampen om Mellemøstens fremtid", udgivet af Ræson i 2016,[15] og "Mellemøsten Nu", udgivet sammesteds i 2019.[16]

Foredragsholder og debattør

Serinci ernærer sig bl.a. som en flittig foredragsholder. I november 2016 havde han holdt ca. 400 foredrag over hele landet.[4] I 2019 skrev fagbladet Journalisten, at han holdt et par foredrag om ugen.[17] Foredragene omhandler bl.a. emner som "Kurderne i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien", "Muslimer i danske medier", Islamisk Stat og radikalisering i Danmark, social kontrol blandt nydanskere og det armenske folkemord.[18]

Som debattør i de danske medier har han adresseret nogle af de samme emner som eksempelvis de danske avisers behandling af muslimske kvinder[7], de vestlige landes angivelige svigt i Mellemøsten efter Islamisk Stats sammenbrud[19] og opfordring til et effektivt stop for tvangsægteskaber.[20]

Kilder

  1. ^ a b »Det er de samme tanker som for 10 år siden - nu har de unge bare et sted at tage hen«. Artikel i Århus Stiftstidende 21. december 2015.
  2. ^ a b c "Serincis CV på egen hjemmeside, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 16. april 2019. Hentet 24. januar 2020. 
  3. ^ "Deniz Serinci - foredragsholder. Undervisningsministeriets hjemmeside aldrigmere.dk, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 28. september 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  4. ^ a b Dansk journalist blev mandsopdækket af ti skarpt bevæbnede betjente på Als. Artikel på amtsavisen.dk 19. februar 2019.
  5. ^ "Dansk journalist listet som terrorsympatisør: »Jeg kan ikke tage med til bryllupper, begravelser og familiefødselsdage«. Artikel på berlingske.dk 19. august 2019.". Arkiveret fra originalen 14. september 2019. Hentet 24. januar 2020. 
  6. ^ "Muslimer i danske medier. Serincis hjemmeside, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 16. april 2019. Hentet 24. januar 2020. 
  7. ^ a b Muslimske kvinder bliver da tvangsgift med deres fætre. Kronik af Serinci i Information 5. december 2013.
  8. ^ "I aviserne. Deniz Serincis hjemmeside, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 14. august 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  9. ^ "Redaktør anklaget for landsforræderi – og han forstår det godt. Artikel på Journalisten.dk 25. april 2018.". Arkiveret fra originalen 14. januar 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  10. ^ Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat. Jyllands-posten.dk, 16. november 2015.
  11. ^ "Slave i Islamisk Stat - Ghaliyas historie. Gyldendals hjemmeside, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  12. ^ "Deniz B. Serinci: Tyrkiet 1923-2018 – fra Atatürk til Erdogan. Frydenlund.dk, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 26. september 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  13. ^ "Fængslet - i Erdogans Tyrkiet. kontrovers.eu, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  14. ^ "Mit livs legende. Omtale af radioudsendelse af programmet Tidsånd, dr.dk 21. november 2019.". Arkiveret fra originalen 31. juli 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  15. ^ "Ny bog af 12 danske eksperter: Kampen om Mellemøstens Fremtid. Ræson.dk 21. februar 2016.". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 24. januar 2020. 
  16. ^ "Berlingske om RÆSONs nye bog: "Her bliver du hurtigt klogere på det ulykkelige Mellemøsten". Ræson.dk 3. december 2019.". Arkiveret fra originalen 2. januar 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  17. ^ "Deniz blev eskorteret af bevæbnede betjente – ingen vil sige hvorfor. Artikel på journalisten.dk 19. februar 2019.". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 24. januar 2020. 
  18. ^ "Oplæg. Serincis hjemmeside, besøgt 15. januar 2020.". Arkiveret fra originalen 16. april 2019. Hentet 24. januar 2020. 
  19. ^ "Vestens svigt giver Islamisk Stat et comeback. Kronik i Berlingske 19. august 2019.". Arkiveret fra originalen 31. august 2019. Hentet 24. januar 2020. 
  20. ^ "Stop tvangsægteskaber, før de ødelægger flere liv. Kronik i Jyllands-Posten 2. november 2018.". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2020. Hentet 24. januar 2020. 

Medier brugt på denne side

Deniz Serinci.png
Forfatter/Opretter: Jiyan Berxwedan, Licens: CC BY-SA 3.0
Journalist Deniz Serinci